For nyligt lånte min gode kollega Janus mig en film med ordene: “Det er ikke en god film, men det er heller ikke en kedelig film.” Lidt sådan har jeg det med Anaconda, Tom Gormicans genindspilning Luis Llosas film fra 1997. Eller rettere sagt Tom Gormicans film om et hold venner, der beslutter sig for at genindspille 1997 udgaven af Anaconda.
Jack Black og Paul Rudd spiller hovedrollerne i filmen, som vennerne Doug og Griff der drømmer om at slå igennem i Hollywood. Hvor Griff har forfulgt drømmen til Hollywood uden at slå igennem, har Doug slået sig til tåls som bryllupsvideo-fotograf. Men en dag vender Griff tilbage med beskeden om, at han har købt rettighederne til Anaconda-franchisen. Han vil have Doug til at instruere genindspilningen, mens barndomskæresten Claire (Thandiwe Newton) og vennen Kenny (Steve Zahn) skal være heltinden og kameramand. Det lykkes ham at overtale dem, og snart er de på vej til Brasilien.
Tingene går dog ikke helt efter planen, og pludselig bliver filmen alt for virkelig, da en ægte kæmpeslange dukker op.
Der er helt bestemt morsomme øjeblikke i filmen, og jeg hoppede også i stolen over et par gode jump scares. Det tæller ligeledes op, at Ice Cube har en lille rolle i slutningen af filmen, og at J-Lo dukker op i en cameo.
Men – der er også kæmpe huller i plottet og perioder med tomgang, som gør filmen en blandet fornøjelse.
Trods det – og fordi jeg er fan af Jack Black og Paul Rudd og af originalfilmen i al sin kitsch-pragt – var jeg alligevel godt underholdt. Så selvom Anaconda ikke er en god film, kommer jeg helt sikkert til at se den igen.
Om Anaconda:
Instruktør: Tom Gormican
Udgivelsesår: 2025
Tagline: It’s The Movie They’re Dying To Remake
Se også:
Alligator – uhyret under byens gader, 1980.
Anaconca, 1997.
Araknofobi, 1990.
Black Sheep, 2006.
Black Water, 2007.
Blood Monkey, 2006.
The Breed, 2006.
Cocaine Bear, 2023.
Crawl, 2019.
Croc, 2007.
Cujo, 1983.
Deep Blue Sea, 1999.
Dinoshark, 2010.
Eight Legged Freaks, 2002.
In the Spider’s Web, 2007.
Jaws, 1975.
Kaw, 2007.
Lake Placid, 1999.
The Meg, 2018.
Rogue, 2007.
Sharknado, 2013.
Silent Venom, 2009.
Snakes on a Plane, 2006.
Ticks, 1993.
Vipers, 2008.
Willard, 2003.
Zombeavers, 2014.

