Skygger red. Steen Langstrup

Jeg elsker gyser-antologier, og da jeg hørte, at Steen Langstrup havde en antologi på vej, som skulle indeholde de bedste danske gysernoveller gennem de sidste 200 år, kunne jeg nærmest ikke vente. At den så ovenikøbet udkommer på min fødselsdag, er jo bare en ekstra bonus.

I sit forord fortæller Steen Langstrup om sin fascination af gysernovellen: “En vellykket gysernovelle har et liv, der er meget længere end den tid, det tager at læse dens få ord. En vellykket gysernovelle bider sig fast, bliver siddende i kroppen og dukker op som en sitren i brystet en mørk aften længe efter, man har læst den.”

Samlingen er et udvalg af noveller, som har skræmt Langstrup gennem årenes løb, og er et bredt udvalg af uhyggelige historier, dvs. gys bredt fortolket. Med samlingen vil Langstrup også sige tak til de forfattere, der har virket som inspirator for ham, og udvide kendskabet af dem til nutidens publikum.

Jeg synes, Langstrup har samlet en række spændende og overraskende noveller, og jeg må tilstå, at flere af forfatterne havde jeg enten ikke hørt om, eller vidste ikke at de havde bevæget sig indenfor gysets sfære. Det gælder bl.a. Herman Bang og B. S. Ingemann. Andre havde jeg læst, men havde bestemt ikke noget imod et gensyn.

Skal jeg vælge et par favoritter ud i samlingen, står “Staudebedet” af Hanna Lützen og “Laifs” af Grete Roulund stærkt. Lützens novelle handler om et ægtepar, som har købt et hus, de er i fuld gang med at istandsætte, da de ude i haven finder en cirkelrund plet død jord midt i græsplænen. Roulunds novelle handler om Edward Raumwolff, som tager på ferie i Bentona og her hører om øen Dagang, hvor Laifs bor. Begge noveller har en udefinerbare uhygge, som kryber ind under huden, mens man læser, og begge overlader meget til læserens fantasi.

Blandt de ældre noveller var jeg især positivt overrasket over B. S. Ingemanns “Fjendskab efter døden”, som godt nok er en klassisk gyser, der handler om spøgelser, men som er fortalt helt anderledes, som om forfatteren forsøger at bortforklare det overnaturlige, men i stedet efterlader det læseren med følelsen af, at det nok alligevel er sandt. Især kan jeg godt lide fortællerens bemærkning om, at jorden er “åndeverdenens galeanstalt“.

Af de lidt mere skæve tilgange til gyset kan fremhæves “Gennem parken” af Poul-Henrik Trampe, om kvinden som hver dag går igennem parken, til hun en dag finder en lille bylt ved søbredden. På meget få sider skaber Trampe et troværdigt scenarie, som både skræmte mig og fik medlidenheden op i mig.

Jeg kunne måske godt savne noveller af Patrick Leis, Dennis Jürgensen, Teddy Vork og Nikolaj Højberg, men samtidig er jeg jo godt klar over, at det kan være svært at få alt med. Og alt i alt er her tale om en rigtig god samling, som både kan læses af gyser-entusiaster og af folk, som blot har lyst til at læse en god novelle. Det kunne have været sjovt, hvis Langstrup havde givet en lille intro til hver enkelt novelle, så læseren fik et indblik i, hvorfor lige præcist disse noveller er udvalgte. Til gengæld er jeg rigtig glad for, at der er sat årstal på hver novelles førsteudgivelse. Det viser nemlig, at et godt gys aldrig bliver for gammelt.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2010
Omslag: Steen Langstrup

Indhold:

De sidste af Steen Langstrup (2001)
Gennem parken af Poul-Henrik Trampe (1970)
Men du skal mindes mig af Herman Bang (1885)
Blandt skovens skygger af Kenneth Bøgh Andersen (2002)
Lille Peter af Peter Mouritzen (2003)
Fjendskab efter døden af B. S. Ingemann (1852)
Strømafbrydelse af Sara Skaarup (2002)
Papegøjepigen af Henning Mortensen (1983)
Schimmelmanns hest af Vilhelm Bergsøe (1868)
Nattevagtens sidste time af Kenneth Bernholm (2006)
Staudebedet af Hanna Lützen (1997)
Natravnen af Holger Drachmann (1890)
Laifs af Grete Roulund (1999)
Skyggen af H. C. Andersen (1847)

Besøg Mørket

Udvalgte bøger af Steen Langstrup:

Kat – ondskaben lurer i regnen
Blodets nætter
Pyromania
Forvandling
Fluernes hvisken
9 før døden
Poe – 4 makabre hyldelster
Plantagen – Den hvilende ondskab