Jeg har nærmest haft kig på Jacob Munkholm Jensens roman 23:59:00 ét minut i midnat, siden den udkom i 2016, da jeg er ret begejstret for kontrafaktiske romaner. Alligevel har jeg først for nyligt fået læst den.
Fra bagsiden:
Foråret 1984. En grænseepisode i Berlin udløser en hastigt eskalerende konflikt imellem NATO og Warszawapagten. Fra hver sit sted i livet tvinges vennerne Susanne, Carsten, Dorthe og Peter til at vælge side i konflikten og til at beslutte sig for, hvad der er værd at kæmpe for. Med sin strategisk vigtige beliggenhed i bunden af Østersøen, spiller Danmark en afgørende rolle i forsvaret af Vesteuropa, og mens fronterne trækker op ude i verden, forbereder danskerne sig på det værst tænkelige. Det, som ingen for alvor har troet, kunne ske.
23:59:00 – ét minut i midnat er som sagt en kontrafaktisk spændingsroman, hvor forfatteren forestiller sig, hvad der kunne være sket, hvis den kolde krig var eskaleret ud af kontrol. Ved at bruge fire unge med forskellige politiske ståsteder nuanceres fortællingen. Vi oplever således både anarkistens, pacifistens, soldatens og den apolitiskes synsvinkel.
Jacob Munkholm Jensen er uddannet journalist, og det mærkes tydeligt, at han er vant til at lave research. Romanen er fuld af beskrivelser af alt lige fra fredsbevægelser som SAK (Samarbejdskomitéen for Fred og Sikkerhed) til torpedomissilbåde og forskellige slags atombomber. De mange detaljer trækker lidt af tempoet ud af fortællingen, men egentlig gjorde det mig ikke noget. Detaljerne gør nemlig fortællingen skræmmende troværdig.
Eksempelvis nævner JMJ en NATO-øvelse kaldet ‘ABLE ARCHER’ i 1983 som én af de afgørende begivenheder, der er med til at udløse krigen i romanen. Den øvelse blev rent faktisk afholdt, og på forsvarets hjemmeside findes en publikation, der undersøger, om ‘ABLE ARCHER’ reelt satte Warszawapagt-styrkerne i forhøjet beredskab.
En anden interessant detalje er Den Kongelige Forholdsordre. Frederik d. 9. underskrev i 1952 en kongelig anordning, der beskriver hvordan danske militære styrker skal forholde sig, hvis de bliver angrebet af en fjende uden forudgående krigserklæring. Målet med forholdsordren er at sikre, at danske styrker ikke behøver at vente på ordre for at gå til modstand mod en invastionsstyrke, som det f.eks. skete 9. april 1940.
Det er ligeledes interessant at læse om de forskellige partier og fredsbevægelsers holdninger i perioden. Jeg må erkende, at jeg ikke var klar over, at man var utrolig delt i holdningen om at indgå i NATO, og jeg kendte heller ikke til ‘fodnotepolitikken‘. Tankevækkende er det, at USA allerede i 1952 beklagede, at Danmark ikke levede op til sine militærudgifter ift. alliancen. Den beklagelse må siges at have fået ny vind under præsident Trump.
Endelig beskriver JMJ ret detaljeret Warszawapagtens militære strategi, og den har han ikke bare opdigtet ud af det blå. I et interview i Aarhus Onsdag fortæller han, hvordan Polen kom med en uhyggelig afsløring, da de blev medlem af NATO. Mens Vesten ikke havde forestillet sig, at man ville bruge atomvåben som andet end en sidste udvej, afslørede Polen, at Warszawapagten helt frem til 1986 havde taktiske atomvåben som en del af deres strategi. Det var først, da de så følgerne af Tjernobyl, at de ændrede holdning. Det synes jeg er ret vildt at tænke på…
23:59:00 – ét minut i midnat er måske ikke for alle, men jeg fandt den i høj grad interessant. Titlen hentyder til det såkaldte dommedagsur, der tæller ned mod dommedag.
Romanen giver et overbevisende og skræmmende billede på, hvor lidt der skal til at vælte læsset, og hvor galt det kan gå. Samtidig føles den ubehagelig aktuel med sin beskrivelse af vores reaktion på et forhøjet alarmberedskab, som vi på en måde har været udsat for under COVID-19 nedlukningen af samfundet. Så selvom JMJ ikke har skrevet en hæsblæsende pageturner, så er 23:59:00 – ét minut i midnat absolut en interessant og tankevækkende roman.
Uddrag af romanen:
“… Forhandlingerne i Zürich er her til aften brudt definitivt sammen, efter at nyheden om et netop gennemført angreb på den amerikanske Task Force Vinson med hangarskibet USS Carl Vinson nåede den vesttyske delegation. Flådeeskadren, som var undervejs til Cape Town i Sydafrika, blev kort før klokken 20 dansk tid angrebet uden varsel i farvandet sydvest for Kap Det Gode Håb. Ifølge Pentagon sank en amerikansk destroyer øjeblikkeligt efter at være blevet ramt midtskibs af adskillige torpedoer, alt imens både USS Carl Vinson og flere af eskadrens øvrige fartøjer blev ramt af en serie missiler, angiveligt affyret af en kombination af fly og ubåde. Skaderne er omfattende, og dødstallet endnu ukendt. Som begrundelse for at afbryde Zürich-forhandlingerne forklarede den vesttyske udenrigsminister, Hans-Dietrich Genscher, i et netop frigivet pressekommuniké, at NATO anser det for stærkt sandsynligt, at angrebet på Task Force Vinson kan være helt eller delvist gennemført af sovjetiske sø- og luftstridskræfter. En beskyldning som kategorisk afvises af Moskva, som dog advarer USA mod at blande sig i den afrikanske konflikt …”
På dette sted i transmissionen indskød radioværten en kort pause, hvorunder det tydeligt kunne høres, at der blev raslet med papirer og drukket vand.
Peters blik flakkede fra højttaleren over Susannes udviskede skikkelse og til Carstens alvorlige øjne. De stirrede ind i hans med en intensitet, han aldrig havde oplevet før. Var det angst, han så derinde? Angst for døden eller angst for det utænkelige: Ideologiernes store opgør, civilisationernes skæbnetime. I næste sekund var øjeblikket passeret, og værten rømmede sig, undskyldte kort og genoptog derpå sin oplæsning, nu atter professionelt, ulidenskabeligt og på sit indøvede absurd korrekte rigsdansk. (side 180-181)
Om 23:59:00 – ét minut i midnat:
Udgivelsesår: 2016
Forlag: mellemgaard, 493 sider
Forsiden er også brugt på apokalypse-antologien Undergang fra 2014.
Læs også:
Berlin 404 af Thomas Clemen
I kamp mod tiden af Ben Elton
Dommens dag af Karl Larsen
Efter år nul af Grete Roulund
Slaget ved Lyngby og andre danske fremtidskrigsfortællinger / red. Niels Dalgaard
Sandhedens labyrint af Jørgen Steines
Warday – Krigens dag og tiden derefter af Whitley Strieber og James Kunetka
Krigen i luften af H.G. Wells
Hvis krigen kommer husstands omdelt af den danske regering i 1962
