“De fortællinger, som følger herefter, ønsker at rumme et kuldegys’ kortvarighed og en falsk ædelstens urimelighed. Dunkle perler, dødbringende fingerringe, kompromitterede brudepenge … et begravelsesudstyr af sorte og dystre små ting, der stråler mørkt over affaldet, som gnaver på fantasiens orme.”
Fernando Iwasaki
Jeg læste en kort omtale af Begravelsesudstyr, og tænkte at det lød som en interessant bog. Den blev bestilt på biblioteket, og forleden fik jeg så læst den. Og jeg må sige, at ovenstående uddrag fra indledningen rammer lige på kornet: Korte, sorte, dystre, dunkle, dødbringende kuldegys på mellem fem linjer og godt en side er lige hvad peruvianske Fernando Iwasaki giver læseren.
Det er umuligt at give et resumé af Begravelsesudstyr, som indeholder 102 mikrofortællinger på sine 119 sider. Her er fortællinger om alt, fra en bold der ryger ind over muren til et nonnekloster over en bedstefars begravelse til et besøg på en benzintanks kundetoilet. Det lyder ikke af noget særligt, men i Iwasakis univers bliver hver historie en lille, sort perle, der rammer lige ned i amygdalaen. Ofte er historierne trods deres lille format både overraskende og fulde af sort humor, og jeg greb mig i at læse flere af dem to gange, fordi de simpelthen tog fusen på mig.
Det var enkelte historier, jeg ikke helt forstod, men overordnet set, er Begravelsesudstyr meget læseværdig og uhyre underholdende. Som Jacob Krogsøe skriver så præcist i sin lektørudtalelse: “En frydefuld og hårrejsende god udgivelse. Sproget er fremragende og på få linjer formår Fernando Iwasaki at skabe mere gru end andre forfattere skal bruge hundredvis af sider på.”
Uddrag af bogen:
Det mørke rum
For kort tid siden havde jeg et frygteligt mareridt. Jeg drømte, at Moder Dolores gav mig nogle kæmpestore regnestykker, som aldrig gik op. Jeg lagde en række sammen og glemte, hvad det blev, og måtte begynde forfra, og Moder Dolores’ øjne blev røde, ligesom monstrenes øjne på tegningerne. Da jeg begyndte at græde, trak Moderen mig i øret, og med sin skraldlatter som en heks lukkede hun mig ind i det mørke rum indtil næste dag.
Min kone troede mig ikke og ville have at vide, hvor jeg havde været hele natten. (side 51)
Familielighed
Efter mange år er jeg lige vendt tilbage til den gamle familiebolig, og alt er nyt og mærkeligt for mig. Malerierne, bordservicet, møblerne. Der er noget rædselsvækkende, som forhindrer mig i at genkende alt det, som omgiver mig, men det værste er pigen, som kommer om natten til mit værelse for at plage mig på ny med den der blå rædsel i øjnene. Hun siger, at det er hendes værelse, men jeg var her længe før. (side 86)
Om Begravelsesudstyr:
Udgivelsesår: 14.09.2018
Forlag: Editorial Aurora Boreal, 119 sider
Omslag: Paolo Niutta
Originaltitel: Ajuar funerario, 2004
Oversætter: Helge Krarup
Læs også:
Midtland af Chris D’Amato
Det sukker så tungt udi skoven af Astrid Ehrencron-Kidde
Fuglene af Mikkel Harris Carlsen
De ting der sker af Rasmus Hastrup
En dag uden sol af Benjamin Lunøe
Samlede fortællinger af Edgar Allan Poe
Kærlighedsfrugt – 14 rædsler af A. Silvestri
By – et levende mareridt af Jonas Wilmann
Sprækker af Teddy Vork
