Glem alt om en distingveret herre med kappe, hugtænder og en charmerende dialekt og de smukke vampyrer fra Twilight universet. Guillermo del Toro og Chuck Hogans vampyrer er dødbringende monstrøsiteter i denne første del af en ny spændende vampyr-trilogi Blod.
Flight 753 lander i JFK Airport i New York uden problemer, men ingen passagerer kommer ud, og ingen svarer på kontroltårnets henvendelser. Da lufthavns-personalet kommer ud til flyet, opdager de, at det er lukket fuldstændig ned. Der er ingen strøm, alle rullegardiner er nede, og dørene kan ikke åbnes udefra. Og da det endelig lykkes at komme ind i flyet, er alle på nær en pilot og tre passagerer døde.
Ephraim Goodweather og Nora Martinez fra Center for Disease Control tilkaldes, og hele arsenalet udrulles for at finde ud af, hvad der har slået passagererne ihjel. Er det en ny og dødbringende virus, eller er det et terrorangreb?
Og det bliver mere og mere mystisk. Ikke alene er alle døde uden panik eller sygdomstegn, obduktionerne viser også, at ligene ikke forrådnes som normalt, og da næste dag kommer, er alle ligene forsvundet. Og det er blot begyndelsen …
I Blod blander Guillermo del Toro og Chuck Hogan gamle vampyrlegender med moderne sygdomsbekæmpelse, og det ender op i en underholdende og til tider ganske grum historie. Persontegningerne er ikke det stærkeste i historien, men Abraham Setrakian står troværdig og effektivt i midten af det hele. Hvis persontegningerne til tider halter lidt, er det til gengæld lykkes forfatterne at skabe nogle utroligt visuelle scener undervejs, så jeg nærmest havde en lille biografforestilling kørende, mens jeg læste.
Guillermo del Toro er formentlig mest kendt som instruktøren af Pans Labyrint. Blod er hans skønlitterære debut og er skrevet sammen med thrillerforfatteren Chuck Hogan. Da Blod er første del af en trilogi, får vi ikke en rigtig afslutning på historien, men må vente på de efterfølgende bind, der skulle udkomme i henholdsvis 2011 og 2012.
Selvom Blod slutter med en cliffhanger, kan jeg dog absolut anbefale del Toros debut. Historien er spændende og hænger godt sammen, bortset fra enkelte steder hvor jeg synes, forfatterne laver nogle lidt for heldige sammentræf for at få historien til at gå op. Til gengæld er jeg stor fan af, at de gør vampyrerne grimme igen. For mig er vampyrer ikke sexede skabninger med kærlighedskvaler. De er dødbringende rovdyr, og det er de også i del Toros univers. Herligt!
Alt i alt synes jeg, at Blod både underholder og skræmmer, præcis som en vampyrhistorie skal gøre. Og så er bogen oven i købet også flot i sig selv med et gennemarbejdet layout, så man får en lækker grafisk oplevelse, imens man sidder og gyser.
Om bogen:
Originaltitel: The Strain
Udgivelsesår: 2010
I dag kommer Dracula med fly….
**** spoiler******
På papiret ser projektet lovende ud. Toros visionære stil, parret med en habil thrillerforfatter, men, men:
For at bruge en kliche: Klicheerne står virkelig i kø her!
Bogen starter som en sådan nu skal, brat og med en klar beskrivelse af at noget er galt. Næste skridt er, at introducere vores hovedpersoner med mindst mulig baggrund – for at ikke sænke tempoet for meget. Så får vi det klassiske set up: Skeptiske videnskabsfolk der MÅ have en naturlig forklaring selvom deres fund strider mod al fornuft. Den gamle mand, ingen vil lytte til og (ak) den onde forretningsmand der er klar til hvad som helst for sin egen vindings skyld. Det hele krydres med oplæg til en spirende romance og et barn, læseren VED vil komme i fare senere hen, men nok skal klare den. Osv.. osv..
Her vil nogle nok indvende, at hvis jeg ikke kan lide den slags, så skal jeg bare holde mig langt væk. Det svarer til at brokke sig over, at der skal opklares et mord i en krimi. Javel.
Hvilket bringer mig til næste punkt: Foruden alle klicheerne er bogen simpelthen dårligt skrevet. Hvor er den stemningsmættede uhygge vi kender fra Toros film? Hvor er beskrivelserne der får os til at føle for karaktererne? Originaliteten?
Sandheden er, at var Guillermo Del Toros navn ikke plastret ud over forsiden i plakatstørrelse, var denne parentes i vampyr/ zombiegenren aldrig blevet oversat til dansk!
Nybegyndere i denne genre vil jeg anbefale læser følgende forfattere i stedet:
Stephen King – genremesteren
Clive Barker – splatterspecialisten
Dan Simmons – dyster, poetisk uhygge
Helt enig – der er ikke tale om den store litteratur. Men ganske underholdende lufthavnsbasker 🙂
Til gengæld blev jeg aldrig (dengang for snart en del år siden) grebet af Dan Simmons’ “Nattens børn”. Er den værd at give en ny chance, eller har han lavet andet, bedre med vampyrer?
Ja, giv Dan Simmons en chance mere! Jeg ved ikke om han har skrevet noget med vampyrer – men er du frisk på at prøve uhygge, blandet med sience fiction, så prøv hans prisbelønnede Hyperion og Endymion serie!
Lige præcis “Nattens børn” er med vampyrer, og det var den, jeg ikke var så vild med – hvilket er sært, for flere af hans bøger er superbe. Lige præcis Hyperion/Endymion har jeg faktisk leget med tanken om at genlæse i flere måneder 🙂
Uhh, du har ingen Gene Wolfe…
Jeg ved ikke om Dan Simmons har skrevet mere om vampyrer end nattens børn.. Jeg går ikke specifikt efter vampyrhistorier, men er altid åbent over for nye ting. Har du noget at anbefale som sommerlæsning, så er jeg på. Jeg kan kun anbefale Gene Wolfe, medmindre vi skal have en mere direkte dialog om smag og favoritter
Hov – nu tolker jeg din tidligere kommentar sådan, at du måske tror, det er mig, der står for gyseren.dk; det må jeg hellere lige rette. Siden her er Jette Holsts helt egen legeplads, jeg hoppede bare med ind i diskussionen 🙂
Men på den anden side er det mig, der står for teknikken, så det er min skyld, at det ikke fremstår tydeligt, at det er Jette, der har skrevet indlægget. Det må rettes.
Gene Wolfe – jeg har (desværre) kun læst hans Fifth Head of Cerberus, som var ret fed. Jeg har vist et par stykket til af hans bøger stående, som jeg vil prøve at få læst her i løbet af sommeren (hans bøddel-serie burde jeg jo have læst for længe siden).
Jeg er rigtig dårlig til at anbefale ting, fordi jeg ret hurtigt glemmer, hvilke bøger jeg var vild med (der er jo altid en ny bog, man skal i gang med, ikke) – men har du læst Råchokteksterne af Steven Hall? En af dem, der er blevet siddende i hovedet på mig.
Jeg har anmeldt den her.
Og så kan jeg da lige hoppe ind i diskussionen og præsenterer mig selv 🙂
Jeg mener ikke, at Dan Simmons har skrevet andre vampyr-romaner end “Nattens børn”.
Og skal jeg komme med en anbefaling af en fantastisk bog udenfor horror-genren, så må det blive “Vejen” af Cormac McCarthy. Den er også filmatiseret, og filmen er også helt i top.
Jeg gik i gang med at genlæse Simmons’ “Hyperion” her i weekenden – og hot damn, den er mindst lige så god, som jeg husker den. 🙂
jeg har ikke læst Vejen.. men kommer til den. Vil læse den før jeg ser filmen. jeg har mange favoritter, men for mig er Gene Wolfe damn screepy..
og Dan simmons tangerer.. men læser alt. Blev glad da Sephen King endelig blev færdig med “the dark tower” GGG
Hyperion husker jeg altid.. Imellem alt det andet man læser.. det er smukt. Jeg har ikke været så glad for en bog siden Niel Gaimans American Gods!