En vellykket kombination af fantasy, dansk middelalder og mørke okkulte kræfter gemmer sig bag omslaget af Lars Kramhøfts roman Djævlens hjerte
I 1300-tallet har Valdemar Atterdag forenet det danske kongerige under sig, og landet er ved at komme sig efter pestens dødelige svøbe. I det lille len Hadrun bor Damian, søn og arving til den dybt religiøse lensherre, Magnus Drakensten. Damian er blevet opdraget som en dygtig, gudfrygtig ridder, men kæmper for at leve op til Magnus’ forventninger. Selv faderens beslutning om at grave en tunnel ned til selve Helvede, støtter Damian i overbevisningen om faderens almægtighed.
Under en fest opdager Damian dog, at Magnus gemmer på en mørk hemmelighed. Ude af sig selv flygter Damian, og snart befinder han sig frændeløs og eftersøgt på landevejen.
Ved et tilfælde møder han en skuespillertrup og slår følge med dem, indtil han finder ud af, hvad han skal gøre. Livet i truppen viser Damian nye måder at leve på, og ikke mindst den unge taterkvinde, Esme, sniger sig ind i hans sind. Men faderens soldater er på sporet af Damian. Magnus helmer ikke, før sønnen er hjemme igen, og han er ikke den eneste, der leder efter Damian.
Djævlens hjerte er en spændende fantasyroman placeret midt i Danmarkshistorien. Bortset fra at Hadrun vist ikke er en virkelig by, så er setuppet solidt funderet i den danske middelalder, og det er rigtig godt fundet på. I middelalderens Danmark finder Lars Kramhøft nemlig alle de ingredienser, en fantasyverden skal have, lige fra hekse over djævletilbedere til riddere og social uretfærdighed.
Jeg har egentlig haft Djævlens hjerte til at ligge i min læsestak, siden den udkom sidste år. Af uvisse grunde har jeg først fået læst den nu. Det var dog klart en fejl, for her er tale om en underholdende fortælling om ridderære, sort magi og familiehemmeligheder som jeg ikke kunne lægge fra mig igen, da jeg først begyndte at læse.
Damian er en usikker ung mand, der evigt stræber efter at leve op til faderens forventninger. Han drømmer også om at blive en ædel ridder, som dem han læser om i bøgerne. Men da hans verden vendes på hovedet, tvinges han til at finde styrken i sig selv, og lærer at se verden med øjne der ikke længere er forstyrret af hans opdragelse og baggrund. Den indre kamp giver Damians figur kant og substans, hvilket gør ham interessant at følge. Også figuren Esme beskrives i kød og blod, og – ikke mindst – som en mere handlekraftig og nuanceret kvinde end det ofte sker i fantasyromaner. I det hele taget synes jeg, at persongalleriet fremstår meget vellykket, selv ned i de mindre biroller, og det er der normalt ingen garanti for i nogen genrer.
Lars Kramhøft serverer en actionfyldt og underholdende historie, som vil fornøje både unge og voksne fantasylæsere. Tempoet er højt, sproget letlæst og historie er uden garanti for en happy ending. Kramhøft kan nemlig ikke beskyldes for at lide af overdreven sentimentalitet, når det gælder bogens personer.
Djævlens hjerte er første bind i serien Sortekunstens Mysterier, og jeg glæder mig allerede til næste bind. Kramhøft efterlader nemlig læseren med en gevaldig cliffhanger, som kan gå til hvad side, det skal være. Så hvis du kan lide solid fantasy og historier om sort magi, dæmoner og kampen mod ondskab, så går du bestemt ikke galt i byen med Djævlens hjerte. En stor anbefaling herfra.
Lars Kramhøft har tidligere udgivet novellesamlingen Således forgår alverdens herlighed samt den prisbelønnede tegneserie Made Flesh sammen med Tom Kristensen. Derudover har han også skrevet en række børnebøger, bl.a. serien Rakkerpak.
Når du har læst Djævlens hjerte, kan jeg også anbefale trilogien Mørkets søn af Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl.
Om Djævlens hjerte:
Udgivelsesår: 2017
Forlag: Ulven og Uglen, 371 sider
Omslag: Mads Ahm
Serie: Sortekunstens Mysterier
Besøg Lars Kramhøfts hjemmeside
Læs et interview med Lars Kramhøft på Ulven og Uglens blog
