Jekyll & Hyde genfortalt er den anden klassiker, Kenneth Bøgh Andersen har kastet sig over at genfortælle til et moderne publikum. Den første var Frankenstein genfortalt i 2021, og den (indtil videre) sidste er Dracula genfortalt, der forventes at udkomme i 2023.
Robert Louis Stevensons historie om Dr. Jekyll og Mr. Hyde er siden sin udgivelse blevet filmatiseret og gengivet på anden vis et utal af gange. Grundlæggende handler fortællingen om doktor Henry Jekyll, der i et eksperiment fysisk splitter sin personlighed, når han drikker en mikstur. Den ene er den respekterede doktor selv, den anden er den dyriske Mr. Hyde, der udlever alle sine impulser.
I begyndelsen synes Jekyll, det er spændende at udleve Hydes drifter. Men Hyde bliver mere og mere voldelig og ondskabsfuld, og Jekyll får sværere og sværere ved at styre ham. Og en dag dukker Hyde op, uden at Jekyll har taget miksturen…
Historien fortælles af Jekylls ven og sagfører, Gabriel Utterson. Utterson har undret sig over et testamente, Jekyll har lavet, der nævner Edward Hyde som arving. Da han får nys om Hydes ondskabsfulde natur, forsøger han at advare Jekyll. Men til ingen nytte.
Kenneth Bøgh Andersen er en fremragende fortæller, og jeg tager hatten af for hans projekt med genfortællinger af de tre store horror-klassikere. Jeg var så heldig at få en lille snak med ham på Krimimessen i Horsens, og her fortalte han lidt om det kæmpe arbejde, der ligger bag hver bog. Det er jo ikke kun at modernisere sproget. Det er også at udfolde fortællingen, fortolke små spor i originalteksten og rette paradokser og fejl.
I Jekyll & Hyde genfortalt kommer vi længere ind i personerne end i original-fortællingen. KBA lader Hyde fortælle enkelte afsnit, hvilket giver os et ubehageligt indblik i hans sadistiske sind. Vi får også uddybet nogle af bipersonernes fortælling. Og ikke mindst løfter KBA sløret for Jekylls forhold til sine forældre. Alt sammen noget der samler historien, og gør den både uhyggelig og troværdig for den moderne læser.
Rasmus Jensen står endnu gang bag illustrationerne i Jekyll & Hyde genfortalt, og det gør han fabelagtigt. Jeg følte nærmest, at dobbeltansigtet, der indleder kapitel 3: Fri os fra det onde, stirrede mig direkte i øjnene.
Endeligt fortæller KBA bagerst i bogen om de ændringer, han har fortaget i forhold til originalen, som han også gjorde i Frankenstein genfortalt. Det er yderst interessant at læse om hans bevæggrunde, og så er det god stil overfor læsere, der ikke har læst originalen.
Jeg kan ikke sige andet, end at jeg er kæmpefan af både KBA og projektet. Jeg elsker, at gamle klassikere får nyt liv, så nye generationer af læsere bliver gjort bekendt med dem. Især fordi KBA er så loyal overfor originalerne, noget de mange filmatiseringer ind i mellem tager ret let på.
Jekyll & Hyde genfortalt er en skræmmende rejse ind i det mørke i menneskets sind. Det er en historie om ondskaben, der bor i os alle, og om hvor galt det kan gå, hvis vi lader den få frit løb. En stor anbefaling herfra hvad enten du allerede har læst Stevensons originale roman, eller du kun kender historien af omtale eller fra film. Jeg garanterer, at KBA’s genfortælling vil ramme dig.
Uddrag af bogen:
Manden stod henne ved bagdøren og havde netop stukket nøglen i låsen. Han opdagede ikke Utterson, før sagføreren befandt sig lige bag ham.
“De skulle vel ikke være hr. Hyde?”
Manden snurrede omkring med en forskrækket hvislen, og ideen om, at Hyde måske var Jekylls uægte søn, fordampede øjeblikkeligt. Der var intet ved denne gnom af et menneske, der tilnærmelsesvis mindede om doktoren, som altid havde været en nydelig mand. Ja flot, ligefrem. Høj og slank med harmoniske ansigtstræk og en udstråling, der gjorde, at man øjeblikkeligt følte sig godt tilpas i hans selskab.
Personen foran Utterson var doktorens diametrale modsætning. En bleg, splejset mandsling med sort hår så stridt, at det mindede om pelsen på en abe. Tætsiddende øjne med et blik som et knivsblad. Næsen var krum og havde et knæk, som om den engang havde været brækket. Hænderne var magre og senede med fremstående blodårer og knoglede fingre, der endte i lange, gule negle.
Men denne fremtoning var ikke den eneste måde at beskrive manden på. Utterson havde ikke forstået det, da Enfield havde omtalt Hyde som deform uden at være det, men det gjorde han nu. Ligesom Hydes måde at bevæge sig på var der noget grundlæggende forkert ved ham, uden at det var muligt at pege på, hvad det var, og Utterson følte med al tydelighed den afsky og væmmelse, Enfield havde berettet om. (side 45)
Om Jekyll & Hyde:
Udgivelsesår: 30.03.2022
Forlag: Politiken, 214 sider
Illustrationer og forside: Rasmus Jensen
Omslagsdesign: Simon Lilholt / Imperiet
Efter Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde af Robert Louis Stevenson, 1886
Besøg Kenneth Bøgh Andersens hjemmeside
Læs også:
Ondt er da på vej herned af Ray Bradbury
Frankenstein genfortalt af Kenneth Bøgh Andersen
Rebecca af Daphne du Maurier
Eksperimentet af Dean Koontz
Nicholas Marners hemmelighed af Peter Legård Nielsen
Frankenstein af Mary Shelley
Dr. Jekyll og Mr. Hyde af Robert Louis Stevenson
Dracula af Bram Stoker
Doktor Moreaus Ø af H. G. Wells
