Jeg er vild med klassiske gotiske spøgelseshistorier, så det har været en stor fornøjelse at læse Susan Hills roman Kvinden i sort. Romanen blev oprindelig er skrevet i 1983, men kunne ligeså vel være skrevet i 1883. Og det er ment positivt.
Arthur Kipps bliver som ung advokat sendt til den lille by Crythin Gifford. Her skal han opgøre boet efter den afdøde Mrs. Drablows, som boede yderst afsides på den lille ø Eel Marsh i marsken ud for Crythin Gifford. En ø der kun kan nås når tidevandet er ude. Kipps ser opgaven som en god chance for at bevise sit værd og måske få en lønforhøjelse, så han kan gifte sig med sin forlovede.
Men allerede før han kommer ud til Eel Marsh, begynder Kipps at få dårlige forudanelser. Under begravelsen af Mrs. Drablows ser han en sygt udseende kvinde. Da han nævner hende for sin ledsager, den lokale advokat, virker han rædselsslagen. Heller ikke på den lokale kro hvor han indlogerer sig, ønsker man at tale om Mrs. Drablows eller den mystiske kvinde, og da han endelig kommer ud til huset, oplever han pludselige anfald af både rædsel og sorg.
Efterhånden går det op for Kipps, at kvinden i sort er et spøgelse. Han beslutter sig for at trodse sin angst og gøre sit arbejde færdigt. Men det er lige ved at få katastrofale følger for ham.
Susan Hill formår til fulde at fremmane den klassiske gotiske atmosfære, som bl.a. M. R. James var så fremragende til. Et af kapitlerne hedder da også ”Jeg kommer når du fløjter”, og titlen kan kun ses som en hommage til samme M. R. James.
Eel Marsh House fremstår i solskin gammeldags men indbydende, men når havgusen ruller ind over det, og blæsten rusker i taget, er det et helt andet sted. Susan Hill skriver levende, og man føler sig stemningsmæssigt hensat til en mørk aften foran kaminen for hundrede år siden under læsningen.
Hvis du er til gotiske spøgelseshistorier, så bliver det ikke meget bedre end Kvinden i sort, som også er blevet filmatiseret af James Watkins (Eden Lake) med Harry Potter – nå nej, Daniel Radcliffe – i hovedrollen som Arthur Kipps, samt til tv i 1989.
Om bogen:
Udgivelsesår: 2012
Originaludgivelse: 1983
Omslag: Tegningen af gyngestolen er af G. R. Mantard, det grafiske arbejde er af Steffen Rayburn-Maarup
Se mere på Loxodontas hjemmeside
