Ingen andre kan tegne monstre som John Kenn Mortensen, og i Mareridtsfabrikken og andre rædsler lader han sine monstre følges af korte rim, som skiftevis får læseren til at trække på smilebåndet eller tage hænderne for øjnene.
Illustrationerne er som altid helt i top, mens enkelte af rimene halter lidt. Det ødelægger dog på ingen måde det overordnede indtryk af en flot og lækker udgivelse, hvor der også er kælet for bogens fysiske detaljer.
Bogen er holdt i sort/hvide toner med enkelte røde farveglimt, og hver tegning indeholder et hav af detaljer, så man også skal huske at kigge grundigt på de sorte sider.
Læs en anmeldelse på Nummer 9
Om bogen:
Udgivelsesår: 2016
Forside: John Kenn Mortensen
ISBN-13: 9788711514351
Sideantal: 100
Forlag: Carlsen