Nick Clausen er en utrolig flittig forfatter, og jeg har med stor fornøjelse læst flere af hans ungdomsgysere. Nu “debuterer” han i voksenafdelingen med horrorromanen Silhuet, et skræmmende portræt af en ung kvinde med seriøse problemer.
Lea er en helt almindelig ung kvinde, der lever et helt almindeligt liv, hvor hun passer sit job som kok, hygger sig med vennerne og familien og i det hele taget lever ganske normalt. Det ændrer sig, da hun en aften ser en menneskelignende skygge i vejkanten og kører galt. Herefter begynder skikkelsen at dukke op overalt, og Lea kan aldrig føle sig helt tryg. Hun går ved en psykiater og tager medicin, men stadig følger skyggen hende. Og langsomt bliver den mere og mere tydelig.
Som sagt skriver Nick Clausen almindeligvis til unge, men jeg synes bestemt, at han klarer “springet” til voksenafdelingen med bravour. Silhuet er både velskrevet, underholdende og troværdig, og den ansigtsløse skikkelse, der forfølger Lea, virker også helt fint angstprovokerende på mig!
Historien udspiller sig over en lille måned, og trods det komprimerede forløb lader Nick historien få tid til at udfolde sig. Langsomt spindes Lea mere og mere ind i sin angst, og det samme gør læseren. Hvor Nick Clausen i sin tidligere roman De sorte symboler lod hovedpersonen skrive en opgave om heksekunst for at give læseren visse faktaoplysninger, så lader han denne gang Leas psykiater komme med de psykologiske input, f.eks. om skyggens betydning i psykologien. Det virker fint nok og sørger for, at læseren får alle oplysninger med.
Måske blev jeg ikke så overrasket over, hvad Leas hemmelighed er, men det gør nu ikke historien ringere, for optakten til afsløringen er både spændende og velskrevet.
Læs mere på Nick Clausens hjemmeside
Om bogen:
Udgivelsesår: 2011
Forlag: Tellerup, 266 sider
Omslag: Peter Nielsen
Andre bøger af Nick Clausen:
Silhuet
De sorte symboler
De døde brødre
Ulm
Tidevandet
Det psykologiske gys spiller en stor rolle i denne bog – og jeg må indrømme, at jeg ikke faldt helt i svime over Nick Clausens projekt. Jeg havde nemt ved at følge Lea og hendes tankespind igennem bogen – og som Jette skriver, så var det heller ikke svært, at gætte hvad det hele skulle munde ud i.
Jeg havde håbet på en noget mere handlekraftig roman, hvor heltinden blev presset mere op i en krog, end hvad der blot kulminerer slutteligt på de 20 sidste sider.
Er den basseret på virkelige hændelser eller er det bare fiktivt?
Hej, så vidt jeg ved, er “Silhuet” ikke baseret på virkelige hændelser, men udelukkende fiktion.
Bedste hilsner
Jette