I 84 år har rumskibet Ventura rejst ensomt gennem stjernerne på vej mod stjernesystemet Epsilon Eridani. Der er endnu 262 år til Venturas forventede ankomst, og livet i rumskibet er planlagt i alle detaljer uden mulighed for afvigelser, for at rejsen skal lykkes.
For 16-årige Seren betyder det bl.a., at hun ved slutningen af sin skolegang får at vide, hvem hendes livspartner er. For at sikre missionen er der nemlig tilrettelagt et nøje udregnet avlsprogram, hvor hver årgang genetisk bestemmes og sammensættes efter at føde de mest velegnede børn.
Men Seren er ikke som alle andre. Modsat sin to år ældre søster Pandora der er gravid med sin livspartner og fuldt ud tilfreds med sine livsvilkår, har Seren ingen lyst til at indordne sig skibets strikse regler. Hun føler oftest, at livet på Ventura er meningsløst, og da hun får at vide, at hendes livspartner er den utålelige Ezra, hjælper det ikke ligefrem på hendes samarbejdsvilje.
Så møder hun den to år ældre Dom, og alt ændres. De har godt nok begge fået tildelt andre livspartnere, og de ved også, at det aldrig kan blive til noget mellem dem. Alligevel slår det gnister, når de ses, og snart kan de ikke skjule for omverdenen, hvad de føler. Det får store omkostninger for dem begge.
Under ensomme stjerner er YA science fiction med et stort skvæt kærlighed. Det er normalt ikke min kop te, men Kate Ling lader kærlighedshistorien udspille sig i et miljø, hvor menneskelige drifter ikke har nogen plads, hvilket giver fortællingen en spændende kant. Skibets besætning holdes under streng kontrol, og uønsket opførsel straffes øjeblikkeligt. Samtidig er hovedparten af menneskene ombord fuldt ud indforstået med, at dette er nødvendigt for at fuldføre missionen, så der er ikke meget forståelse for de få, der bryder reglerne.
Et andet plus er hovedpersonen Seren. På den ene side har hun været indlagt med psykiske problemer og er generelt utilpasset. På den anden side gør hendes sind hende stærk som stål, da hun først møder Dom. Her finder hun for første gang samhørighed, og for den kærlighed vil hun gøre alt og stå imod alt. Denne dobbelthed gør hende til en mere sammensat og nuanceret person, end man ofte finder i YA-litteratur, og dermed mere interessant at følge.
Endeligt synes jeg også, at tanken om rumrejser, som tager flere generationer af menneskeliv, lægger op til en masse spændende overvejelser. Kan man f.eks. blive ved med at tro på missionen som kaptajn Kat gør med liv og sjæl? Kommer der et tidspunkt, hvor man er kommet så langt fra jorden på alle måder, at missionen mister sin værdi som endemål? Bliver man ved med at være mennesker efter 700 år i rummet? Og hvad hvis alt går vel, og man vender tilbage til jorden – hvad venter der så én der?
Under ensomme stjerner er både kærlighed, action og drama krydret med science fiction elementer. Kate Ling skriver levende og holder sin læser fanget hele vejen. Det er ikke kun historien om Serens desperate kamp for kærligheden. Det er også en fortælling om at gå imod strømmen og vælge sin egen skæbne uanset omkostningerne. Om at være menneske og om at blive ved med at håbe. Og noget af det interessante for mig er, at det for så vidt gælder for både Seren, der drømmer om noget andet, såvel som for Pandora der er stålsat på Venturas mission. For også det kræver håb.
Mod slutningen accelerer handlingen, og selvom det nok er her, romanen tydeligst fremstår som YA (set med science fiction øjne), så er det alligevel en cliffhanger, der også har sat krogen i mig.
“Vi er en af de interstellare generationer. Vi har aldrig set Jorden; vi kommer aldrig til at se, hvor vi skal hen. Vi vil aldrig komme til at kende andet end dette skib, der er 84 år inde i en 700 år lang rejse. Vore børn vil aldrig komme til at kende andet. Det bliver vore efterkommere, der vil nå destinationen, og en dag vil deres efterkommere vende tilbage til Jorden med de mest spændende nyheder, som menneskeheden nogensinde har fået. Men i mellemtiden er det vigtigt, at vi husker, hvem vi er, at vi bærer vort hjems kultur, moral og idealer med os. At vi stammer fra Jorden, selvom vi aldrig har set den.” (s. 19)
Under ensomme rejser lever måske ikke helt op til romaner som f.eks. Illuminae af Amie Kaufman og Jay Kristoff, som jeg var meget begejstret for. Ikke desto mindre var jeg underholdt hele vejen og glæder mig til at læse de følgende bind i Ventura-sagaen, der udkommer i løbet af 2018.
Om Under ensomme stjerner:
Udgivelsesår: 2017
Forlag: Gads forlag, 307 sider
Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet
Originaltitel: The Loneliness of Distant Beings
Oversætter: Lærke Pade
