I 2021 udgav det lille forlag Screaming Books Søstre af Daisy Johnson. Romanen var en stor læseoplevelse, så jeg har været meget spændt på at læse Under overfladen, der var Johnsons debutroman og blev shortlistet til The Man Booker Prize 2018.
Gretel er midt i 30’erne og arbejder som leksikograf med at opdatere ordbogsopslag. Som barn boede hun alene på floden sammen med sin mor, Sarah. De to holdt sig for dem selv, og skabte endda deres eget sprog. Men nu har hun ikke set Sarah i 16 år.
En dag får hun besked om, at moren er fundet død, og hun opsøger lighuset for at identificere hende. Det er dog ikke moren, og Gretel kaster sig ud i en eftersøgning. Hun vil finde Sarah og finde ud af, hvorfor hun forlod hende. Langsomt oprulles Gretels barndom med klip til Sarahs fortælling, og flere og flere minder dukker op. Minder om moren. Minder om Bonakken der levede i floden og – måske – stod bag en lang række kæledyr og små børns forsvinden. Og mindet om den unge mand, Marcus, der en kort måned boede på deres båd. Gretel beslutter sig for at starte med at finde ham, for måske ved han, hvor Sarah er nu.
Under overfladen er en fortælling om et mor-datter forhold, men som titlen antyder, er den så meget mere. Det er også en fortælling om hemmeligheder, om identitet og om kærlighed. Og så er den fortalt i et fantastisk sprog.
Kvinder spiller hovedrollen i historien, der blandt andet sætter moderskabet under lup. Det er ikke alle kvinder, der passer perfekt ind i den vedtagne skabelon for den rolle. Det er heller ikke alle døtre, der følger deres skabelon, men hvad skaber vores identitet? Er vores skæbne forudbestemt, eller har vi mulighed for at ændre den? Og kan vi undslippe fortiden?
Romanen er opdelt i otte overordnede kapitler. Disse kapitler er yderligere opdelt i forskellige spor med Hytten, Jagten og Floden som de gennemgående. Sporene springer i tid og sted og giver også plads til Sarah og Marcus’ historier, mens vi føres frem mod den – måske – uafvendelige slutning som i en moderne Ødipus myte.
Som det også var tilfældet med Søstre, er Under overfladen skrevet i et sanseligt, lyrisk sprog. Men midt i den sproglige skønhed gemmer sig hemmeligheder, mørke og smerte, som det kan være svært at bære. Alligevel greb Daisy Johnsons fortælling mig om hjertet og tvang mig til at læse videre, uanset om jeg havde lyst eller ej.
Med sit maleriske sprog (der er imponerende oversat af Rasmus Hastrup) og sindrige konstruktion kræver Under overfladen, at man giver sig tid til at synke ned i fortællingen. Her er masser af handling, men den bugter sig afsted som bifloder, der snor sig ind og ud af den store flod og afgiver sedimenter, som læseren selv skal fortolke. På samme måde som Gretel må fortolke sin mors minder, da hun endelig finder Sarah og opdager, at hun er begyndende dement.
Genremæssigt er Under overfladen måske ikke en bog der hører til på Gyseren, men den er smuk, tragisk og fortryllende – og så har den en underliggende stemning af uvished, der gør den til en fængslende, men også foruroligende oplevelse.
Uddrag af bogen:
Det jeg – selvfølgelig – altid vender tilbage til er, hvordan du forlod mig. Det er fordi, siger du henne fra lænestolen, at jeg er egoistisk og klæbende. Du siger, at jeg altid har været sådan. Du siger, at jeg på floden klyngede mig til dig som rurer og hylede, til træerne væltede. Du har tendens til at overdrive. At fortælle din historie virker mere som en udgravning end bare optegnelser. Nogle gange lytter du stille. Andre gange afbryder du, og vores to fortællinger klistrer sammen, overlapper.
Jeg kan ikke huske ret meget af det, der skete på floden. At glemme er en form for beskyttelse, tror jeg. Jeg ved, at vi forlod det sted, hvor vi havde ligget fortøjet, siden jeg blev født, og at Marcus ikke var med os. Jeg ved, at vi sejlede båden ned ad floden og væk, lagde til kaj i en by, hvor klokker ringede hver time. Der blev vi en uge, måske; ikke længere end det. En dag, da jeg vågnede, havde du pakket en rygsæk og et par plasticposer. Jeg tror ikke engang, at du gjorde dig den ulejlighed at låse båden. Jeg forstod, at vi ikke ville komme tilbage. Jeg var tretten, og alt, hvad jeg nogensinde havde kendt til, var om bord på den båd. Alt ud over dig. (side 31)
(oprindeligt anmeldt til Litteratursiden)
Om Under overfladen:
Udgivelsesår: 26.09.2022
Forlag: Screaming Books, 261 sider
Omslag: Sara Laub og Sofie Alsbo
Originaltitel: Everything Under
Oversætter: Rasmus Hastrup
Læs interviewet med Daisy Johnson i anledning af hendes shortlisting til Man Booker Prize
