Roman Polanskis klassiker Repulsion fra 1965 er et foruroligende portræt af en ung kvindes sammenbrud.
Catherine Deneuve spiller Carole, som er genert, indadvendt og lider af tvangstanker. Fx har hun en form for besættelse af revner og kan stirre på dem i timevis. Carole bor sammen med søsteren Hélène, der har en affære med en gift mand. Det går Carole meget på, for Carole er nærmest bange for mænd og har mareridt om, at de kommer ind i lejligheden og voldtager hende. Da Hélène tager på ferie med sin elsker går det helt galt for Carole. Hun synker dybere og dybere ind i sine tvangstanker og kan til sidst ikke forlade lejligheden. Og da hun bliver opsøgt af en mandlig bekendt, som er bekymret for hende, løber tingene ud af kontrol.
Catherine Deneuve giver et fremragende portræt af Carole, hvis skønhed og uskyldige udseende blot gør det endnu sværere for menneskene omkring hende at forstå, at hun er kørt helt af sporet. Alle vil hjælpe hende, men ingen forstår, galt det står til. Hun trækker sig blot længere og længere ind i sig selv, indtil ikke engang søsteren, som har været hendes faste holdepunkt, kan nå hende mere.
Polanski formår i Repulsion at gøre en helt almindelig lejlighed til et frygtindgydende sted. En stegt hare på en tallerken som efterhånden ædes op af maddiker, kartofler der spirer, kiksekrummer og et badekar der løber over. Alt sammen ikke særligt uhyggeligt hver for sig, men sammen skaber det et billede af total galskab. Jeg tror, at Tobe Hooper har set lidt på Caroles lejlighed, da han skulle skabe stuen hos familien Leatherface, ligesom jeg er sikker på, at George A. Romero har været inspireret af Caroles entré, da han lavede kalenderscenen i Day of the dead.
Om Repulsion:
Instruktør: Roman Polanski
Udgivelsesår: 1965
