White Zombie

Madeleine er rejst til Haiti for at gifte sig med sin forlovede Neil. Under rejsen møder hun Charles Beaumont, der også bor på øen. Han inviterer parret til at holde brylluppet hjemme hos ham, og det accepterer de gerne. I virkeligheden har Charles dog forelsket sig i Madeleine og håber på at kunne overtale hende til at opgive Neil. Det mislykkes, så i stedet vender Charles sig mod heksedoktoren Legendre (Bela Lugosi), og på selve bryllupsdagen falder Madeleine om – død.

Efter begravelsen drukner Neil sorgen i sprut, men imens henter Charles og Legendre Madeleins kiste. Hun er nemlig kun skindød, og nu vækker Legendre hende som en zombie. Selvom det hele var Charles idé, fortryder han snart. Zombie-Madeleine er kun en tom skal, og han ønsker, at Legendre skal gøre hende til menneske igen. Også selvom det betyder, at hun går tilbage til Neil. Men Legendre har andre planer.

I mellemtiden har Neil opdaget, at Madeleines kiste er væk, og han henvender sig til præsten Bruner, som fortæller om en mærkelig tradition på øen om folk, som hverken er rigtig døde eller levende. Sammen beslutter de sig for at søge efter Madeleine, og det lykkes dem også at finde Legendres hus. Men Madeleine er ikke hans eneste zombie.

“White Zombie” er lavet i 1932, og det kan naturligvis ses. Min udgave af filmen var temmelig grynet i billederne, og i enkelte scener blev lyden klippet over, før scenen var slut. Men i det store hele kan jeg sagtens forstå, hvorfor “White Zombie” kunne betage sit publikum, da den udkom. For her er onde skurke, smukke heltinder, et spændende plot og det hele sat i eksotiske omgivelser.

Det, der kan irritere en nutidig seer, er gennemskueligheden i plottet. Vi kan godt gennemskue, at Legendre er ond, men at det nok skal lykkes at få Madeleine bragt tilbage til de levende. Tempoet er også noget langsommere end i dag, og scenerne, hvor Legendre befaler sine zombier til noget, bliver lidt langtrukne, fordi vi først skal se Legendres stirrende blik og så se hans hænder knuges på en bestemt måde. Alligevel er tempoet også en del af filmens virkemidler, og det er tydeligt at se, at Halperin har arbejdet med at skabe den uhyggelige stemning bl.a. ud af Lugosis uhyggelig blik, som også dukker op som svævende, stirrende, onde øjne i flere af filmens scener. Det er imponerende lavet, når man tænker på, at filmen er fra 1932

Så egentlig følte jeg mig bedre underholdt af denne gamle film end af mange nyere. For i dag har vi teknikken og en nutidig viden, og alligevel laves der film, som hænger væsentlig mindre sammen og er væsentlig mindre interessante end “White Zombie”.

“White Zombie” er om ikke den første zombie-film så i hvert fald en af de første, og på den måde har den været absolut trendsættende. Zombierne i Halperins film er ikke menneskeædende som nutidens, men i stedet baserer de sig på Haitis voodo-myter om fangne sjæle, som tvinges til at arbejde for den, der har gjort dem til zombier. Det passer fint til tidsånden, og egentlig synes jeg også, at den tanke er utrolig skræmmende i dag.

Instruktør: Victor Halperin
Udgivelsesår: 1932