Forleden aften holdt en veninde og jeg film-marathon. En af filmene, vi kastede os over, var Ruben Fleischers vanvittigt morsomme “Zombieland”. Selvom jeg havde set den i biografen, var den så absolut et gensyn værd. Alene når opening credits løber over skærmen, og Metallicas “For Whom the Bell Tolls” vælter ud i ørene, mens sindssyge zombie-scener udspiller sig for øjnene, gør filmen alle pengene værd. Og det bliver bare bedre og bedre.
Vores helt er den unge Columbus (Jesse Eisenberg), der inden katastrofen ikke har været udenfor sin dør i tre uger. Han drømmer om at møde en sød pige og leve et helt almindeligt liv, og da nabopigen en aften i panik buldrer på hans dør og fortæller, at hun er blevet overfaldet og har brug for et sted at være, er han lykkelig. Desværre viser det sig, at pigen forvandler sig til en zombie, som prøver at æde ham, og det starter så hans rejse. For en burger med kogalsskabsinficeret kød har ført til en landsdækkende zombie-epidemi, og i stedet for at være United States of America er det nu Zombieland.
Undervejs støder han på rednecken Tallahassee (Woody Harrelson), der er ligeså vild i varmen, som Columbus er forsigtig. Columbus overlever ved at følge en lang række regler – f.eks. er nr. 1 god kondi og nr. 31 tjek bagsædet før du sætter dig ind – mens Tallahassee lever dag for dag og nyder at smadre zombier på alle mulige og umulige måder. De to modsætninger slår sig sammen, og snart støder de også på pigerne Wichita og Little Rock.
“Zombieland” er morsom zombie-splatter, og både Jesse Eisenberg og Woody Harrelson udfylder deres roller til fingerspidserne. De komplementerer hinanden, og den humor, der opstår i deres samspil, er i topklasse. Samtidig er filmen fyldt med fede zombiescener, ikke mindst til sidst hvor personerne er endt i en stor forlystelsespark, som desværre er “lettere” zombie-inficeret.
Og så er der masser af filmreferencer gemt undervejs, som når Woody spiller “Dueling Banjos” fra “Deliverance”, da han skal lokke nogle zombier ud, og herefter møder dem med ordene “You have a pretty mouth“. Her er også citater fra “Babe den kække gris”, og Bill Murray i en fantastisk cameo fortryder kun en ting – “Garfield”.
Jeg er bare vild med “Zombieland”. Historien er måske ikke særlig epokegørende, men tempoet, skuespillet, humoren og de fedeste zombie-splatterscener gør det tilsammen til en uhyre underholdende historie, der minder om en krydsning af “Shaun of the Dead” og “28 dage senere“. Jeg kan kun sige en ting: “Se den før din nabo“.
Instruktør: Ruben Fleischer
Udgivelsesår: 2009
DEN bliver jeg nødt til at overveje at købe i dag, så. (missede den i biografen) Tak for tippet. 🙂
Det bør du helt klart gøre 🙂
Hvis du kan lide zombier med fut i, så er “Zombieland” et must. Jeg er faktisk overbevist om, at jeg skal se den igen om ikke så længe …
Jeg fik haft i den! 🙂
Så glæder jeg mig til at høre, om du synes ligeså godt om den, som jeg gør 🙂
JEG elskede den virkelig meget. Og det Bill Murray cameo var fantastisk.
Dejligt at høre 🙂