Liget i skoven & Åndedrætsmetoden

Liget i skoven & Åndedrætsmetoden af Stephen KingI 1982 udgav Stephen King de fire historier Liget i skoven, Åndedrætsmetoden, Rita Hayworth i Shawshank Fængslet og Mønstereleven i en samlet bog Different Seasons. På dansk blev bogen splittet op i to, som udkom på Forlaget Tellerup i 1991.

Liget i skoven handler om de fire drenge Gordie, Chris, Teddy og Vern. En sommerdag tager de ud i skoven for at finde liget af en dreng, som er blevet kørt over af et tog – noget Vern’s bror har sagt. Drengene håber, at de kommer i avisen for fundet, da den døde dreng har været savnet  et stykke tid. På deres færd har de flere eventyr, bl.a. fanges Gordie næsten over af det lokale godstog og er tæt på at lide samme skæbne, som drengen de leder efter. Men det lykkes dem at finde den døde dreng – for blot at opleve at de store drenge ankommer og gør krav på fundet. Normalt giver de små op, men denne gang er det anderledes, og så hiver Chris pludseligt sin fars pistol frem…

På trods af den makabre skattejagt er Liget i skoven en fantastisk historie om drenges venskab og om det at vokse op. De fire drenge, som på hver deres måde er tabere og nørder, finder sammen en styrke til at stille sig op mod overmagten og vedkende sig hvem de er.

Liget i skoven blev fremragende filmatiseret i 1986 af Rob Reiner under titlen Stand by me (på dansk Sammenhold). Og meget fortjent blev filmen nomineret til en Oscar for Bedste Adapterede Manuskript.

Den anden historie, Åndedrætsmetoden, er nærmest en gammeldags spøgelseshistorie – dog uden spøgelser. I “Klubben” mødes nogle mænd regelmæssigt og fortæller historier. Denne aften har Emlyn McCarron taget ordet, og han fortæller den makabre historie, om en ung kvinde som uanset omkostningerne vil føde sit barn.

Heller ikke Åndedrætsmetoden er en “typisk” King udgivelse (hvis man altså tror, at han altid skriver uhyggelige, overnaturlige fortællinger), men den er velskrevet og bestemt værd at læse.

Om bogen:

Originaltitel: Different Seasons
Udgivelsesår:1982

6 tanker om “Liget i skoven & Åndedrætsmetoden

  1. Pingback: Efter solnedgang af Stephen King

  2. Pingback: Joyland af Stephen King

  3. Pingback: Farlig fisketur af Henrik Einspor

  4. Pingback: Genvejen af D.S. Henriksen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.