Schmidt-Francke er en succesfuld forretningsmand med interesse for teknologi. Men desværre kan familien ikke programmeres – og det kan hans nattesøvn heller ikke. Eller kan den?
Ellen Garnes debutroman DreamInducer om Søren Schmidt-Francke, tidligere Larsen, er en rejse ind i en familie med svære problemer. Det er også en roman om, hvordan teknikken erobrer vores hverdag, og endelig er det en roman om drømme og drømmemaskiner.
Schmidt-Francke er en succesfuld forretningsmand, som gennem mange år har koncentreret sig 100 % om sit job, og derfor ikke har haft tid til at være sammen med sin familie. Der kan gå dage imellem, at han taler med sin kone Suzette eller ser sine børn.
Suzette har et alkoholproblem, men Schmidt-Francke ignorerer det sammen med de andre problemer, som at datteren Leise er yderst aggressiv i skolen, og at det ofte lugter mærkeligt brændt fra sønnen Jacobs værelse.
Hvad han ikke kan ignorere er søvnproblemerne, der plager ham hver eneste nat. Dels har han svært ved at falde i søvn, og dels er den søvn, han trods alt får, fyldt med mareridt. Da han derfor modtager et tilbud om at afprøve DreamInducer – en maskine, som sørger for, at man drømmer behagelige drømme – springer han til.
Men DreamInducer virker ikke helt så uproblematisk, som Schmidt-Francke havde håbet, og samtidig tårner problemerne sig op i familien. Det bliver vanskeligere og vanskeligere at bevare den pletfri facade.
DreamInducer var ikke helt, hvad jeg havde forventet. I stedet for science fiction fik jeg et temmelig barsk billede af en familie med store problemer. Det var til gengæld velskrevet og satte tanker i gang om, hvad vi egentlig gør ved vores børn, når vi ikke giver dem den tid og omsorg, de har brug for.
Det er også en bog, som lægger op til debat om teknoficeringen af vores samfund. Er det i virkeligheden så pragtfuldt at kunne styre alting? Er Schmidt-Francke mere lykkelig, fordi han kan betjene hele huset med sin FIB? Og hvad med det menneskelige nærvær – går det fløjten, når teknikken kommer ind?
Sproget flyder let, og personerne er veltegnede. At man som læser kan undre sig lidt over, hvordan det kan være gået så galt i familien, uden at nogen har reageret, er trods alt ikke ødelæggende for læseoplevelsen.
(anmeldt til Litteratursiden.dk)
Om bogen:
Udgivelsesår: 2006
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 283 sider
