Således forgår alverdens herlighed af Lars Kramhøft

Således forgår alverdens herlighed af Lars Kramhøft

Tilbage i 2013 vandt Lars Kramhøft sammen med Tom Kristensen Årets Danske Horrorudgivelse for deres fremragende graphic novel “Made Flesh“, der siden er udkommet i USA. Nu er Kramhøft aktuel med sin første selvstændige horrorudgivelse for voksne, novellesamlingen “Således forgår alverdens herlighed – 12 aspekter af ny, nordisk horror” med forord af endnu en prisvinder, nemlig Michael Kamp.

Lad det være sagt med det samme – her er tale om en velskrevet, underholdende, modbydelig, skræmmende og meget afvekslende udgivelse, som bør ramme langt bredere end den forholdsvise lille gruppe horrorlæsere Danmark kan mønstre. Kramhøft kan virkelig noget, når han folder sig ud, og jeg giver Michael Kamp fuldstændig ret, når han i forordet skriver:

Her er det hele. Spøgelser. Væsner fra hinsides vores virkelighed. Autokannibalisme. Parasitter. Trusler der skjuler sig i selve sproget. Lars kender sine tropper og tør lege med dem, mens han udforsker genrens kringelkroge. Dyk med ned i fortællingerne og lad dig rive med. De kan varmt anbefales.”

Samlingen åbner med novellen “Fairbanks”, om forfatteren som under et besøg på et lokalt antikvariat finder bogen “Dionea Papirerne” og tager den med hjem med fatale følger. En interessant historie der leger med ordenes farlighed.

I “Forandringer” er vi i tilbage i 1959 i et laboratorium under Nevadas ørken, hvor fortælleren sammen med en tysk forsker søger efter et ormehul der kan give adgang til multiverset. En søgen der måske lykkes, men med hvilke omkostninger? Novellens slutning fik mig til at tænke på A. Silvestris novelle: “Itu” fra “Universets mørke”, uden at de to noveller dog på nogen måde overlapper hinanden.

Allerede de to første noveller viser én af Kramhøfts styrker. Han tager nemlig ubesværet læseren med til såvel Nevada, Narvik eller København. Beskrivelserne og personerne er lige troværdige uanset tid og sted, og det er langt fra alle forfattere, som formår det.

“Ouroboros” er et gammelt symbol, der afbilleder en slange, som spiser sin egen hale. Det er også titlen på samlingens tredje novelle, som handler om manden, der ikke er tilfreds med sit udseende, og derfor begynder at forskønne sig selv ved at skære uønskede dele af kroppen væk. Det ender med en indlæggelse på Psykiatrisk Center, hvor han møder kvinden Camille, som han overraskende forelsker sig i. Men hendes smukke ord, om at mand og kvinde kan forenes til én, bliver ikke den rosenrøde slutning, de drømmer om.

I “Dans med mig” beretter fortælleren om tabet af sin elskede Charlotte, der døde for et år siden. Nu opsøges han af politikommisæren, som har brug for hans hjælp i forbindelse med en række mærkelige dødsfald. En historie om et godt menneske der blot ønsker sig en sidste dans uden tanke for konsekvenserne.

Novellen “Cestoda” har tidligere været bragt i “Universets mørke” og var nomineret til Niels Klim prisen for bedste langnovelle 2015. Tre utilpassede unge kommer på tværs af professor Steffensen, der underviser dem i biologi på resocialicerings-centeret Lystrupgård. Det fører til en eftersidning, der lader de unge komme helt tæt på de parasitter, som professoren er yderst fascineret af. “Cestoda” er samlingens mest fysiske novelle, og jeg indrømmer, at jeg undervejs til tider næsten følte mavesyren i munden.

Vi har vel alle nogle forestillinger om plejehjem. I “Aftenrøde” har fortælleren installeret sin gamle mor i ældreboligerne ved navn Aftenrøde. Her besøger han hende trofast hver uge, men hun er ikke blevet mildere med årene, og denne dag udvikler besøget sig fatalt. Lad mig nøjes med at sige, at Kramhøft her tog fusen på mig helt og aldeles. Jeg havde overhovedet ikke set slutningen komme, men jeg er vild med den.

“Jakes far” giver mindelser om H. P. Lovecrafts fortællinger om uhyrlige væsener, men også om Stephen Kings fremragende novelle “Gråt“, mens novellen “Sic transit” tidligere været udgivet i antologien “De andres blod” og er en fortælling om forfængelighed. Hovedpersonen betegner sig selv som et væsen af lyset, og novellens titel stammer fra det latinske udtryk ‘sic transit gloria mundi‘ – ‘således forgår alverdens herlighed‘, der stammer fra den katolske kirkes ceremoni omkring pavevalget. Titlen er meget passende, for alt i verden har sin tid, og intet varer evigt.

I “Den udvalgte” er vi tilbage i USA, hvor en venlig mand tager to blaffere op med forudsete følger. Det er ikke en dårlig novelle, men i en samling hvor kvaliteten er så høj, falder den lidt ud ved at være mindre uforudsigelige end de øvrige fortællinger.

“Søde døde piger” må helt sikkert være en cadeau til Edgar Allan Poes “The Tell-Tale Heart”, men er i sig selv en rå og voldsom historie om en betjent, der langsomt synker ned i sine laster. Også her sad jeg under læsningen med en grim smag i munden, måske fordi jeg sagtens kan se historien udspille sig i virkeligheden.

Pygmalion var en konge fra den græske mytologi, som foragtede kvinder for deres laster og derfor skar sin idealkvinde i elfenben og fik Afrodite til at gøre statuen levende. De perfekte kvinder er også et tema i “Pygmalion hader dig”, hvor hovedpersonen fortæller om sit møde med pigen Sara, der har en mistanke om, at damebladene med deres perfekte modeller skjuler noget grumt under de glitrende siders skønhed.

Samlingens sidste novelle “I mørket visner alle engle og dør” foregår i tiden efter, at en astroide har ramt jorden og blokeret for solens lys. Nu klumper de overlevende sig sammen, og vi hører kvinden Nina fortælle sin historie til sin lille søn, Sam. Det er nemlig ikke kun kulden, der truer. Mørket har lokket hidtil skræmmende væsener frem, og da en fremmed ankommer til Narvik, kan de ikke mere lukke øjnene.

Generelt er niveauet i novellerne højt, og jeg er imponeret over, hvor let Kramhøft skifter mellem de forskellige fortællerstemmer, steder og temaer. Det giver et spændende flow i samlingen, at man ikke kan regne ud, hvad næste novelle vil bringe, og samtidig er der alligevel en fælles tone, som gør samlingen til en helhed trods forskellighederne.

Både forsiden og de illustrationer, der indleder hver novelle, er skabt af Mark Tholander, og er umiddelbart fascinerende, så jeg glæder mig til at få fingre i papirudgaven af bogen, så jeg kan studere dem nærmere. Det er nemlig egentligt min eneste anke – jeg fik bogen som ebog i god tid før udgivelsen og læste “Således forgår alverdens herlighed” på min telefon, hvor jeg oplevede en del tekniske problemer, og hvor illustrationerne slet ikke kommer til deres ret. Så jeg ser frem til, at den gammeldags papirudgave når butikkerne, men kan trods småproblemerne alligevel varmt anbefale “Således forgår alverdens herlighed”.

Besøg Lars Kramhøfts blog eller Forlaget Calibats hjemmeside

Indhold:

Forord ved Michael Kamp
Fairbanks
Forandringer
Ouroboros
Dans med mig
Cestoda
Aftenrøde
Jakes far
Sic transit
Den udvalgte
Søde døde piger
Pygmalion hader dig
I mørket visner alle engle og dør

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag og illustrationer: Mark Tholander
ISBN-13: 9788793281288
Sideantal: 294
Forlag: Calibat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.