Indlæg tagget med ‘2011’

Sorte historier af Stefan Polke

Sorte historier af Stefan PolkeDer kommer ikke så mange danske horror-udgivelser (selvom det heldigvis er blevet bedre i løbet af de seneste år), så når jeg falder over en ny forfatter, stiger forventningen straks i håbet om en gyselig god læseoplevelse. Sådan havde jeg det også, da jeg fandt Sorte historier af Stefan Polke.

På bagsiden står der: “Sorte historier – sortere end du kan forestille dig dem. I Stefan Polkes kulkælder af morbide, skrækindgydende, groteske, men også humoristiske historier, der sjældent ender godt, brænder et lys, der kaster skygger over menneskets tanker og fantasier om mørket og livets finalitet. Novellerne er stemningsbilleder fra tusmørket. De provokerer, forbavser, forskrækker og åbner en dør ind til det moderne menneskes forestillinger om livets forfaldsprocesser.”

Jeg falder dog ikke helt på halen over samlingen, på trods af at jeg egentlig synes, at flere af historierne udspringer af en vældig god idé. Desværre kan sproget ikke helt følge idéerne. Historierne fortælles meget refererende uden sproglig sprudlen, og uden at Polke overlader ret meget til læserens egen fantasi. Det bliver lidt fladt, og personerne og stederne kommer aldrig rigtig til at leve.

En sort Jaguar kører hurtigt gennem Vendsyssels kuperede terræn. Solen står højt på himlen. Bag rattet sidder den midaldrende og gifte finansmand Jørgen Bech. Ved siden af ham befinder hans unge, mørkhårede sekretær Marie Møller sig. I de seneste måneder er der vokset varme følelser imellem dem. Hans interesse blev for alvor vakt under sidste års julefrokost, som endte med en hed nat på Hotel Sheraton. Siden dengang har de haft mange stævnemøder. Marie har længe glædet sig til denne weekend, hvor de endelig har mulighed for at nyde hinanden i mere end blot et par timer.”

Der er dog som sagt flere gode idéer i samlingen, som bl.a. byder på en gendigtning af Jørgen Leths forhold til unge haitianske piger og af Dagmar Overbys voldsomme karriere som barnemorderske. Polke byder også på en glimrende idé til en ‘hjemsøgt hus-fortælling’ i novellen “Huset”, hvor den fraskilte Flemming finder drømmeboligen i en gammel murermestervilla. Desværre var den tidligere beboer en hård, men retfærdig kvinde, der efterlod et uudsletteligt indtryk.

I den lidt morsomme ende findes novellen “Lyset” om sognepræsten Otto, der tolker en konference han var til i USA om kristendom og fornyelse, som betoner det sanselige og kvindelige element i troen, på en lidt alternativ måde, hvilket ender helt galt.

Bedst fortalt er “Min far”, som handler om Inger, der selv fortæller sin historie i modsætning til de fleste andre noveller, der fortælles af en alvidende fortæller. Den referende stil passer bedre til en jeg-fortæller, og Ingers søgen efter sin far virker troværdig, samtidig med at slutningen har et passende twist.

Polke angiver selv sin inspiration til Sorte historier navne som Stephen King og Edgar Allan Poe, så jeg ved ikke, om det er med vilje, at han genbruger titlen Sorte historier som også er titlen på en oversættelse af en række Ambrose Bierce noveller fra 1966 fra forlaget Biilmann og Eriksen. Under alle omstændigheder kunne jeg ønske en lidt større sproglig sprudlen, så de udmærkede idéer kunne udfolde sig til gode og gysende historier. Som de foreligger her, løfter læseoplevelsen sig aldrig rigtig fra jorden.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Tine Wichmann

Læs mere på Forlaget Mellemgaards hjemmeside

Roommate af Jacob Hedegaard Pedersen

Roommate af Jacob Hedegaard PedersenJacob Hedegaard Pedersen er også at finde blandt SMSpress udgivelser med sin sms-novelle “Roommate”.

Suzanne er netop flyttet ind i en lækker lejlighed, som hun har fået ekstra billig pga. en plet på gulvet i gangen. Hun har også lige mødt en sød fyr, og faktisk er alt bare rigtig godt – altså bortset fra en følelse af at nogen overvåger hende når hun er i lejligheden.

Jacob Hedegaard Pedersen fortæller historien via Suzannes sms’er til en veninde, og ligesom i Steen Langstrups “El Daemon” må jeg konstatere, at det faktisk virker overraskende godt med at fortælle historien gennem små bidder kommunikation.

Selve plottet fik mig til at tænke på filmen “The Entity” fra 1982, som i min hukommelse står som en af de mest skræmmende film, jeg har set. Jeg har den liggende ved siden af dvd-afspilleren, men har ikke turde gense den endnu.

Jeg må indrømme, at jeg synes helt godt om sms-novelle idéen, og så er det jo dejligt, at der stadig er ulæste horror-noveller tilbage. F.eks. mangler jeg stadig at læse “Inkasso” af Axel Uth, “SMS fra Helvede” af Kenneth Bøgh Andersen og “Blod” af Jacob Weinreich.

“Roommate” kan bestilles for sølle 10 kr. på SMSpress, eller måske er du blandt de heldige, hvis bibliotek har skrevet kontrakt med SMSpress, så du kan bestille den ganske gratis.

Om “Roommate”:

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Christian Winther

Alt det hun ville ønske hun ikke forstod af Steen Langstrup

Alt det hun ville ønske hun ikke forstod af Steen LangstrupSteen Langstrup er en forfatter, som aldrig har været bange for at eksperimentere og gå nye veje. I sine horrorromaner har han bevæget sig fra varulve og vampyrer over dæmoner og dræbersnegle, og nu kaster han sig ud i en ny subgenre: tortur-horror.

Normalt sluger jeg alt, hvad Langstrup udgiver, men denne gang var jeg lidt bekymret, for tortur-horror er en subgenre, jeg generelt har det lidt svært med.

To unge kvinder arbejder på en tank. Det er aftenen, hvor Danmark er i finalen, og hele byen ligger øde hen. Alle sidder foran fjernsynet og følger med. Agnes er antropologi-studerende og regner med at kunne arbejde lidt på sit speciale under den stille aftenvagt, mens Belinda keder sig og savner kæresten Christoffer. Aftenen bliver dog langt fra så begivenhedsløs, som de to piger regner med, og snart spiller de hovedrollen i et blodigt show, hvor antropologen pludselig er den, der studeres.

Langstrup er en ægte horrorforfatter, og derfor udkommer hans nye roman da også d. 13. oktober, godt nok på en torsdag men alligevel. Og som en ægte horrorforfatter fik han mig også gentagne gange til at gyse.

Som sædvanligt er romanen yderst velskrevet. Langstrup krydsklipper mellem nutiden og flashbacks til aftenens forløb, og på meget få sider får han de to piger til at stå levende og troværdige for læseren. De korte kapitler og spring i tid og sted er med til at accellerere handlingen og fik mig lynhurtigt til at flytte mig uroligt rundt på stolen. Sidst i romanen indhenter de to spor hinanden, og vi får svaret på hvem og hvorfor, men inden da har Langstrup trukket læseren igennem et sandt rædselsmareridt.

Jeg følte i den grad med de to piger, og havde rigtig svært ved at kapere det, de gennemgår. På den måde kan man sige, at romanen er utrolig vellykket. Jeg er dog ikke sikker på, at jeg har lyst til at læse den igen, for jeg kunne næsten fysisk mærke pladesaksen, og hvor jeg nyder at blive underholdt af zombier, der flænser folk i smadder, så kommer tortur-horror nok lidt for tæt på min virkelighed til, at jeg gyser på den gode måde.

Jeg kom til at tænke på film som “Hostel“, “Eden Lake” og Wolf Creek, mens stemningen i bogen ledte tankerne i retning af “The Girl Next Door” af Jack Ketchum. En roman som jeg følte mig ret overvældet af. Samtidig er der også lidt Takashi Miike over fortællingen, for lige som Miike er Langstrup ekspert i at føre læseren helt op til de blodige detaljer, og så klippe væk og overlade det til ens egen fantasi. Og det er stort set altid værre end noget nogen forfatter eller instruktør kan vise.

På trods af min skepsis må jeg nok indrømme, at Alt det hun ville ønske hun ikke forstod er værd at læse. Den er nok grum og ramte i hvert fald mig næsten fysisk, men den er også velskrevet og interessant, ikke mindst pga. personernes udvikling. Så selvom den ikke ryger på min personlige top 3 over Langstrups udgivelser, så læs den alligevel.

Om Alt det hun ville ønske hun ikke forstod:

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Steen Langstrup

Udvalgte bøger af Steen Langstrup:

Kat – ondskaben lurer i  regnen
Blodets  nætter
Pyromania
Forvandling
Fluernes hvisken
9 før døden
Poe – 4 makabre hyldelster
Den hvilende ondskab – Plantagen 1
Intet er, som du tror – Plantagen 2
Porten til Helvede – Plantagen 3
Alt det hun ville ønske hun ikke forstod

Besøg Mørket.dk

Velkommen til dybet / redigeret af Mathias Clasen

Velkommen til dybet - 13 gyserhistorierUvist af hvilken grund havde jeg ikke fået læst antologien Velkommen til dybet, der udkom her i foråret. Det har jeg så endelig fået gjort, og vil straks skynde mig at anbefale alle andre at få den læst – NU!

Velkommen til dybet startede som en konkurrence i 2009 hos forlaget Tellerup i et samarbejde med en række hjemmesider, hvor bidragyderne kunne melde sig til fra. Udover Tellerups egen side var også Horrorsiden.dk en af mulighederne.

Samlingen består af 13 noveller plus forord og en kort guide til horror af redaktør Mathias Clasen. Derudover er der en lille ekstra gevinst sidst i Velkommen til dybet, hvor Michael Kamp får ordet og tager læseren en tur med til Vietnam. Alle novellerne indledes med en kort introduktion til forfatteren, hvor de bl.a. fortæller lidt om baggrunden for, hvordan deres novelle blev til.

Generelt er novellerne af høj kvalitet, og jeg var rigtig godt underholdt under læsningen. Nogen af forfatterne kendte jeg godt på forhånd, mens andre var helt ukendte for mig. En af dem var Esther Rützou, hvis novelle “Kun edderkopper” ramte lige ned i nervecentret på mig. Som inspiration til novellen fortæller Rützou, hvordan hun hvert efterår fejer edderkopperne ud, og det får hende til at føle sig lidt ond. Men hvad nu hvis edderkopperne besluttede sig for at gøre gengæld? Noget af det, der fascinerede mig ved “Kun edderkopper”, er måden Rützou starter ud i vores normale hverdag, og så stille og roligt fører os ud ad en lille sti, så vi ender i et fantastisk univers med helt andre spilleregler end i vores. Og så er det jo også altid lidt klamt, når det handler om edderkopper.

En anden af mine favoritter er “Langt ude i skoven” af Lars Ahn Pedersen. LAP kendte jeg på forhånd fra en række science fiction noveller, men det viser sig, at han også skriver glimrende horror. Novellen handler om trafikforskeren, der forsøger at minimere risikoen for ulykker på landevejene, men en dag selv er ude for et uheld. LAP skriver, at hans udgangspunkt var den klassiske gysersituation: en person farer vild i en mørk skov, og så parre den med den kendte børnesang for at gøre brug af sangens specielle struktur, hvor man starter på bjerget i skoven og så zoomer tættere og tættere på. Novellen er både velskrevet og har overraskelser i sig, og så fungerer grebet med børnesangen helt fantastisk, så slutningen bliver ond som ind i H….

Nikolaj Højbergs novelle “Sommerfrost” hører også til i den rigtig gode ende. En af mine all times yndlingsnoveller er hans “Pink” fra Vandringer i mørke. Her rystes virkelighedens perspektiv fuldstændig ud af sin ramme, og det samme sker her i “Sommerfrost”. Hovedpersonen taler i telefon med en kollega, da forbindelsen pludselig brydes, og kort efter falder det kendte univers sammen. Højberg kan et eller andet, når det drejer sig om at opstille utrolige scenarier og få dem til at virke troværdige. Virkeligheden er bare aldrig enkel i hans univers.

En anden der også formår at twiste hverdagens trummerum ind i det fantastiske er Thomas Strømsholt, som med “Jeg fremsætter en erklæring” fører læseren ud af Lovecraftske stier. For at optimere et mulitnationalt selskabs mellemledere bliver de sendt på en overlevelsestur ud i skoven med en forhenværende jægersoldat som guide. Fortælleren har allerede fra begyndelsen en ubehagelig fornemmelse over hele projektet, for som han siger: “Engang for årtusinder siden foretog mennesket en klog beslutning og forlod skovene for at bygge de byer, som nu udgjorde vores naturlige habitat.” Hans bange anelser viser sig at holde stik, og Strømsholt lader læseren følge panikken vokse sig større og større i gruppen – der bliver mindre og mindre.

Den sidste novelle, jeg vil fremhæve, er Teddy Vorks “Isolde”. Om novellen skriver Vork, at han ville skrive en historie om den faustiske handel, der er et centralt motiv i gotisk litteratur, men at han ville bringe den til nutiden. Det lykkes glimrende i fortællingen om Jan Pedersen, der kæmper for at give sin drømmekvinde liv – uanset omkostningerne.

Mathias Clasen er redaktør på Velkommen til dybet, men han bidrager også selv med en kort guide til horror sidst i samlingen. Det er blevet til en kort og klar gennemgang, som kommer vidt omkring emner lige fra skovhorror over udviklingen i dansk horror til et darwinistisk syn på horror.

Som sagt synes jeg, at niveauet i antologien generelt er højt, og det tegner godt for dansk horror, at så mange nye talenter er kommet på banen. Jeg kan også godt lide, at der ikke kun er gjort noget ud af indholdet, men at Tellerup også gør indpakningen interessant med den fabelagtige forside af Mads Ahm og vignetterne, der adskiller de enkelte noveller.

Så alt i alt er der ikke meget at betænke sig på. Gør ikke som mig og vent et halvt år, før du læser Velkommen til dybet. Bare læs den med det samme …

Indhold:

Manden med plasticleen af Nick Clausen
Bølgen af Henrik Einspor
Gamle minder af Michael B. Hansen
Sommerfrost af Nikolaj Højberg
Anklaget af Sonja Kjeldsmark
Kun en drøm af Pia Valentin Lorentzen
Langt ude i skoven af Lars Ahn Pedersen
Kun edderkopper af Esther Rützou
Mærket af Nicole Boyle Rødtnes
Anonymt bidrag af Martin Schjönning
Heksejægeren af Freddy E. Silva
Jeg fremsætter en erklæring af Thomas Strømsholt
Isolde af Teddy Vork

En kort guide til horror af Mathias Clasen
Backpacker af Michael Kamp

Om bogen:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Tellerup, 285 sider
Omslag: Mads Ahm

Hvem myrdede Formand Mao? af Bjarne Gårdsvoll

Hvem myrdede Formand Mao?Jeg havde overhovedet ikke hørt om denne udgivelse, før jeg ved et tilfælde så den på biblioteket, og med en undertitel som “Gysere fra sø og land” var jeg selvfølgelig nødt til at snuppe den med hjem.

Hvem myrdede Formand Mao? består af 13 noveller, som alle har undertitlen Drama i … fx Nordsjælland, Thailand, til søs osv. Jeg vil nok mene, at det er lidt af en tilsnigelse at kalde dem gysere. Snarere er her tale om en række krimi-noveller, hvoraf en enkelt (og det er tilfældigvis også den bedste i samlingen efter min mening) bevæger sig over i gyset, nemlig “Efter julefrokost – drama i København”.

Her befinder hovedpersonen sig i en bybus på vej hjem. Han har fået et par øl for mange, og desuden er bilen til reparation. Ved et lyskryds samler chaufføren et ægtepar op, som virker meget vrede på hovedpersonen, og kort efter må bussen ud ad en omkørselsrute, der fører passagererne ind på en kirkegård. Jeg kunne vældig godt lide idéen i historien, ligesom slutningen har et fint drejet twist, og så er det som sagt, den eneste novelle i samlingen som rigtig kan kaldes gys.

De øvrige historier er lidt mere blandede, og jeg tror, de er rettet mod en lidt ældre målgruppe a la læsere af Elisabeth Lyneborg og Agatha Christie. I hvert fald fandt jeg sproget lidt gammeldags, og generelt var plottene heller ikke de mest overraskende.

Se mere på forlaget Attikas hjemmeside

Om Hvem myrdede Formand Mao?:

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Bjarne Gårdsvoll

Legetøj af Mikala Rosenkilde

Legetøj af Mikala RosenkildeForlaget Kandor, som tidligere bl.a. har udgivet Nikolaj Højbergs novellesamling Lejlighed 42, har rigtig mange spændende udgivelser på plakaten i 2011. Dels udkommer Højberg med gyseren Deamonolotria, som jeg personligt ser meget frem til at læse, og dels er der flere science fiction og fantasy udgivelser på vej. Forlaget Kandor har nemlig som vision at udgive bøger, der bringer nyt blod til de fantastiske genrer: gys, horror, fantasy og science fiction.

Men heldigvis behøver man ikke vente på at læse Mikala Rosenkildes novellesamling Legetøj, for den er udkommet og kan findes både på biblioteket og hos boghandleren.

Legetøj er en glimrende debut, som forlaget selv betegner som “en karruseltur i magisk realisme, spænding og science fiction.” Jeg synes dog godt, at jeg kan strække genrerne lidt og tage den med her på Gyseren, for mange af novellerne indeholder også et twist af horror.

I 16 noveller tager Rosenkilde læseren med på en rejse ind i et herligt skævt og anderledes univers. I en novelle dukker der pludselig kæmpestore varaner op på en dansk gårdsplads, i en anden novelle er det forhistoriske flyveøgler som invaderer hovedstaden. I en historie fortæller Rosenkilde om en ældre dame der udsættes for et hjemmerøveri, der får en uforudset slutning, i en anden historie skaffer en god idé middagen på bordet. Nogle af historierne linkes sammen undervejs, når personerne pludselig dukker op i en ny fortælling, og samlingens sidste novelle samler godt op på alle idéerne.

Hver historie er til en vis grad uforudsigelig, fordi man aldrig ved, om Rosenkilde holder sig i det realistiske univervers, eller lige smider en flok kæmpe-edderkopper ind fra sidelinjen. Det er super-underholdende og ganske imponerende lavet.

Ikke alle historier er måske lige nytænkende, og en vis inspiration fra bl.a. Stephen King ses ind i mellem ret tydeligt. Det skal dog ikke afholde nogen fra at læse Legetøj, for jeg følte mig godt underholdt hele vejen igennem og har bestemt lyst til at læse mere fra Mikala Rosenkildes skæve pen.

Læs et interview med Mikala Rosenkilde på Fantastiske Forfattere
Læs mere på Forlaget Kandors hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Kandor, 171 sider
Omslag: Kenny Weng

Indhold:

Det tynde forhæng
Nephila Clavipes?
Veras vaskedag
Hypnotisøren
Sne i juli
Middagsgæsten
H1N13
Afgang
Guds udvalgte
Lavkonjuktur
Meteoritten
Tusmørkefolket
Invasion
Revnen
En anderledes dag
Legetøj

Camp 41 af Patrick Leis

Camp 41 - ReservatetLige siden jeg læste Requiem i 2003, har jeg med stor fornøjelse fulgt med i Patrick Leis’ zombie-serie. Camp 41 der er opdelt i to bind Reservatet og Heksehammeren forgår tidsmæssigt lige efter Svøbens udbrud og kort før C-byerne bliver anlagt. Historien kan godt læses selvstændigt, men det vil jeg nu ikke anbefale, for hvorfor dog gå glip af de øvrige bind i serien.

Som sagt er Svøben brudt ud og menneskeheden er trængt. Hæren forsøger efter bedste evne at nedkæmpe zombi-hæren, men det er ikke en normal fjende, og hver gang man mister enten en borger eller en soldat, er der endnu en fjende at kæmpe imod. Civilbefolkningen bliver i et vist omfang flyttet til sikrede områder, og det er i Camp 41, at historien udspiller sig.

Vi følger en række forskellige personer, som er interneret i lejren. Teenagepigen Lomis, der mener, at man kun kan stole på én person her i livet – sig selv; kommandant Videkamp som efter bedste evne forsøger at få livet i lejren til at glide problemfrit; den lille pige Tilde med bjørnen hr. Knut; Jason der klarer sig igennem livet i lejren med sin lille sortbørskiosk; den religiøse Ann Magret der anser Svøben som Guds straf over synderne osv.

Men livet i lejren er ikke let. Alle er traumatiserede efter sammenstød med zombierne, så overskuddet er ikke stort overfor hinanden. Ovenikøbet kommer der hele tiden flere og flere flygtninge til, samtidig med at forsyningerne udefra leveres mere og mere uregelmæssigt. Og da det for alvor begynder at knibe med plads og mad, falder civilisationens fernis hurtigt af de internerede.

Camp 41 er ikke den bedste bog i serien. Leis prøver lidt for ihærdigt at hæve historien fra en god gang zombisplat til samfundskritik med sine sammenligninger med Guantanamo og vores behandling af flygtninge.

Når det er sagt, så slugte jeg dog de to bind (især Heksehammeren) nærmest i et stræk. Der er måske ikke helt så meget splat som ellers, men når Leis lader kadaverne tale, så er det altid underholdende og klamt på den gode måde.

Jeg var også glad for at få tidslinjen over Necrodemic-sagaen bagerst i Reservatet. Her indplacerer Leis nemlig romanerne, og det ser ud til, at vi har to til gode endnu: Eksil og Io.

Kent Rasmussen bøjede sig over liget og tørrede sig diskret om munden. Han var på randen af sammenbrud og det var næsten fire dage siden han sidst havde spist. Han vendte sig tøvende mod sine bofæller og natten til den 9. december blev det for første gang foreslået, at man måske kunne æde de døde. Forslaget udløste naturligvis en højrøstet diskussion, men efter flere timers votering hvor etik blev vejet op mod sult, fandt Søren skærekniven frem og i de tidlige morgentimer bredte der sig en sød og liflig duft af bacon over lejren. Nu fandtes der kannibaler på begge sider af pigtråden.”

Om bogen:

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Patrick Leis

Necrodemic-sagaen:

Camp 41 (Reservatet, Heksehammeren), 2011
Necropolis, 2008
<2: Psykonauten, 2007
Pax Immortalis, 2006
Requiem, 2003

Besøg Patrick Leis hjemmeside eller køb bøgerne hos Forlaget Facet

Moln – jorden husker af Michael Kamp

Moln - jorden huskerBlandt de nyere danske horrorforfattere står Michael Kamp højt på  min stjerneliste, ikke mindst pga. hans fremragende satiriske Fordærv, der udkom i 2007. Året efter kom Hvor de gamle visner, som også var underholdende, men med Moln – jorden husker når Michael Kamp helt nye højder. Jeg kan ikke pege på en eneste novelle, som ikke fungerer, og flere af dem rammer direkte ind i reptilhjernen med gedigne gys.

Samlingen indledes med en kort tekst om den fiktive by Moln, som siden tidernes morgen har været hjemsted for udgydelse af blod, enten i form af ofringer, henrettelser, hekseafbrændinger … you name it. Nu har man bygget en skole på stedet i håbet om at udrydde den gamle overtro. Men det er naturligvis ikke så let.

Moln danner rammehistorien om de ni noveller, som har forskellige hovedpersoner, men alligevel fletter sig sammen til en form for hele, så man til sidst ikke helt ved, om man har læst en roman eller en række noveller. Jeg er ligeglad, hvad vi kalder det, for uanset betegnelsen er Moln – jorden husker en af årets horrorudgivelser for mig.

Blandt mine yndlingshistorier er “Er der nogen?”, “Sult” og favoritten over dem alle “Hvid jul”. Jeg vil aldrig få samme forhold til julemanden igen! Men også “Hospitalsengen” som tager det alvorlige emne op om børn som mister forældre til en sygdom, og hvordan man tackler det, eller “De gamle” som bringer associationer frem om H. P. Lovecrafts skræmmende univers. Bogen indeholder også et gensyn med “Cornelia” som første gang blev trykt i antologien Horror.dk, som bestemt heller ikke er at foragte.

Jeg synes her er tale om en vellykket og gennemarbejdet samling historier, hvor det lykkes for Michael Kamp at ramme både den unge og den voksne læser. Måske vil den voksne læser i enkelte af historierne gennemskue plottet inden sløret løftes, men det gør dem ikke mindre underholdende, for Kamp skriver skræmmende godt, når han går efter det effektive og solide gys – og det lykkes til fulde.

Endelig er også forsiden en fornøjelse. Det er endnu engang den fremragende illustrator Peter Nielsen, som står for forsiden, som fungerer suverænt godt.

Alt i alt kan jeg kun anbefale Moln – jorden husker til alle, som holder af et godt gys. Michael Kamp leverer endnu en gang varen, og viser samtidig at han kun bliver bedre, når han lader sine historier udfolde sig over flere sider.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Peter Nielsen
Forlag: Tellerup, 217 sider

Indhold:

Jorden husker
Den hængte pedel
Når det siver
Er der nogen?
Hvid jul
Hospitalssengen
De gamle
Cornelia
Sult
Fra mørket

Læs også:

Fordærv
Hvor de gamle visner

Besøg Michael Kamps hjemmeside eller bestil bogen direkte hos Tellerup

El Daemon af Steen Langstrup

El Daemon af Steen LangstrupI lang tid har jeg ikke fået læst noget, men så faldt jeg over en artikel på danskehorrorfans.dk som anbefalede en SMS-novelle af Steen Langstrup. Det lød lige til at overkomme, så jeg klikkede ind på smspress.dk og bestilte El Daemon for en 20,-

Da Alex modtager de første sms’er fra sin afdøde ven, Ali, tror han, at det er en dårlig joke. Men det er det ikke. Ali er måske nok død, men sms’erne bliver bare ved med at komme. Ali prøver at advare Alex om, at han er i fare, at El Daemon er efter ham, men er det allerede for sent?

Jeg synes, at idéen om en sms-novelle, der foregår pr sms er sjov, og jeg må indrømme, at da den første besked tikkede ind fra Ali, tænkte jeg: “Hvad er nu det her for noget!” Plottet er måske nok set før (en kædesms der bringer død med sig), men som altid sørger Steen Langstrup for at give historiens slutning et lille twist.

Det er klart, at man ikke skal forvente et  digert værk med spændende personskildringer og udpenslede stemningsbilleder, når man læser en sms-novelle, men jeg synes, historien fungerer fint på sine betingelser, og det er bestemt ikke sidste gang jeg forsøger mig ud i den genre.

Smspress.dk tilbyder også en lang række andre sms-noveller, bl.a. af Kenneth Bøgh Andersen og Jacob Hedegaard Pedersen, men også indenfor andre genrer.

Se mere på Mørket.dk

Om El Daemon:

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Christian Winther

Plantagen 3 – Porten til Helvede af Steen Langstrup

Plantagen 3 - Porten til Helvede af Steen LangstrupEndelig får vi afslutningen på Steen Langstrups gysende Plantage-trilogi, og denne gang har den ultimative ondskab en plan for at underligge sig verden.

Jeg har med stor fornøjelse læst de to første bind i Plantage-trilogien og har glædet mig som et lille barn til at få slutningen med. Heldigvis lever Porten til Helvede helt op til oplægget fra de to første romaner, og Langstrup sender læseren ud på en fantastisk konspirationstur med udgangspunkt i Johannes Åbenbaring.

Kristina, som overlevede sammen med sin søn Sofus i første bind, er hovedpersonen her i bind tre. Siden hun og Sofus undslap, har han været indlagt, fuldstændig katatonisk, og hun har lidt af angstanfald, som har gjort det umuligt for hende at opretholde en normal tilværelse. Lidt over et år efter begivenhederne i Gillsby bliver hun dog tvunget til at handle.

I Gillsby ser det nemlig ud til, at ondskaben igen er sluppet løs. I kirken finder man nogle sorte katte ofret, og kort efter bryder pesten ud i byen. Samtidig forsvinder Sofus sporløst fra sygehuset, og mens personalet leder efter ham, ser Kristina et glimt af ham i TV2 News, som dækker pestudbruddet. Hun tager straks til Gillsby, og her slår hun sig sammen med Jytte fra antivariatet Gode Gamle, og den tidligere kriminalkommisær Egon Kjeldsen (som garvede læsere vil genkende fra ”Kat” og ”Fluernes hvisken”). Hun leder blot efter Sofus, men de to andre er fast besluttede på at stoppe ondskaben, før det er for sent.

Jeg må indrømme, at jeg er ret vild med den slags romaner, som tager udgangspunkt i noget kendt, f.eks. biblen, og så laver sine egne tolkninger af teksten, så den passer ind i romanens univers. Det får mig altid til at spekulere over, hvor meget der mon er rigtigt, og hvor meget forfatteren selv finder på. Og her i Porten til Helvede synes jeg, at Langstrup har fået skruet et rigtig godt plot sammen ud fra den devise. Vi hører om den uhellige treenighed og Johannes Åbenbaring, og så får Langstrup også lige trukket tråde tilbage til tidligere romaner, så det hele passer som fod i hose. Det er super godt og fuldstændig troværdigt.

Samtidig er selve historien også både spændende og underholdende. Langstrup skriver flydende, og plottet drives frem af en hidsig krydsklipning mellem personer og begivenheder, så læseren skal holde tungen lige i munden, men samtidig heller ikke kan slippe bogen fordi man er nødt til at få næste kapitel med. Langstrup får samlet alle trådene til sidst i en voldsom finale, som får hjertet til at hoppe ud af brystet på læseren.

For mig er bind tre en fornem afslutning på en velskrevet, underholdende og skræmmende trilogi, hvor Steen Langstrup endnu en gang beviser, at han hører til i toppen af dansk horror. Ikke mindst med slutningen som lige fik mig til at synke en ekstra gang …

Så jeg glæder mig til Krimimessen d. 9. og 10. april, hvor jeg bl.a. skal tale med Steen Langstrup om Plantage-trilogien lørdag eftermiddag, som er afsat til gys og horror. Her kan du udover Steen Langstrup også opleve en paneldiskussion om dansk horror lige nu med bl.a. Teddy Vork og Rikke Schubart, samt få en bloddryppende indføring i vampyrens kulturhistorie ved Mathias Clasen, og endelig kan du også opleve Dean Koontz live i en DR-transmission.

Læs mere om Plantage-trilogienMørket.dk

Om Porten til Helvede:

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Steen Langstrup

Udvalgte bøger af Steen Langstrup:

Kat – ondskaben lurer i regnen
Blodets nætter
Pyromania
Forvandling
Fluernes hvisken
9 før døden
Poe – 4 makabre hyldelster
Den hvilende ondskab – Plantagen 1
Intet er, som du tror – Plantagen 2
Porten til Helvede – Plantagen 3
Alt det hun ville ønske hun ikke forstod