august 2017
M T O T F L S
« jul    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘gyserfilm’

Vampyr – forløb i medier af Henrik Rytter og Andreas Halskov

Vampyr – forløb i medier af Andreas halskov og Henrik RytterVampyrer har været en del af vores sagnunivers gennem hundredvis af år. Men hvad er det ved vampyren, som fascinerer os så meget? Og hvorfor er der kommet en opblomstring indenfor film og tv-serier, som omhandler vampyren? I ”Vampyr – forløb i medier” forsøger Henrik Rytter og Andreas Halskov at give svar på disse spørgsmål.

Vampyrfilmen hører som kategori hjemme i horrorgenren. Men vampyrfilm kan være utroligt forskellige i både fortællemåde og tilgang til vampyrens rolle, så forfatterne har her i bogen valgt at opdele vampyrfilmene efter hvilken type vampyr filmen omhandler.

Rytter og Halskov introducerer således fire typer vampyrer, der fungerer på tværs af film- og tv-historien:

Den klassiske vampyr er den ”oprindelige” vampyr, som ligger i forlængelse af de gamle myter og folkelig overtro samt Bram Stokers klassiske fremstilling af vampyrgreven Dracula fra 1897-romanen af samme navn (f.eks. ”Nosferatu” 1922, ”Bram Stokers Dracula” 1992).

Den menneskeliggjorte vampyr ligner i højere grad almindelige mennesker. Her er ofte tale om outsidere, der prøver at passe ind i samfundet trods deres fremmedhed (f.eks. ”Martin” 1978, ”Lad den rette komme ind” 2008).

Teenagevampyren som ofte blander klassiske teenage-problemstillinger med vampyrdelen (f.eks. ”Lost Boys” 1987, ”Twilight” 2008), samt den erotiske vampyr der modsat grev Draculas seksuelle antydninger har en eksplicit erotisk tiltrækningskraft, som vises uden filter (f.eks. ”The Addiction” 1995, ”True Blood” 2008-2014).

Gennem analyse af forskellige film og tv-serier underbygger Rytter og Halskov deres teser, og giver samtidig en kortfattet introduktion til vampyrens mytologi samt et overblik over, hvordan filmgenren har udviklet og forandret sig gennem tiden.

Bogen er velillustreret og letlæselig. Hvert kapitel indeholder faktabokse, som uddyber og perspektiverer kapitlet, ligesom der altid sluttes af med et opsamlende overblik over de vigtigste pointer samt opgaver til brug i undervisningen.

I introduktionen understreger forfatterne, at ”Vampyr – forløb i medier” er skrevet til brug i undervisningen, men at vampyr-interesserede i øvrigt også kan have glæde af at læse bogen. Personligt fandt jeg det interessant at læse både om de fire vampyrtyper, men også at komme lidt dybere ind i de analyserede film, hvor jeg fik en ny forståelse af de film, jeg kendte i forvejen.

Som en hjælpende hånd til at forstå og analyserer vampyrfilm er ”Vampyr – forløb i medier” således rigtig vellykket. Er man derimod hovedsageligt interesseret i at forstå vampyren som mytologisk væsen, vil jeg i stedet anbefale ”Vampyrjægerens håndbog” af Constantine Gregory, mens ”Draculas gæst – 22 af de bedste victorianske vampyrhistorier” samlet af Michael Sims er en spændende indføring i vampyrlitteraturen.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om “Vampyr – forløb i medier”:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: LR Uddannelse, 119 sider

Women in Horror Film Festival

Women in Horror Film Festival ved Chris Fullam Forleden fik jeg en mail om den spændende filmfestival: Women in Horror Film Festival, der finder sted i Atlanta 21. til 24. september 2017. Se pressemeddelelsen nedenfor og læs mere på festivalens hjemmeside.

Pressemeddelelse:

Det glæder gyserfilminstruktører Vanessa Ionta Wright og Samantha Kolesnik at kunne præsentere en festival for kvinder i gyserfilm, “The Women in Horror Film Festival”, som nu er åben for tilmeldinger gennem FilmFreeway.

Det glæder WIHFF at byde deres stadigt voksende dommerpanel velkommen. Panelet består af Hannah Neurotica, grundlægger af Women in Horror Month og Ax Wound Film Fest, Melissa Hannon grundlægger af Horror Geek Life, April Bedan, leder af Fangoria Musick, Brandon Taylor fra Hollow Tree Films, Tanya Chuturkova, kreativ producer/instruktør fra New York og Terri Adams, uafhængig producer fra Atlanta og Kevin Peterson, producer og ejer af Pure Grain Productions.

Det glæder os også, at vi får støtte fra The Writer’s Store, Minuteman Press, We Are Indie Horror, Horror Homeroom, Terror Films, Dead, Buried & Back Magazine og Crimson Screen Horror Film Fest. Tak for jeres støtte til Kvinder i Gyserfilm!

Denne festival afholdes i Atlanta, GA, USA fra den 21. til 24. september, 2017. Billetter kan købes gennem WIHFF ́s website ligesom festivalens program kan findes her. WIHFF er stolte over at invitere kvindelige gyserfilmproducenter og -manuskriptforfattere fra hele verden til at indsende deres indslag til festivallen.

Se venligst yderligere information om festivalen og hvordan du kan blive involveret på www.WIHFF.com eller på Facebook & Twitter @WIHFF.

KONTAKT:

Vanessa Ionta Wright
Samantha Kolesnik
WIHFilmFest@gmail.com
www.WIHFF.com

Danske gyserfilm

Nedenstående er et forsøg på en liste over danske gyserfilm gennem tiden. Selvom det er en tilsnigelse, har jeg valgt at medtage film som er instrueret af danske instruktører, selvom castet og sproget er udenlandsk, og kun få kortfilm er medtaget på listen. Jeg modtager meget gerne forslag og kommentarer både til allerede nævnte titler, men også om titler jeg har glemt eller overset.

Den graa dame (1909) Instrueret af Viggo Larsen
I et hus fyldt med hemmelige rum og passager, dør folk kort efter at have set et kvindeligt spøgelse i gråt tøj. Sherlock Holmes tilkaldes for at løse mysteriet, og han er sikker på, at der ikke er overnaturlige kræfter på spil. Stumfilm

Dorian Gray’s portræt (1910) Instrueret af Axel Strøm
Stumfilm baseret på Oscar Wildes roman fra 1891.

Den skæbnesvangre opfindelse (1910) Instrueret af August Blom
Stumfilm baseret på Robert Louis Stevensons roman fra 1886.

Häxan (1922) Instrueret af Benjamin Christensen
Filmen baserede sig delvist på B.C.s studier af “Malleus Maleficarum”, som var en guide fra det 15. århundrede for tyske inkvisatorer. “Häxan” viser, hvordan overtro og uvidenhed omkring sygdomme og psykiske lidelser var med til at lede til heksejagter. Selvom filmen som udgangspunkt er en dokumentarfilm, indeholder den dramatiserede scener, som gør, at den ofte nævnes i horrorgenren. “Häxan” var en af de dyreste stumfilm, der blev lavet med et budget på næsten 2 millioner svenske kroner. Den blev vel modtaget i både Danmark og Sverige, men blev forbudt i USA for sine grafiske beskrivelser af tortur, nøgenhed og seksuelle perversioner. Flere andre lande censurede ligeledes filmen.

Vampyr – Der Traum des Allan Grey (1932) Instrueret af Carl Th. Dreyer
“Vampyr” er løselig baseret på Sheridan Le Fanu’s “In a Glass Darkly”, en samling af fem historier som første gang blev publiseret i 1872. Dreyer trækker på to af historierne i “Vampyr”: “Carmilla” – en vampyrhistorie med lesbiske undertoner, og “The Room in the Dragon Volant” – en historie om at blive levende begravet. Carl Th. Dreyer var dansker, men filmen er en fransk/tysk produktion.

Mordets melodi (1944) Instrueret af Bodil Ipsen
Sangerinden Odette Margot optræder på en varité med en lille fransk sang, men da der pludselig myrdes en række kvinder, som alle hedder Sonja (som er Odettes fødenavn) – og hver gang har vidner hørt den lille franske sang, som Odette også synger, så rettes politiets fokus mod hende. Filmen blev lavet under den tyske besættelse og blev rost for sin intensitet og sit mørke billede af København.

Hr Petit (1948) Instrueret af Alice O’Fredricks
Historien om hr Petit, er en charmerende fransk ægteskabssvindler og kvindemorder.

Reptilicus (1961) Instrueret af Poul Bang
En stump af en nedfrosset fortidsøgle bliver bragt til København, hvor stumpen ved et uheld tøer op. Stumpen regenererer sig til en kæmpeøgle, som hærger København og omegn. Også lavet i en amerikansk udgave.

Journey to the seventh planet (1962) Instrueret af Sidney W. Pink
Filmen blev produceret kort efter “Reptilicus” med et næsten identisk filmhold. Den blev indspillet på dansk og senere “dubbet” med amerikanske skuespillere. Filmen blev aldrig udgivet i Danmark.

Døden kommer til middag (1964) Instrueret af Erik Balling
Whodunnit thriller om kriminalforfatteren Peter Sander, som en nat kører tør for benzin og vil låne telefonen i det nærmeste hus. Her hører han et skud og finder et lig, men bliver så skubbet ned af trappen og slår sig bevidsløs. Politiet afskriver sagen som et selvmord, men Sander er fast besluttet på at afsløre morderen – før han selv bliver det næste offer. Bygger på Bengt Janus Nielsens roman fra 1962.

Gys og gæve tanter (1966) Instrueret af Sven Methling
Gyserkomedie. I det naturskønne Sydsjælland ligger “Ellekilde”, en fredfyldt plet, hvor en halv snes syge og rekonvalescenter kan bringe legemer og sjæle tilbage til sundhed under den smuke Bettinas kærlige og omsorgsfulde pleje. Som så meget godt her i livet er det desværre en underskudsforretning, og Bettinas onkel, Theodor – ejer af villaen med stor grund og park – er omsider blevet dødtræt af at være en modvillig velgører. Han vil sælge! Læs mere Nationalfilmografien

Manden der tænkte ting (1969) Instrueret af Jens Ravn
Manden Steinmetz påstår, at han kan skabe ting ved tankens kraft. Han vil have kirugen Max til at foretage en operation, så han kan fastholde de selvskabte væsener, men Max nægter. Så Steinmetz tænker Max’s dobbeltgænger frem.

Afskedens time (1973) Instrueret af Per Holst
Et psykologisk studie i hvad der sker, når et menneske kastes ud i en voldsom krise.

Dværgen (1973) Instrueret af Vidal Raski
En dansk sexploitation film om dværgen Oluf, som sammen med sin fordrukne mor Lila har et ikke særligt velrenommeret pensionat. Pensionatet er dog kun en bibeskæftigelse, for på loftet holder de en flok unge kvinder som sexslaver, som de lejer ud. En dag lejer et ungt par et værelse på pensionatet, og i nysgerrighed går den unge kvinde op på loftet …

Spøgelsestoget (1976) Instrueret af Bent Christensen
Gyserkomedie. Et broget selskab må tilbringe natten på en lille, afsidesliggende jernbanestation. Underlige hændelser og gamle historier om et spøgelsestog, der skulle passere stationen, er ikke videre befordrende for hyggen. Imidlertid viser spøgeriet sig at være et nummer, som dækker over smuglervirksomhed, og en af de rejsende viser sig at være en detektiv på sporet af smuglerne. Læs mere på Nationalfilmografien

Draculas ring (1978) Instrueret af Flemming la Cour og Edmondt Jensen for Danmarks Radios UHA-redaktion
DR’s forsøg på en tv-miniserie på syv afsnit, der blev vist hver aften i efterårsferien 1978. Hvert afsnit varede cirka 15 minutter og havde sin egen undertitel, for eksempel ”Godaften, mit navn er grev Dracula” eller ”Ingen vampyrer i Danmark”. (Wikipedia)

Ulvetid (1981) Instrueret af Jens Ravn
Bygger på Helle Stangerups psykologiske gyser om et ægtepar, der holder ulve, for at manden kan studere dem. De ansætter pigen Ellinor som medhjælp, og hun knytter sig så stærkt til dyrene, at parret får efterhånden mistanke om, at hun måske selv er en varulv.

Det parallelle lig (1982) Instrueret af Søren Melson og Hans-Erik Philip
Da krematoriearbejderen Hans Thomsen opdager et skjult lig i en kiste, beslutter han sig for at afpresse morderen. Men denne har ikke til sinds at lade sig afpresse. Bygger på en roman af Frits Remar fra 1968.

The horror (1987) Instrueret af Lise Groesmeyer
En skitseret gyserhistorie fortalt på to skærme. Læs mere på Nationalfilmografien

Baby Doll (1988) Instrueret af Jon Bang Carlsen
Psykologisk gyser om en ung kvinde, der ferierer alene med sit nyfødte barn på en nedlagt gård, som har tilhørt hendes afdøde bedstemor. Barndomstraumer og den autoritære bedstemors spor i hendes sind fører til uhyggelige tvangsforestillinger og mentalt sammenbrud.

Karlsvognen (1992) Instrueret af Birger Larsen
Mathias og Linda er alene med deres mor. Hun er kunsthåndværker og de har flyttet en del rundt i Danmark. Da moderen arver et hus i Skåne, efter sin faster, drager familien til Sverige. Mathias får hurtigt en ny ven i Tobias, men kommer også allerede den første dag i skolen på kant med bøllen Sven-Erik. Snart begynder der at ske mystiske og uhyggelige ting for den lille familie: Stuen bliver endevendt, og morens værksted bliver smadret. De finder også en hugorm i postkassen. Mathias og Tabias tager kampen op mod Sven-Erik. Men måske er det slet ikke ham der er skyld i de mange underlige hændelser. Læs mere på Nationalfilmografien

Nattevagten (1994) Instrueret af Ole Bornedal
Den jurastuderende Martin får job som nattevagt i et ligkapel i samme periode, som en række mord på prostituerede finder sted. Bornedals film blev genindspillet til det amerikanske marked under titlen “Nightwatch” med Ewan McGregor i hovedrollen som Martin. Bornedal sad selv i instruktørstolen.

Riget (1994) Instrueret af Lars von Trier
Ondskab og okkultisme florerer på Rigshospitalets gange, hvor den clairvoyante fru Drusse kæmper for at hjælpe med at give Rigets genfærd fred.

Farligt venskab (1995) Instrueret af Jørn Faurschou
Den ældre Dr. Wahlin er forsker og elitesportslæge. Han er vendt hjem fra USA, og tilbyder nu sin hjælp til den lokale sportsklub. En af de spillere, som Dr. Wahlin udvælger til sit projekt, er den ambitiøse Jonas, som gerne vil på 1. holdet, og som håber på at eksperimentet også vil hjælpe ham til at score drømmepige, Lina. Men Dr. Wahlin har skumle bagtanker med at tilbyde sin hjælp, og da Jonas vågner op efter sin første behandling, er det ikke sit eget ansigt, han ser i spejlet, men Dr. Wahlins!

Sidste time (1995) Instrueret af Martin Schmidt
Syv elever fra Elverhøj Gymnasium mødes efter skoletid i gymnasiets biologilokale. De tror, at de skal til samtale om deres interesse eller mangel på samme for skolearbejdet, men ingen lærere viser sig. Til gengæld er en sindssyg morder løs i de mennesketomme, mørke gange. Manuskript af Dennis Jürgensen.

Mørkeleg (1996) Instrueret af Martin Schmidt
Fire unge mennesker er samlet i et forladt hus for at spille rollespillet Backstabbed. Reglerne er enkle: man skal finde et gemt våben i huset og “myrde” de andre deltagere. Men der befinder sig en femte person i huset, som ikke slår ihjel for sjov. Manuskript af Dennis Jürgensen.

Schizofrantic (1996) Instrueret af Peter Johansen
X er en helt almindelig mand, som holder sin retarderede bror fanget i kælderen, og som piner sin psykiater ihjel, da denne kommer på hjemmebesøg.

Riget II (1997) Instrueret af Lars von Trier
Endnu en gang er fru Drusse på banen i Rigshospitalets lange gange, hvor også Lillebror er kommet til.

Sekten (1997) Instrueret af Susanne Bier
Anne er blevet indfanget af en religiøs sekt, som kræver ubetinget lydighed af sine medlemmer, og hvor hun udnyttes seksuelt af sektens leder. Da veninden Mona opdager, hvad der foregår, forsøger hun at redde Anne ud af sektens kløer. Bygger på Juliane Preislers roman “Dyr” fra 1992.

Mørkets ø (1997) Instrueret af Trygve Allister Diesen
Da den nyuddannede lærinde Julie (Sofie Gråbøl) bliver fyret fra sit job, og sammen dag finder sin kæreste sammen med en anden, beslutter hun sig for at tage et job på en ø i den norske skærgård. Hendes forgænger har begået selvmord, ligesom to søstre, der gik i den klasse hun skal overtage. Deres død er forbundet med mange hemmeligheder, og befolkningen på øen er ikke helt almindelige. Julie knytter sig dog til en ung pige, Solveig (Sina Langfeldt), men deres forhold får skæbnesvangre konsekvenser.
“Mørkets ø” er en norsk/dansk samproduktion. Læs mere på Nationalfilmografien

Nattens engel (1998) Instrueret af Shaky Gonzáles
Rebecca arver et hus efter sin bedstemor. Sammen med veninden Charlotte og kæresten Mads tager hun ud til huset, og her finder hun bedstemorens bog, som fortæller om slægtens historien. En historie som bl.a. handler om vampyren Rico.

Besat (1999) Instrueret af Anders Rønnow Klarlund
Okkult gyser om lægen Søren, der rejser til Rumænien for at finde smittekilden til en mystisk Ebola-lignende sygdom. Han tror, det er lykkes ham, da han vender hjem med en prøve fra et lig, men han har gjort regning uden Stella Mala.

Flænset (2000) Instrueret af Heini Grünbaum
Splatterfilm om Jan, som opdager, at hans kone har været ham utro. I jalousi dræber han først elskeren og konen, men blodrusen stopper ikke der.

Kat (2001) Instrueret af Martin Schmidt
Den jurastuderende Maria deler lejlighed med veninden Isabella og katten Athena. En dag begynder katten at opføre sig underligt, og da en række bestialske mord finder sted, får Maria en forfærdelig mistanke. Bygger på en roman af Steen Langstrup.

De udvalgte (2001) Instrueret af Kenneth Kainz, Henrik Ruben Genz og Jannik Johansen
TV-serie. Kæresteparret Rikke og Bo er overbieviste om, at den helt store appelsin er faldet ned i deres turban, da de får tilbudt en kæmpestor men forfalden herskabslejlighed i København. For at få råd til istandsættelsen er de nødt til at søge efter andre bofæller til deres kollektiv – og det lykkes snart at finde 5 – tilsyneladende – helt perfekte beboere, og alle går glade og lykkelige i gang med deres nye liv. Men snart begynder sære og uforklarlige hændelser at finde sted. Hvad de unge ikke ved er, at noget skæbnesvangert og skræmmende forlængst er flyttet ind i den gamle lejlighed. (DFI)

One Hell of a Christmas (2002) Instrueret af Shaky Gonzáles
Carlitos er lige sluppet ud af fængslet, og nu ønsker han kun at holde jul med sin søn og iøvrigt holde sig klar af kriminaliteten fremover. Men kammeraten Mike har en fed fidus. Han har fået fingre i en mærkelig klo, som er fyldt med mørke kræfter, og Mike er sikker på, at den klo vil gøre dem rige. Men så dukker kloens ejermand op.

Midsommer (2003) Instrueret af Carsten Myllerup
Under en fest begår Christians tvillingesøster uforklarligt selvmord. Da Christian efter eksamen tager til Sverige sammen med nogle venner, får han følelsen af, at søsteren forsøger at komme i kontakt med ham. Men hvad er det, hun forsøger at fortælle ham? Blev i 2008 genindspillet til det amerikanske marked under titlen “Solstice“.

Bag det stille ydre (2005) Instrueret af Martin Schmidt
Et ungt par flytter ind i et smukt gammelt hus med masser af sjæl, og bliver snart gode venner med de søde genboer. Men de har ikke boet der ret længe, før det går op for dem, at noget er helt galt!

Mørke (2005) Instrueret af Jannik Johansen
Da Jacobs handicappede søster gifter sig, er han først og fremmest glad på hendes vegne. Men på bryllupsnatten begår hun selvmord, og Jacob opdager noget, som får ham til at se nærmere på Anker.

Glimt (2006) Instrueret af Nicolas Russell Bennetzen
Morten er medicinstuderende og forlovet med japanske Reiko. En dag finder han hende død i badekarret. Det ligner selvmord, men snart begynder der at ske mystiske ting. Morten synes, han ser Reiko, og et gammelt nodehæfte bliver ved med at dukke op. Så opsøger Reikos bror Morten og fortæller ham om en gammel japansk legende. To børn leger ved en flod, da en mand dukker op og dræber den lille pige. Hun begynder at hjemsøge hele hans familie, og først når en fra morderens familie er blevet dræbt, vil de atter få ro. Men er Reiko blevet myrdet? Og hvem står så bag?

Sange fra baggrunden (2006) Instrueret af Henrik Busacker
Efter sin skilsmisse flytter Maria ind i et afsidesliggende sommerhus, hvor hun efterhånden bliver mere og mere mistænksom overfor naboerne. Oveni plages hun af mareridt og ubesvarede telefonopkald, og så begynder hun at se sin døde datter.

Cecilie (2007) Instrueret af Hans Fabian Wullenweber
Skolelærerinden Cecilie hjemsøges af nogle mærkelige syner, som er ved at få hende indlagt på den lukkede afdeling. Men Cecilie sætter sig for at finde ud af, hvor synerne stammer fra.

De fortabte sjæles ø (2007) Instrueret af Nicolaj Arcel
14-årige Lulu flytter med moren og lillebroren Sylvester til Broby, hvor børnene keder sig bravt. Det ændrer sig dog, da Sylvester bliver besat af ånden Herman Hartmann, der levede i 1800-tallet, og nu må Lulu forsøge at få sin bror tilbage, samtidig med at hun må stoppe den onde Necromancer, der ønsker at underligge sig verdensherredømmet.

Kollegiet (2007) Instrueret af Martin Barnewitz
Da Katrine flytter ind på kollegiet, glæder hun sig til sit nye liv. Men omgangstonen er helt anderledes, end hun er vant til, og da Katrine en aften kysser med Lukas, starter en ren moppekampagne mod hende. Oveni sker der mærkelige ting i badeværelset i nummer 2005, og da folk begynder at dø på kollegiet, er det kun Katrine, som ved, hvad der sker.

Vikaren (2007) Instrueret af Ole Bornedal
Skolelæreren Ulla Harms bliver vikar for en 6. klasse. Der går dog ikke længe, før børnene finder ud af, at hun ikke er helt almindelig, men selvom de klager deres nød til forældrene, så hører disse ikke efter. Og det ender med, at Ulla Harms får alle børnene med på en studietur til Paris – som i virkeligheden fører et helt andet sted hen. For Ulla Harms er nemlig slet ikke et menneske.

Craig (2008) Instrueret af Kim Sønderholm
Hvad skaber en seriemorder? Craig har mistet sine forældre i en ildebrand, der også har bragt hans søster i koma. Han er ensom og har kun vennen Cliff at betro sig til. Men Cliff har nok at bekymre sig om og ser ikke, at Craig langsomt er ved at gå i opløsning. Engelsk tale.

Antichrist (2009) Instrueret af Lars von Trier
En psykiater og hans kone sørger over tabet af deres søn. For at komme over tabet tager de ud i deres hytte i en skov langt væk fra alt, hvor hun engang skrev en afhandling om forfølgelsen af hekse i middelalderen, og hvor der tilsyneladende skete noget, som de aldrig har talt om.

Rovdrift (2009) Instrueret af Emil Ishii
Bartenderen Laura har en rigtig dårlig dag. Efter en diskussion med sin alkoholiserede mor over telefonen forsøger en gæst at voldtage hende,så hun beslutter sig for at tage en taxa hjem. Men her starter problemerne først for alvor.

Monsterjægerne (2009) Instruktør: Martin Schmidt
12-årige Oliver er et følsomt gemyt, der slet ikke tør stille op, når bøllen Philip har dømt mobning. Det irriterer lillebror Lasse, der derved bliver indirekte årsag til, at et skyggemonster slippes løs. Og så er der brug for raske monsterjægere! Baseret på Jacob Weinrichs bøger.

The Third Phase – the Trilogy (2010) Instrueret af Martin Sommerdag
Indeholder de tre kortfilm “En løs forbindelse”, “Adgang forbudt” og “Heimergaard”. Efter sigende er filmen baseret på en sand historie om en elektriker, som forsvinder, mens han er arbejder i en forladt militærbase i Danmark. Se mere på Amazon

Opstandelsen (2010) Instrueret af Casper Haugegaard
Under en begravelse overstrømmes kirken pludselig af zombier, og de efterladte må kæmpe sig fri.

Ballet d’action (2011) Instrueret af Alexander Fog
Elias er balletdanser og har en lovende karriere foran sig. Han bor i København med sin kæreste Cornelia, og de skal sammen et par dage i sommerhus inden Elias, fem dage efter, skal til Paris for at opføre en større soloforestilling.  Filmen behandler Elias’ detektiviske selvransagelse i forbindelse med valget mellem kunsten og kærligheden og strækker sig over de fem dage, der er imellem, at parret skal i sommerhus, og Elias tager afsted til Paris.  Ballet D´action er et uafhængigt novellefilmsprojekt, som er blevet til med støtte fra bl.a. Københavns Ballet Akademi. Læs mere på filmens hjemmeside

The Roommate (2011) Instruktør: Christian E. Christiansen
Sara, en naiv førsteårsstuderende, begynder at mistænke sin værelseskammerat for ikke at være den, hun udgiver sig for. Sara ankommer til Los Angeles, ivrig efter at starte på college og opleve storbylivet. Temmelig livlig charmer Sara sig ind på sine nye roommate Rebecca. Rebecca tager straks Sara under sine vinger. Men som Sara får flere venner på universitetet, isolerer Rebecca sig. Sara forsøger at distancere sig fra sin mere og mere besatte roommate. (DFI)

Supernatural Tales (2012) Instrueret af Martin Andersen m.fl.
Kortfilm. De 9 film, som blev udvalgt til hovedkonkurrencen i Movie Battle plus syv runners up, er samlet udgivet som Supernatural Tales.

Sunken Danish (2012) Instruktør: Kasper Juhl
Eksperimental horror om to mordere som synker ned i et morbidt og brutalt inferno af tortur, drab, nekrofili og forstyrrende hallucinationer.

The Possession (2012) Instruktør: Ole Bornedal
Clyde og Stephanie Brenek er til at begynde med ikke specielt opmærksomme, da deres yngste datter, Em i stigende grad knytter sig til en antik træboks, som hun har købt ved at garagesalg. Men i takt med, at Ems opførsel bliver mere og mere skræmmende, begynder Clyde og Stephanie at få mistanke om, at noget ondt er ved at tage magten over familien. (DFI)

Madness of many (2013) Instruktør: Kasper Juhl
Siden sin barndom er Victoria blevet seksuelt misbrugt af sin familie. En dag, hun beslutter sig for at flygte, men verden er imod hende, og hun finder sig selv kastet ud i et inferno af tortur og straf. Dette bringer hende ufattelige lidelser, men hun kommer også til at forstå den sande betydning af sin eksistens. (Filmens facebookside)

Sølvtråd (2013) Instruktør: Jan T. Jensen
Helle bliver jaget af sig selv i drømme, men da hun opsøger en psykiater, ændres hendes liv.

Når dyrene drømmerNår dyrene drømmer (2014) Instruktør: Jonas Alexander Arnby
Marie er en smuk og ensom 16-årig pige, som lever i en isoleret landsby på en lille ø ud for den danske vestkyst. Hendes mor er alvorligt syg af en ukendt sygdom, og hendes far, Thor, passer den lille familie. Marie opdager pludselig, at der sker mystiske ting med hende og hendes krop, og hun føler, at hun er ved at miste kontrollen over sig selv. Det går op for Marie, at faderen skjuler noget for hende om moderens sygdom. Flere dødsfald finder sted på den lille ø under mystiske omstændigheder, og Marie mærker, at dyret inden i hende er ved at tage over. “Når dyrene drømmer” er en gyserfilm om en ung piges frigørelse og voldsomme hævn på en omverden, der ydmyger, foragter og frygter hende og allerhelst så hende dø og forsvinde. (DFI)

Heartless (2014) Instruktør: Natasha Arthy
TV-serie. Søskendeparret Sofie og Sebastian bærer på en mørk, dyster og fatal hemmelighed. For at leve er de nødt til at suge energi ud af andre mennesker. Stopper de ikke i tide, vil deres offer brænde op. Sofie og Sebastian forsøger at få svar på, hvorfor de er, som de er – og deres jagt leder de to søskende til den dystre og traditionsbundne kostskole Ottmannsgaard. (DFI)

EncountersEncounters (2014) Instruktør: Anders Johannes Bukh
Et lille filmhold på fire personer søger langt ind i de store skove i det nordlige Sverige for at optage en gyserfilm. De farer vild, og en af skuespillerne forsvinder under optagelserne, men dukker efter nogle timer op, nøgen og helt forstenet. Da han går i koma, forsøger de at komme i kontakt med omverdenen for at redde ham, men telefonforbindelserne er afbrudt. Mystiske ting begynder at ske. Holdet bliver forfulgt af noget ukendt og mærkeligt. Vildt forskræmte søger de tilflugt i en hemmelig, forladt militærbase dybt under jorden. De kan gemme sig, men hvor længe? (DFI)
Dansk found-footage film.

Dannys DommedagDannys dommedag (2014) Instruktør: Martin Barnewitz
Teenagebrødrene Danny og William er uenige om alting, men da mystiske og ukendte rovdyr angriber byen og indtager deres hus, må de i al hast forskanse sig i kælderen for at undslippe rovdyrenes klør. Danny er overbevist om, at det er sikrest at blive i kælderen, mens William insisterer på, at de skal ud og lede efter deres mor. Men uden deres forældre, strøm, mad og vand er brødrene tvunget til at overvinde deres forskelligheder og hjælpe hinanden for at undslippe rovdyrene. (DFI)

Monstrosity (2014) Instruktør: Kasper Juhl
Filmen følger den depraverede fortælling om parret Kevin og Nord. En grufuld barndom har ført dem sammen og udover at tage stoffer, bruger de tiden på at torturere, dræbe og voldtage uskyldige mennesker, mens de filmer det hele.
Sleazeotekets anmeldelse
Kulturkapellets anmeldelse

GroteskGrotesk (2015) Instruktør: Peter J. Bonneman
Efter en hemmelig månemission styrter en amerikansk rumfærge ned i Øresund. Om bord er en ukendt og stærkt radioaktiv form for slim, udgravet fra månens bagside. Da slimen siver ud i Øresund, skabes et ustoppeligt muteret monster, der spreder et inferno af død og ødelæggelse i vores idylliske sommerland.

Slagt mig nøgen (2015) Instruktør: Sune Rolf Jensen
En psykopat er løs i Danmark og ingen kan føle sig sikre. Med sine sløve køkkenknive slagter galningen sig igennem byens unge kvinder, og alle der står i hans vej, men hvorfor? Hvilke unævnlige nydelser gemmer der sig bag tortur og lemlæstelse?

Familiens ære (2015) Instruktør: Anton Jarlskov
Magnus og hans familie er lige flyttet ind hos sin mærkelige farmor efter hans farfars død. Han føler sig fremmed i forhold til resten af familien, og dette driver ham til at grave dybere ned i familiens historie. Han opbygger en teori om, at hele familien er baseret på en løgn. Samtidig begynder familiens tidligere generationer at spøge i huset. Baseret på Flemming Jarlskovs roman fra 1995.

Gudsforladt (2015) Instruktør: Kasper Juhl
Da Mias bror, Anders, løslades efter flere år i fængsel, ser Mia frem til, at de langt om længe kan genoptage deres nære forhold. Men fortiden er svær at slippe, og de to søskendes brutale barndom traumatiserer stadig dem begge. Anders falder hurtigt tilbage i hans gamle destruktive vaner samtidig med, at Mia langsomt begynder at få øjnene op for en langt mere mørk side af sig selv og de mennesker, der er omkring hende.

SorgenfriSorgenfri (2016) Instruktør: Bo Mikkelsen
På en stille villavej i den idylliske by Sorgenfri bor teenageren Gustav med sine forældre og lillesøsteren Maj. Overfor flytter en ny familie ind, og Gustav bliver straks betaget af deres teenagedatter Sonja. Mens de to unges kærlighed spirer, vokser en katastrofe ud af villakvarterets idyl. En række mennesker bliver syge af en ukendt virus. En ældre nabos mand dør for derefter at forsvinde, før ambulancen når frem. Særlige forholdsregler omkring de syge sættes i værk af myndighederne, og før nogen ved af det, er hele kvarteret i karantæne. Mens verden omkring dem bryder sammen, må den lille gruppe nu finde ud af, hvad de skal gøre for at overleve. Skal de blive, eller skal de forsøge at flygte?

The Neon DemonThe Neon Demon (2016) Instruktør: Nikolas Winding Refn
Da den unge fotomodel Jesse flytter til Los Angeles, bliver en gruppe kvinder i modebranchen hurtigt opslugt af hendes ungdommelighed – og de vil gøre, hvad det kræver for at blive som hende. (DFI)

Læs mere:

Wikipedia
IMDB

Det Danske Filminstitut
“Danske gys gennem tiderne” af Frederik Asschenfeldt Vandrup
“Gyldendals danske filmguide” af Morten Piil

Danske filmgys

SuccubusD. 28. november uddeles Ekkos Shortlist Awards, og hvorfor nævner jeg det her på siden? Jo blandt de 15 nominerede til Shortlist Prisen & Publikum Prisen finder man Kim Sønderholms kortfilm “Succubus”, en underholdende gyser om den arkæologistuderende Emma, som vender hjem fra en opgave i Syrien, med mere end hun forventede.

De nominerede er bestemt ud fra de enkelte films antal visninger og tildelte stjerner i løbet af de tretten uger, som en film maksimalt kan ligge på Shortlist top 10. Vinderen af Shortlist Prisen kåres af en jury, der tæller de bedste i landet inde for deres fagområde. Publikum Prisen kan du være med til at vælge ved at stemme på din favorit frem til 23. november kl. 12. Se filmen her

Besøg Kim Sønderholms hjemmeside eller læs mere på DFI’s hjemmeside

http://www.mxrket.dk/WORKtestFILM.htmlKim Sønderholm er en flittig herre på den danske horrorscene, og har bl.a. også både skrevet, instrueret og spiller hovedrollen i “Craig” fra 2008. Nu er han så snart aktuel i en anden dansk gyser, nemlig filmatiseringen af Steen Langstrups prisvindende roman “Alt det hun ville ønske hun ikke forstod“.

Om romanen har Steen Langstrup udtalt:

Måske min voldsommeste og mest grænseoverskridende bog til dato. For meget for nogle, uden tvivl. En bog, jeg tøvede med at skrive af samme grund, fordi det også kunne være for meget for mig, men også en bog, som jeg føler lykkedes med mange af de ting, jeg sigtede efter kunstnerisk. Krydsklippene mellem rædslerne, der sker senere på natten, og aftenens stilfærdige timer med de to kvinder på tankstationen et eller andet sted i udkantsdanmark. Spillet mellem de to meget forskellige kvinder, Agnes og Belinda, som er bogens kerne, synes jeg selv, viser vejen frem for mit forfatterskab.”

Filmens titel bliver “Finale”, og på Langstrups hjemmeside kan man læse, at optagelserne af filmen er i fuld gang. Torturkælderen er bygget op i et filmstudie i nærheden af København, mens en tankstation på Nordsjælland er Alt-detkulisse for andre optagelser. Hovedrollerne Agnes og Belinda, der er så uheldige at være på arbejde på tanken under finalen, spilles af Anne Bergfeld og Karin Michelsen, mens Søren Juul Petersen instruerer.

“Finale” støttes af DFI, og lidt pudsigt når man tager i betragtning, at romanen befinder sig i torture porn genren, så er pengene givet i kategorien “Spillefilm for børn og unge støttet efter konsulentordningen i 2015”. Det er jo dejligt, at filmen støttes, men det er også tankevækkende, at selv “den slags” horror regnes som værende for børn og unge.

Alt andet lige glæder jeg mig som et lille barn til “Finale” kommer i biografen (efter sigende oktober 2016), og skulle du endnu ikke have læst romanforlægget, så kan du glæde dig over, at Langstrup i forbindelse med filmatiseringen har trykt en ganske særlig udgave af bogen i et begrænset oplag, som kan købes her.

Læs mere på mxrket.dk og på DFI’s hjemmeside

 

 

Night Terrors Film Festival

night-terrorsHeaven of Horror fandt jeg nedenstående nyhed:

Der er kommet en ny dansk kortfilmsfestival for genrefilm: Night Terrors Film Festival. Festivalen starter i februar 2016 og søger nu kandidater fra hele verden inden for genrerne horror, thriller, supernatural og absurd. Filmene vil blive udvalgt ved 2 screeninger – i København den 10. februar 2016, mens den anden foregår i Århus 11. februar 2016.

Bag festivalen står skuespiller og filmskaber Kim Sønderholm, som bl.a. har instrueret filmen “Craig“, som jeg tidligere har anmeldt her på siden.

Læs mere her

Monstrologi – Frygtens manifestationer / red. Jørgen Riber Christensen og Steen Ledet Christiansen

Monstrologi - Frygtens manifestationerMonstrologi – Frygtens manifestationer er udgivet på Aalborg Universitetsforlag, og bogens forfattere er hovedsageligt forskere. Sprogligt er her derfor ikke tale om et festfyrværkeri af sproglig sprudlen, men indholdet er interessant nok, til at man bærer over med de til tider snørklede akademiske sætninger.

Forord
I bogens forord sættes der ord på monstrets betydning i dag, f.eks. kan man se monstret som en måde at fortolke verden på: “Monstre er ikke virkelige, men deres effekter og påvirkninger er virkelige, og den måde de udtrykker noget om verden er også virkelig. På denne måde er monstret en ideologisk konstruktion, som vil tvinge os til at forstå verden på en bestemt måde. Monstret skal måske indfanges og ødelægges, eller det er en fundamental del af vores verden, men monstret er den måde, vores verden giver mening på.

Et andet synspunkt er monstret som grundlag for korruption: “Monstret, hvad enten det er en fundamental del af vores verden eller noget fremmed, som skal indlejres, er altid korrupt og korrumperende. Dette kan være i bogstavelig forstand med monstre som inficerer og forandrer vores kroppe, eller det kan være en psykologisk transformation, hvor monstret får os til at gøre ting, vi aldrig ellers kunne finde på. Menneskelige karakteristika projiceres over på monstret som svagheder for på den måde at afsløre og afbillede vores fejl.”

Det er også vigtigt at se monstrets krop i kulturel sammenhæng: “Den monstrøse krop er altid det, vi finder afskyeligt, ulækkert og abjekt. Monstrets krop afslører altid afvigelse og abnormalitet på mindst én måde og afslører dermed, hvad der er marginaliseret og kulturelt uacceptabelt. Derfor er det altid nødvendigt at påtænke monstrets historicitet og påtænke deres sære genealogier, afskyelige afkom og deforme forfædre. Det er gennem kulturhistoriens optik, at vi kan forklare monstrets uendelige mutationer.”

Det er bl.a. gennem monstret, at samfundets grænser afgrænses: “Det er netop gennem de transgressive, abjekte og korrumperende træk, at monstret viser os, hvad der er uacceptabelt i vores kultur. Dette bringer os tilbage til den første pointe om, at monstre hjælper os med at fortolke verden, for det er i monstres natur, at det overtræder grænserne og også, at det er op til os at bekæmpe dem tilbage over grænsen.”

Endeligt kan vi også se monstret som en form for husdyr: “Det er vigtigt at huske på at gennem den proces, hvor vi gør monstret konkret, gør vi det også kontrollerbart; monstret bliver en måde at håndtere, afgrænse og kontrollere vores frygt. Ved at gøre vores monstre konkrete og synlige, gør vi dem også forståelige og afgrænsede.”

Monstrologi og frygtens kulturhistorie af Jørgen Riber Christensen
I den indledende artikel redegør Jørgen Riber Christensen for, hvad man forstår ved monstrologi. Hvordan monstret ikke er i den virkelige verden men kun eksisterer som semiotik, og hvordan denne semiotik har udviklet sig over årene. Desuden indeholder artiklen en film- og mediehistorisk oversigt over horrorfilmens monsterhistorie samt en monstertypologi:

Fusionsmonstre består af sammensmeltningen af normalt adskilte kategorier, f.eks. en zombie er både levende og død. Fissionsmonstre, f.eks. varulve og dobbeltgængere, er som fusionsmonstre sammensat af forskellige kategorier, men denne sammensætning er splittet i tid og/eller sted: varulven er på skift menneske og ulv, og dobbeltgængeren er adskilt fra sin “original” i sted. Magnifikationsmonstre er en kategori af i forvejen frastødende væsener, der er forstørret eller som optræder i stort tal. 1950’ernes teknogyserfilm myldrer med disse monstre [nutidens zombi-film kan også ses som magnifikationsmonstre] … Kompilationsmonstret hvor et monster eksplicit udviser kendetegn fra forskellige monstre på skift.” [f.eks. Pennywise fra Stephen King’s “It”, som tager form efter sit offers værste frygt]

H. P. Lovecrafts Unseen Terrors af Torben Rølmer Bille
Torben Rølmer Bille fortæller i sin artikel om, hvordan filmfolk gennem tiden har løst opgaven med at vise forfatteren H. P. Lovecrafts monstre. Artiklen tager udgangspunkt i forskellige film, som enten bygger direkte på Lovecrafts fortællinger eller blot er inspireret heraf, og gennemgår hvordan monstret visualiseres i filmen. Desuden indeholder artiklen en kort indføring i H. P. Lovecrafts liv og forfatterskab, som groft opdeles i tre hovedperioder:

Den første strækker sig fra 1905 til 1920 og dækker over, hvad bedst kan beskrives som en række makabre historier, inspireret af forfattere som Edgar Allan Poe og Ambrose Bierce … Fra 1920 til 1927 blev Lovecraft mere interesseret i drømmeverdenen, underbevidstheden og hvilke rædsler, der gemmer sig her, omtrent samtidig med at psykoanalysen også gjorde sine egne opdagelser – her skrev han mange fortællinger der foregik i “The Dreamlands” – bedst kendt er “The Dream Quest og the Unknown Kaddath”. Den sidste periode strækker sig fra 1927 og frem til Lovecrafts død i 1937. Her skrev Lovecraft på en række historier og romaner, der har fået fællesbetegnelsen Cthulhu- eller Lovecraft-Mytologien. Det er disse fortællinger, han er bedste kendt for.”

Things Come Alive. Rise of the Zombies af Steen Ledet Christiansen
Steen Ledet Christiansen tager i sin artikel udgangspunkt i spredningsaspektet ved monstret, hvordan deres grænseløse overskridelse kan ses som et udtryk for en kulturel angst for de netværkssamfund vi lever i. Her er zombi-film en yderst relevant genre, idet frygten for bioteknologi, terrorisme og globaliseringen smelter sammen i et monstrøst udtryk.

What I want to show here, then, is composed of three points. First, that the new zombies are viral terrorists. Second, that these new zombies are uncanny things best understood as swarms. And third, that the zobies infect and exploit the global networks of our current moment. In this way, I will point out not just how the new zombies differ from their younger cousins but also show how these zombies, like all monsters, reveal the anxieties of their time. In this case, pandemics, epidemics and terrorist attacks are the immediate, visible symptoms of a deeper lying fear of the results of being connected and living i the network society.”

Biokulturel monstrologi – illustreret ved Dennis Jürgensens Relief af Mathias Clasen
I sin artikel introducerer Mathias Clasen en nyere tilgang til monstrologien, nemlig den evolutionære som anvender et biokulturelt syn for at passe de historisk kulturelt bestemte monstre sammen med menneskets evolutionshistorie og de trusler, som har præget os i vores udviklingshistorie. Clasen tager udgangspunkt i romanen “Relief” og belyser bogens monstre ud fra en biokulturel monstrologi.

Vi mennesker er nok bange af os, men vi er ikke bange for hvad som helst. Fobier er ikke tilfældige. Det vi typisk frygter, er det, som har udgjort en trussel for vores forfædre over evolutionær tid, og det reflekteres også i den morderne horrorfiktion. Når mørket falder på, er vi alle stenalderfolk, bange for rovdyr og puslelyde i mørket. Monstrene i “Relief” er variationer over evolutionært relevante frygttemaer. Men de synes samtidig at have en tidstypisk resonans, primært som den specifikke frygt for kropsligt forfald og smittefare, som aids-epidemien i slutningen af 1980’erne og op i 19990’erne bragte med sig.”

Indhold:

Forord – bogens artikler
Monstrologi og frygtens kulturhistorie af Jørgen Riber Christensen
Monstervisualiseringer af Jørgen Riber Christensen
Beowulf’s Monsters From the Mere to the Movies af Robert W. Rix
H. P. Lovecrafts Unseen Terrors. Et studie i hvorledes filmmagere har forsøgt at visualisere det umulige af Torben Rølmer Bille
Sonic Monstrosity af Isabella van Elferen
Things Come Alive. Rise of the Zombies af Steen Ledet Christiansen
Zombie, Romance, Comedy (Horror, Humour and Hypermodernity) af Fred Botting
Biokulturel monstrologi – illustreret ved Dennis Jürgensens Relief af Mathias Clasen
Kropslig deformitet i japansk cyperpunk af Thomas Mosebo Simonsen
Batailles godnathistorie – Jean Rollin, True Blood og den erotiske vampyr af Kim Toft Hansen
Värt behov av monster och skräck. Fiktiva berättelser som rollspel och social träning af Yvonne Leffler
Virkelighedens monstre. Den historiske og samtidshistoriske krimidokumentar af Gunhild Agger

Om Monstrologi – Frygtens manifestationer:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Ernst-Ullrich Pinkert
En del af serien Interdisciplinære kulturstudier

Hør Jørgen Riber Christensens forelæsning i Danskernes Akademi

Videnskab.dk’s store guide til monstre

Læs en omfattende anmeldelse på Kulturkapellet

Horror: A Tematic History in Fiction and Film af Darryl Jones

Horror: A Tematic History in Fiction and Film

Da Darryl Jones var 12 år fik familien sin første videoafspiller. Da hans mor var vild med gyserfilm, og hun ikke brød sig om at se dem alene, blev det et kært tidsfordriv for de to. Blandt filmene de så sammen var The Exorcist, Halloween, The Hills Have Eyes, The Texas Chain Saw Massacre og Zombie Flesh Eaters. I forordet til Horror: A Tematic History in Fiction and Film fortæller Jones, hvordan mange af disse film senere blev forbudt i henhold til ‘Video Recordings Act of 1984’. En form for censur han betegner således:

“… Given this history of unexamined prejudices and contradictions, the conclusion that suggests itself to me here is that the impulse to ban films such as “The Exorcist” was ultimately not predicated on moral or ideological grounds, since these grounds did not exist; rather, these films were banned for aesthetic reasons. That is, political decisions were made on matters of taste, based on conservative aesthetic belief that it is the function and purpose of art to reinforce and reassure, to comfort and to confirm what we already know, rather than to question our assumptions, to shock, to confront, or to overturn.”

I de efterfølgende 8 kapitler ser Jones nærmere på temaer gennem horrorens historie fra Horace Walpoles The Castle of Otranto (1765) og Mathew Lewis The Monk (1796) op til årtusindskiftet, og eksemplificerer dem gennem film og bøger.

Hating others: Religion, nationhood and identity
I kapitel et ser Jones nærmere på hadet mod ‘de andre’. Kapitlet starter med det gotiske, hvor briterne ser resten af Europa som de andre: “… Thus, by imaging forth the European Other as Catholic, supserstitious, barbarous, irrational, chaotic, rooted in the past, the Gothic novel allowed a British audience conversely to identify itself as Protestant, rational, ordered, stable, and modern: Continentel Europe is the domain of fantastic unreality, whereas England is rooted in contemporary realism.”

Og ender med kannibalisme – at spise de andre: “…It is Italian cinema, however, which has provided the most complete vision of man-as-meat, with a series of notorious, long-banned cannibal movies made during the 1970s and 1980s, a list which includes “Cannibal Holocaust”, “Cannibal Ferox”, “Eaten Alive”, “Prisoner of the Cannibal God”, “Deep River Savages”, and a number of others. Together, these constitute the most extreme body of work in Cinematic history, if not in aesthetic history tout court, offering a grim, relentlessly repellent vision of the human body and of human culture. Though the films differ from one another in detail and intensity … they all follow what is essentially the same plot. In these films, a group of modern, Western adventures, scientists, or film-makers, travels up the Amazon, encountering first nature in the raw, and then a tribe of Amerindian cannibals, invariably described as belonging to a culture fundamentally of the Stone or Iron Age. That is to say, the cannibals are figured as less evolved than their Western counterparts, and the films’ dietary logic follows itself a kind of Darwinian principle, moving ‘up the ladder’ from depictions of animals eating each other, to animals eating humans (or anyway attacking or killing them), to humans eating animals (real footage of the killing and eating of live animals is a regular feature in these films), to Amerindians eating each other, and culminating in scenes of the cannibals eating the Westerners. Like Montaigne’s essay, however, the films do attempt some degree of relativism: the Westerners are usually untrustworthy types – capitalist out to secure uranium (“Prisoners of the Cannibal God”), exploitative film-makers (“Cannibal Holocaust”), drug-dealers on the run (“Cannibal Ferox”), Jim Jones-type cultists (“Eaten Alive”) – who do great damage to the Amazonian communities the effectively invade, leading to an anthropophagous revenge. Typically, the films close by asking who the ‘real savages’ were.”

Mad science: Frankenstein and his monsters
I kapitel to, som undersøger Mad Science, ser Jones nærmere på Mary Shelleys Frankenstein, The Fly (både 1958 og 1986 udgaven) og en lang række fortællinger om videnskaben i horror.

“…The 20. century, in particular, provided ample reasons to fear science. The early century saw what the popular imagination understood as the ‘dethroning’ of humanity from the centre of creation as a consequence of Darwinist evolutionary theory, and many early horror movies reflects this…” “… this notion of playing God as the major transgression of scientists has become a central concern in cinematic mad science.”

”…We should not, however, assume that all horror-movie science is necessarily mad science. Horror can result from fundamentally benign scientific endeavour which goes awry. This is the basic position of André Delambre and of Seth Brundle in both versions of “The Fly”, working on a matter-transfer device, who accidentally fuse their own genes whit those of a fly.”

”… Or, horror can be the result of the unexpected consequences of technological advancement, inn technophobic narratives in which science itself is seen as the treat, rather than the workings of individual scientists. Earlier technophobic films most commonly figured the treat in the form of transfiguring radiation, a common trope of 1950s’ horror, overshrouded as it was by cold war terrors and particularly fears of nuclear annihilation.”

”… Horror can also result from the total severing of scientific concerns from ethical conerns in a grotesque version of ’disinterested’ scientific pursuit, ’for its own sake’, without concern for the consequences. This is probably the most influential type of horror-science, as practiced by the paradigmatic trio of mad scientist, Doctors Frankenstein, Jekyll and Moreau, though all three of their original novels at least gesture towards the idea that their scientific advances are made in some way for the betterment of humanity….Finally, at the extreme end of our spectrum, there are scientists whose aims are explicitly evil … and this is not to mention the host of mad scientists bent more generally on world domination.”

Vampires: Children of the night
Kapitel tre omhandler vampyren.

“…part of the very appeal of the vampire is its symbolic flexibility and applicability: vampires have been made to mean many things. Thus we have, for example, the vampire as a symbol for pestilence, disease, or invasion; in an often related way we have the vampire as symbol for colonialism or nationalism (vampires and nationalists share the same language, the rhetoric of ‘blood and soil’); we have vampirism as a metaphor for gender-relations or sexuality, for sexual repression, perversion, or dissidence – hence the frequent Freudian readings of vampirism, and we have the vampire as a symbol of class-relations, as the embodiment of aristocracy, or as a metaphor for the ‘bloodsucking’ process of capitalism – and more generally, as above, for any exploitative human relationship.”

“…The most important thing to say about the development of vampirology across these centuries was that there was a profound shift in forms of representation between the Enlightenment and the publication of “Dracula” in 1897, a shift which, broadly speaking, saw the vampire move from a creature of folklore to one of literature. In doing so, it also partook of a considerable upward social mobility, from peasant to aristocrat (there’s also a concomitant geographical mobility – literary vampires have a fondness for the Grand Tour: class an mobility become important when the vampire is deployed metaphorically in narratives of invasion – peasants are simply not mobile enough to represent such fears), and importently in doing so, became sexualized.”

Monsters from the id: Horror, madness and the mind
I fjerde kapitel ser Jones på monstret indefra. Det 19. århundrede var fyldt med dobbeltgængermotivet, spejlbilledet og Den Anden som også er én selv, og hvor  mødet med den dobbelte varsler døden. Tæt forbundet med dette er frygten for portrættet eller spejlet som en refleksion af det korrupte og onde selv. Jones kommer bl.a. omkring Dr. Jekyll & Mr. Hyde og Stephen Kings Mørkets halvdel.

Og fortsætter med slasherfilmene: “…Under the slasher’s mask there may be no face at all, for the killer may have no identity other than as an embodiment of unmotivated destructiveness. This is certainly the premise behind Ellis’s ‘American Psycho’, where Bateman is perpetually being mistaken for any number of his Wall Street colleagues, all of whom are indistinguishable from each other… Linked to these issues and problems of identity are problems of identification… for examble, the slasher’s heavy use of subjective camerawork, which theoretically at least invites viewer-identification with the killer himself.”

Forbidden knowledge: Textuality, metafiction and books
Kapitel fem handler om forbudt viden, som bl.a. ser nærmere på både Edgar Allan Poe og H. P. Lovecraft, men også drager nutidens mockumentar ind med The Blair Witch Project (1999)

“…What ‘Blair Witch’ really capitalized on was its audience’s collective desire to believe in the reality of what they saw… Rather, what the audience was responding to was a series of cinematic cues and devices which traditionally signify ‘reality’: shooting on video rather than film, blurry, jerky, ‘hand-held’ camera-work; the lack of a ‘classic’ three-act cinematic structure; the presence of amateur of semiprofessional actors. The documentary style of ‘Blair Witch’ serves, indeed, to draw attention to its own fictionality and artfulness in ways in which the ‘neutral’ style of classic American Cinema, though ostensibly more formalized, does not. This it does both stylistically and by self-consciously foregrounding a number of generic conventions. First, ‘Blair Witch’ is in essence an updating of one of the oldest of all Gothic devices – her the found manuscript of ‘The Castle of Otranto’ is technologically updated as the found videotape…Second, ‘Blair Witch’ is generically a work of regional Gothic (another city slicker narrative of urban folks in trouble in the country), and thus it opens with a series of mock-interviews with locals, who tell of local legends and atrocities…The ‘official’ documentary which Heather, Josh and Mike set out to mak, shot in black and white and on film, is inter-cut with the footage of the making of the movie, on video. In this, ‘Blair Witch’s unacknowledged source is a far more notorious quasi-snuff-movie, Deodato’s ‘Cannibal Holocaust’. Like the film-makers in ‘Cannibal Holocaust’, Josh, Heather and Mike perpetually film each other, and film each other filming, consistently foregrounding what the, and the film, are setting out to do.”

Them!: Narratives of pestilence and invasion
Kapitel seks har ‘de andre’ i fokus. Kapitlet indledes med et citat af John Carpenter, som teoriserer over, at alle horror-fortællinger fundementalt kan kategoriseres som enten left-wing eller right-wing horror.

“… In left-wing horror narratives, the source of the threat is within. That is, it posits an internal agency of horror: that which we have to fear is located within ourselves, in the human mind and its potential for creation or destruction, and in the human body  and its potential for metamorphosis or mutilation. ‘Frankenstein’ might be the archetype for this kind of horror. Conversely, in right-wing horror, the threat comes from without, something other, alien and external to humanity, which is coming to get ‘us’ remorselessly, and against which we must guard if we can. The archetype for this kind for horror would then be ‘Dracula’.”

Som Jones fortsætter med at sige, er denne opdeling af genren meget grov, men ikke desto mindre kan den sagtens bruges om en stor del af genren. Kapitlet handler bl.a. om H.G. Wells The War of the Worlds, James Herberts The Rats, John Wyndham Gøgene i Gorby og George A. Romeros zombi-film.

“… From the beginning, zombification had provided a ready political metaphor due to its connections with Haitian voodoo, and thus with colonialism and particularly slavery … In ‘Night of the living dead’ and its two equally impressive sequels, ‘Dawn of the dead’ and ‘Day of the dead’, Romero develops on the ‘The Plague of the Zombies’s’ vision of the walking dead as corpses in various stages of decomposition, dispenses with voodoo in favour of a mad-scientific cause of zombification, and adds cannibalism and a wholly new apocalyptic political element.”

Transformations: Body horror
Syvende kapitel omhandler transformationen og krops-horror, og her ser Jones nærmere på både The Wolf Man, Cat People, The Thing og ikke  mindst David Cronenberg og Clive Barker.

“…Clive Barker, a prolific and distinguished contributor to modern horror across a number of media, who also came to prominence in the 1980’s, shares this vision of the body as the true site of horror, in its tranformation, and pain, but also its beauty, for Barker’s characters achieve what he clearly sees as a kind of transcendence, an escape from selfhood, through their pain: ‘for some of us,’ Barker has written, ‘monsters are welcome opportunities to be different, to act in anti-normal ways, hideous and beautiful at the same time.’ Thus, Barker’s work is full of hideous/beautiful monsters, grotesque arrangements of flesh presented as aesthetic artefacts.”

Hail Satan!: Diabolism, the occult and demonic possession
Ottende og sidste kapitel går ind i det dæmoniske gys. Jones er klar over, at emnet er overvældende og gør fra starten af klart, at han kun kommer ind på selektivt udvalgte værker herunder naturligvis både Rosemarys Baby, Exorcisten og The Omen.

Darryl Jones bog er en letforståelig og grundig indføring i horrorens historie. Han kommer vidt omkring, men formår samtidig at holde fokus på emnet, således at Horror: A Tematic History in Fiction and Film bliver en vellykket og interessant udgivelse for horror-entusiaster.

Indhold:

Introduction: Ban this sick filth!
1. Hating others: Religion, nationhood and identity
2. Mad science: Frankenstein and his monsters
3. Vampires: Children of the night
4. Monsters from the id: Horror, madness and the mind
5. Forbidden knowledge: Textuality, metafiction and books
6. Them!: Narratives of pestilence and invasion
7. Transformations: Body horror
8. Hail Satan!: Diabolism, the occult and demonic possession

Om Horror: A Tematic History in Fiction and Film:

Udgivelsesår: 2002
Forlag: Arnold Publishers, 224 sider

Horror Europa med Mark Gatiss

Mark Gattis - Horror EuropaFor nogen tid siden omtalte jeg en spændende BBC udsendelsesrække om horror præsenteret af Mark Gatiss. Efterfølgende fik jeg at vide, at han også havde lavet en udsendelse om europæisk horror: Horror Europa. Den har jeg nu langt om længe fået set, og den kan absolut anbefales.

Gatiss rejser rundt i Europa, hvor han opsøger steder og personer, som har haft betydning for horrors filmhistorie. Han starter i Tyskland, som i 1920’erne sammen med Østrig stod bag nogle fantastiske film som “Nosferatu“, “Das Cabinet des Dr. Caligari” og “Orlacs Hände”.

1930’ernes horror var hovedsageligt amerikansk – sikkert fordi Europa havde horror nok med nazisterne og anden verdenskrig. Men i 1950érne kom Frankrig på banen med filmen “Les Diaboliques“, en filmatisering af bogen “Celle qui n’était plus” skrevet af Pierre Boileau og Thomas Narcejac. Filmen var den første, der etablerede det hybridagtige forhold mellem horror og thriller, og de to forfattere blev efter “Les Diaboliques” store succes inviteret over Atlanten af selveste Hitchcock, som brugte en anden af deres romaner “D’entre les morts” som udgangspunkt for filmen “Vertigo”.

I 1960 kom endnu et stort fransk hit med “Lex yeux sans visage“, men herefter overgav Frankrig den europæiske horrorscene til Italien, der oplevede et sandt boom i 1960’erne. Film som “Il castello dei morti vivi” (med Christopher Lee) og “L’orribile segreto del Dr. Hichcock” lænede sig op ad den engelsksprogede horrortradition, men med frontløberen Mario Bavas “Black Sabbath” fik italiensk horror sit eget præg. Bava blandede gotik med vanvittige farver, og gjorde farverne til en del af fortællingen.

Bava var også en pioner indenfor den italienske subgenre, giallo, hvor flamboyant vold flytter thrilleren over mod horrorgenren, med filmen “Sei donne per l’assassino”. Oversat betyder titlen noget i retning af “6 kvinder for morderen”, og her husker vi ikke ofrene som personer efterfølgende, men på den måde de bliver dræbt på.

Efter Mario Bava dukker Dario Argento op og overtager tronen som Italiens horrorkonge. Argento fortsatte i giallo, hvor hans ukonventionelle fantasi og hans sans for at skabe uforglemmelige billeder skabte film som “L’uccello dalle piume di cristallo” og “Profondo Rosso“. Argento udtaler i dokumentaren, at logikken i hans film er som logikken i drømme, og det er da også korrekt, at der jævnligt bliver givet køb på logikken i hans plot.

I 1977 vender Argento tilbage til det overnaturlige som et element i filmen “Suspiria”, hvor man må overgive sig til et sandt orgie i farver og lyd, og hvor – med Mark Gatiss ord: historien bliver underordnet stilen.

I 1970’erne bliver slasherfilmen udbredt i USA, og også i Italien kommer en bølge af voldsomme film med bl.a. Ruggero Deodatos “Cannibal Holocaust“.

Ligeledes i 1970’erne bliver Spanien synlig på den europæiske horrorscene. Det starter med “La Residencia” af Narciso Ibáñez Serrador fra 1969, som bliver en stor succes. Ifølge Serrador “fordi den ikke mindede om en spansk film”. Efterfølgeren “Quién puede matar a un niño?” var et modspil til den gotiske horror med sin nutidige setting og sit emne, nemlig et engelsk turistpar som besøger en lille spansk ø, hvor børnene er monstret. Som Serrador udtaler, så får monstret så meget mere tyngde, hvis det er noget så uskyldigt som et barn.

En anden spansk instruktør, der også havde et politisk budskab, var Jorge Grau. På grund af den store succes George A. Romeros zombi-film fik, ville de spanske filmselskaber også være med. Grau instruerede “Non si deve profanare il sonno dei morti”, som har flere lighedspunkter med Romeros film. Men for Grau var der mere i filmen end blot en “kopi”. Grau så sine zombier som ofre for det teknologiske og samfundsmæssige fremskridt, og hver zombi var udstyret med sin egen personlighed i modsætning til Romeros tankeløse masse.

Fra 1970’erne springer Gatiss frem til den mexicanske instruktør Guillermo del Torros film “El espinazo del diablo” som omhandler et gemt men ikke glemt traume for Spanien, den spanske borgerkrig. Herefter lavede del Torro et par amerikanske blockbustere, før han igen vendte blikket mod Spanien i “El laberinto del fauno” fra 2006, som foregår i det facistiske Spanien i 1944. Filmen blev en kæmpesucces, som vandt 3 Oscars, og blev den måske mest sete europæiske horrorfilm i USA.

I nutiden er der gang i horror-scenen i flere lande. Spanien med film som “[REC]” og instruktører som Jaume Balagueró; Frankrig er tilbage med stærkt grafiske thrillers som “Martyrs” og instruktører som Alexandre Aja; Hollandske Tom Six er både instruktør, manuskriptforfatter og producer af “The Human Centipede” filmene, der fører body-horror til nye ekstremer; og Sverige har introduceret en ny type vampyr med “Låt den rätte komma in“.

Mark Gatiss slutter Horror Europa af med at filosofere over det pudsige i, at Europa har været hjemsted for myterne om vampyrer og varulve, men det er som om man har eksportet disse myter til USA og England, for så i det efterladte hul at skabe nye horror-traditioner, hvor man undersøger egne traumer, bl.a. de to verdenskrige.

Starbust Magazine skriver i deres anmeldelse af dokumentaren: “Horror Europa is a must for fans of the genre and fans of Mark Gatiss himself; his passion comes through in the films he has chosen to discuss and is the perfect interviewer for the guests he has invited along on his trip around Europe. However, there is so much to discuss in these films and sadly not enough time, it would have been nice to devote an episode to each country. Mark Gatiss certainly leaves his audience wanting more.”

Dokumentaren var ca. halvanden time og ligger p.t. frit tilgængelig på youtube

Læs hele anmeldelsen på Starbust Magazine her

A History of Horror with Mark Gatiss

Mark Gattis - A History of HorrorI denne 3 timers dokumentar A History of Horror fra BBC giver forfatter og skuespiller Mark Gatiss sit bud på horrorfilmenes historie ud fra sine personlige favoritter og oplevelser.

I første del ser han nærmere på Universal Studios storhedstid i 1930’erne med film som “Dracula” og “Frankenstein“, hvor han bl.a. taler med Boris Karloffs datter om hendes berømte far, men også med nutidige instruktører som John Carpenter, der udtrykker sin uforbeholdne mening om brugen af “the Lewton Bus”, som virkemiddel. (Val Lewton var producer på filmen “Cat People” fra 1942, og han og produktions teamet krediteres for at have opfundet horror film teknikken kaldet Lewton Bus. Begrebet stammer fra en scene, hvor en kvinde forfølges af en uset skikkelse. På det mest nervepirrende tidspunkt fokuserer kameraet på kvindens skræmte ansigt. Så flænges stilheden af en høj lyd – men det er blot en bus, som holder ind ved siden af kvinden. En skræmme-teknik som siden er brugt et utal af gange. Læs mere på Wikipedia)

Anden del flytter horrorfilmen over Atlanten tilbage til England, hvor Hammer Film leverede hit efter hit, startende med “The Quatermass Xperiment” fra 1955, og siden nye film med de klassiske Hollywood monstre som Frankenstein i “The Curse of Frankenstein” fra 1957 og Dracula i 1958 filmen “Horror of Dracula“.

I tredje og sidste afsnit rykker Gatiss tilbage til USA og ser nærmere på nogle af 1960- og 70’ernes store successer, som f.eks.  George A. Romeros Night of the Living Dead” (1968), dæmon-filmene “Rosemarys Baby”, (1968), “The Exorcist” (1973) og “The Omen” (1976) og ikke mindst John Carpenters “Halloween“, som introducerede slasherfilmen.

Her slutter Mark Gatiss sin rejse tilbage i historien med ordene, at der selvfølgelig er kommet gode film siden, men at de fleste af dem blot er ny vin på gammel flaske. Og så tilføjer han en personlig overvejelse, som jeg må indse, at jeg kan tilslutte mig. Med alderen er han blevet mindre begejstret for gore og splatter og mere begejstret for den dæmoniske og den psykologiske horror. Jeg ved ikke helt hvorfor, men sådan er det også blevet for mig. Jeg er ikke så meget til tortur-horror og den slags, men elsker stadig når Freddy Krueger spiller med knivene 🙂

BBC’s serie har kunnet ses på YouTube, og har du en fri-eftermiddag, kan jeg kun anbefale at tage en tur ned ad MemoryLane sammen med Mark Gatiss.

Part 1: Frankenstein goes to Hollywood

Part 2: Home Counties Horror

Part 3: The American Scream

Udgivelsesår: 2010

Se mere på BBC’s hjemmeside

The Lurker in the Lobby – a guide to the cinema of H. P. Lovecraft af A. Migliore og J. Strysik

The Lurker in the LobbyI en kommentar til mit indlæg om H. P. Lovecraft filmatiseringen “The Dunwich Horror” gav Jonas Willman mig et tip om bogen “The Lurker in the Lobby – a guide to the cinema of H. P. Lovecraft”, hvis jeg ville vide lidt mere om Lovecraft filmatiseringer. Den har jeg fået fat i nu, og det er absolut interessant læsning.

De to Lovecraft entusiaster, Andrew Migliore og John Strysik, har her lavet en oversigt over en lang række film, der enten bygger direkte på H. P. Lovecraft historier eller mere løseligt baserer sig på hans univers. Udover de professionelle film har de også medtaget tv-shows samt en række amatør kortfilm i slutningen af bogen. Disse er dog ikke anmeldt, i stedet har de ladet filmskaberne selv fortælle om filmen, og det er der kommet en lang række interessante essays ud af.

Hvad de kommercielle film angår, giver Migliore og Strysik derimod deres mening til kende, og som man sikkert kan forestille sig, er mange af filmene noget hø. Men der er også enkelte guldkorn imellem, og jeg endte med en liste på ni film, som jeg egentlig godt kunne tænke mig at få fingre i. Hver film forbindes med den Lovecraft-fortælling, den udspringer af, og jeg må sige, at de to forfattere har styr på deres Lovecraft. Jeg var imponeret efter endt læsning.

Udover filmomtaler indeholder bogen også en række interviews med personer, der har været involveret i Lovecraft-filmatiseringer på en eller anden facon. Det første interview er f.eks. med Roger Corman, der instruerede “The Haunted Palace” fra 1963. En filmatisering af “The Case of Charles Dexter Ward”, der dog blev markedsført som en Poe film og også fik den Poe-inspirerede titel efter Poes digt. I interviewet fortæller Corman, hvordan AIP insisterede på denne markedsføringsstrategi, selvom Corman var lodret uenig.

I et andet interview fortæller John Carpenter, at der især er én ting, han altid har misundt Lovecraft: “There is one thing Lovecraft did that I’ve always wanted to do and I haven’t pulled it off yet. One of Lovecraft’s techniques was to let everything build to the last line, and that line was going to tell you what the horror was and leave you gasping. When he did it right it was transforming, like in “The Outsider”, where this guy is coming up and sees this hideous creature and he reaches out and touches a mirror. Then you get everything and it really is a shudder.

Af andre interviews kan nævnes Stuart Gordon, Jeffrey Combs og min yndlingstegner Bernie Wrightson, som har lavet nogle illustrationer til en filmatisering af “Shadow over Innsmouth”, der desværre ikke blev til noget. Som en ekstra lækkerbidsken er dog trykt nogle af Wrightsons illustrationer, og jeg kan ganske simpelt ikke fremhæve hans talent højt nok. Det lykkes ham efter min mening på helt enestående facon at få Lovecraft stemning ind i samtlige tegninger, der er medtaget.

Blandt filmene, som baserer sig løseligt på Lovecraft materiale, nævner Strysik og Migliore bl.a. “The Thing from Another World” fra 1951. Her skriver de, at selvom både originalfilmen af Christian Nyby og Howard Hawks og John Carpenters genindspilning i 1982 baserer sig på John W. Campbells novelle “Who Goes There?”, så kan der ikke være meget tvivl om, at Campbell selv har været stærkt inspireret af Lovecrafts arktiske fortælling “At the Mountains of Madness“, hvilket de underbygger med bl.a. sammenligninger af citater m.m.

Alt i alt kan jeg kun give Jonas’ anbefaling af “The Lurker in the Lobby” videre til alle, som har lyst til at vide lidt mere om Lovecraft og filmatiseringerne af hans fortællinger. Bogen er desværre ikke oversat til dansk, men den er skrevet på letforståeligt engelsk og indeholder heldigvis også masser af fede illustrationer.

Udgivelsesår: 2000 (der er siden kommet en 2. udgave med et revideret og udvidet antal film)

De kommercielle film der omtales er:

The Haunted Palace – 1963, D: Roger Corman
The Case of Charles Dexter Ward

Dark Intruder – 1965, D: Harvey Hart
– ikke baseret på en egentlig fortælling, men nævner “gods older than the human race … Dagon and Azathoth

Die, Monster, Die – 1965, D: Daniel Haller
The Colour out of Space

The Shuttered Room – 1967, D: David Greene
– The Shuttered Room af August Derleth

The Crimson Cult – 1968, D: Vernon Sewell
– The Dreams in the Witch House

The Dunwich Horror – 1970, D: Daniel Haller
The Dunwich Horror

Alien – 1979, D: Ridley Scott
– ikke baseret på en egentlig fortælling, men “Dan O’Bannon had the works of H. P. Lovecraft very much in mind when, “in extremis”, he wrote the classi space-horror epic Alien.”

The Fog – 1980, D: John Carpenter
– ikke baseret på en egentlig fortælling, men John Carpenter har til Rolling Stones udtalt, at han elsker Lovecraft: “I’ve read all of them. Lovecraft suggested som weird textures and I’m trying to do the same thing in a ghost story

The Gates of Hell – 1980, D: Lucio Fulci
– ikke baseret på en egentlig fortælling, men foregår i Dunwich

The Beyond – 1981, D: Lucio Fulci
– ikke baseret på en egentlig fortælling, men bruger bogen “The Book of Eibon”, som også Lovecraft henviser til i bl.a. “The Shadow Out of Time

Creepshow – 1982, D: George A. Romero
– 5 korte historier hvoraf den ene er et riff af “The Colour Out of Space

The Evil Dead – 1982, D: Sam Raimi
– ikke baseret på en egentlig fortælling, men henviser til bogen “Necronomicon”

The Evil Dead II – 1987, D: Sam Raimi
– ikke baseret på en egentlig fortælling, men henviser til bogen “Necronomicon”

Army of Darkness – 1993, D: Sam Raimi
– ikke baseret på en egentlig fortælling, men henviser til bogen “Necronomicon”

The Thing – 1982, D: John Carpenter
– giver kredit til John W. Campbells historie “Who goes there?”, men mon ikke også “At the Mountains of Madness” har været en inspirationskilde

Re-animator – 1985, D: Stuart Gordon
– Herbert West, Reanimator

From Beyond – 1986, D: Stuart Gordon
From Beyond

The Curse – 1987, D: David Keith
The Colour Out of Space

The Curse II – 1988, D:
The Colour Out of Space

The Curse III: Blood Sacrifice – 1991, D:
The Colour Out of Space

The Curse IV: the Ultimate Sacrifice – 1993, D:
The Colour Out of Space

The Unnamable – 1988, D: Jean-Paul Ouellette
– The Unnamable

Cthulhu Mansion – 1990, D: Juan Piquer Simon
– ikke baseret på en egentlig fortælling, men viser i klip en håndskrevet bog med titlen Cthulhu

Bride of Re-animator – 1991, D: Brian Yuzna
– Herbert West, Reanimator

Cast a Deadly Spell – 1991, D: Martin Campbell
– ikke baseret på en egentlig fortælling, men mere en pastiche over Lovecraft blandet med Raymond Chandler

The Ressurected – 1991, D: Dan O’Bannon
The Case of Charles Dexter Ward

The Unnamable II: the Statement of Randolph Carter – 1992, D: Jean-Paul Ouellette
– har kun en meget svag tilknytning til The Statement of Randolph Carter

Dark Waters – 1993, D: Mariano Baino
– ikke baseret på en egentlig fortælling, men låner med arme og ben fra Lovecrafts temaer

Necronomicon – 1993, D: Christophe Gans, Shusuke Kaneko, Brian Yuzna
– 3 korte historier: The Drowned baserer sig på temaer og ideer fra Lovecraft mytologien; The Cold baserer sig på “Cool Air”; Whispers baserer sig på “The Wisperer in Darkness

The Lurking Fear – 1994, D: C. Courtney Joyner
– The Lurking Fear

Witch Hunt – 1994, D: Paul Schrader
– ikke baseret på en egentlig fortælling, men mere en pastiche over Lovecraft blandet med Raymond Chandler

Castle Freak – 1995, D: Stuart Gordon
– The Outsider

In the Mouth of Madness – 1995, D: John Carpenter
– ikke baseret på en egentlig fortælling, men snarere Carpenters hyldst til Lovecraft

Bleeders – 1997, D: Peter Svatek
– The Lurking Fear