juli 2020
M Ti O To F L S
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Hammer Film’

The Devil Rides Out

The Devil Rides OutThe Devil Rides Out bygger på Dennis Wheatleys roman fra 1934 og er instrueret af Terence Fisher.

Duc de Richleau og Rex Van Ryn er bekymret for deres fælles ven, den unge Simon. De har ikke set noget til ham længe og beslutter sig for at komme på uanmeldt besøg. Men da de kommer er huset fuldt af mennesker, og Simon er ikke specielt glad for at se dem. De får at vide, at Simon er blevet medlem af et astronomisk selskab, men da han efterfølgende smider dem ud, opdager Richleau, at selskabet snarere handler om sort magi, og at Simon skal indvies til djævelen.

Til festen er også den unge kvinde Tanith, som Rex bliver ganske indtaget i. I deres kamp for at få fat i Simon, opdager Rex, at heller ikke Tanith er blevet indviet endnu, og han forsøger at redde hende også. Men deres kamp mod Mocata, som leder kulten, er ikke uden problemer, og de må både møde mennesker og djævle ansigt til ansigt for at befri Simon og Tanith fra kulten.

The Devil Rides Out er fuld af action og spænding, og der er nogle ganske uhyggelige scener undervejs. Bl.a. må Richleau og vennerne stå op mod selveste dødsenglen. Selvom afsløringen af dødsenglens ansigt ikke er det klimaks, det sikkert var i 1968, så er optakten med den sorte hest stadig effektiv.

Filmen følger bogens forlæg ret tæt, og jeg synes, at Christopher Lee gør det glimrende som Richleau. Det er interessant at se, hvor godt han udfylder helterollen, når han som oftest spiller ondskaben selv. Rex rolle spilles af Leon Greene, som er mere anonym, men hans rolle er også mere actionmandens. Mocata spilles af Charles Gray, der har en udmærket scene, hvor han viser sin viljes kræfter.

The Devil Rides Out blev iøvrigt udsendt på det amerikanske marked under titlen The Devil’s Bride, da originaltitlen mindede for meget om en western! Selvom The Devil Rides Out ikke er en af de film, som kommer til at stå mejslet i min hukommelse fremover, er det fin underholdning. Har man lyst til et let gys, er det bestemt et udmærket valg, hvis man holder af de gamle Hammer film.

Se traileren på YouTube

Om filmen:

Instruktør: Terence Fisher
Udgivelsesår: 1968

The Ultimate Hammer Collection:

She, 1965
The Nanny, 1965
Dracula – Prince of Darkness, 1966
The Plague of the Zombies, 1966
Rasputin the Mad Monk, 1966
The Reptile, 1966
The Witches, 1966
One Million Years B.C., 1966
The Viking Queen, 1967
Frankenstein Created Woman, 1967
Quatermass and the Pit, 1967
The Vengeance of She, 1968
The Devil Rides Out, 1968
Prehistoric Women, 1968
Scars of Dracula, 1970
The Horror of Frankenstein, 1970
Blood from the Mummy’s Tomb, 1971
Straight on till Morning, 1972
Fear in the Night, 1972
Demons of the Mind, 1972
To the Devil a Daughter, 1976

Scars of Dracula

Scars of DraculaI “Scars of Dracula” vender Christopher Lee tilbage som vampyren over dem alle, grev Dracula. I “Dracula – Prince of Darkness” mødte han sit endelige i den iskolde vandgrav rundt om slottet, og et menneske måtte lade livet for at vække ham igen. Denne gang vender han tilbage med hjælp vampyrflagermusene, og da landsbyens beboere kommer for at gøre det af med ham, venter der dem en skrækkelig overraskelse, da de vender tilbage til landsbyen.

Imens i Kleinberg fylder den smukke Sarah år. Til festen er inviteret de to brødre, Simon og Paul, som begge holder af Sarah. Paul må dog forlade festen i hast, da to gendarmere kommer efter ham. Han flygter og ender i Carlsbad, hvor han først bliver lukket ind på pubben af tjenestepigen Julie, men siden bliver smidt ud igen. Paul fortsætter og ender på Draculas slot, hvor han møder den smukke Tania og – naturligvis – grev Dracula.

Hjemme i Kleinberg bliver Sarah og Simon urolige, da Paul ikke vender tilbage. De tager ud for at lede efter ham, og sporene leder dem til Drauclas slot. Her bliver Draculas hjælper meget betaget af den smukke Sarah, men vil han hjælpe dem, eller er han Draculas loyale tjener?

Christopher Lee er endnu bedre her i “Scars of Dracula”. Denne gang har han replikker, og hans figur er mere end røde øjne og hugtænder. De bedste scener er nærmest dem, hvor han alene med sit blik tvinger sit ofre til frivilligt at gå ham i møde.

Starten på “Scars of Dracula” er brutal og blodig og overraskede mig. Men på den gode måde. Historien er ikke voldsom original (bl.a. er Pauls møde med Tania nærmest en direkte kopi af Jonathan Harkers møde med den kvindelige vampyr i “Horror of Dracula“), og man kan undrer sig over, at personerne i filmene hver gang bliver ved med at vende tilbage til det skumle slot.

Roy Ward Baker bruger kameraet godt, og bl.a. scenen, hvor Paul flygter i en hestevogn, er filmet så spændende som en nutidig biljagt. Ligeledes er scenen, hvor Dracula kravler op af en lodret mur en fin detalje. På minussiden er nogle ret dårlige flagermuse-attrapper, og så kommer er også mere og mere sex ind i filmene, som ikke har speciel relevans for plottet. Hvor vi i den første Hammer Dracula kun så kvinderne iført tækkelige natkjoler, får vi i “Scars of Dracula”  både bare numser og en rigtig liderbasse i Paul, men der skal jo også være lidt til husarerne …

Hammer Films Dracula:

Horror of Dracula (1958) Instr. Terence Fisher, med Peter Cushing, Christopher Lee
The Brides of Dracula (1960) Instr. Terence Fisher, med Peter Cushing
Dracula – Prince of Darkness (1966) Instr. Terence Fisher, med Christopher Lee
Taste the Blood of Dracula (1970) Instr. Peter Sasdy, med Christopher Lee
Scars of Dracula (1970) Instr. Roy Ward Baker, med Christopher Lee
Dracula A.D. (1972) Instr. Alan Gibson,med Peter Cushing, Christopher Lee
The Satanic Rites of Dracula (1973) Instr. Alan Gibson, med Christopher Lee, Peter Cushing
The Legend of the 7 Golden Vampires (1974) Instr. Roy Ward Baker, med Peter Cushing

The Ultimate Hammer Collection:

She, 1965
The Nanny, 1965
Dracula – Prince of Darkness, 1966
The Plague of the Zombies, 1966
Rasputin the Mad Monk, 1966
The Reptile, 1966
The Witches, 1966
One Million Years B.C., 1966
The Viking Queen, 1967
Frankenstein Created Woman, 1967
Quatermass and the Pit, 1967
The Vengeance of She, 1968
The Devil Rides Out, 1968
Prehistoric Women, 1968
Scars of Dracula, 1970
The Horror of Frankenstein, 1970
Blood from the Mummy’s Tomb, 1971
Straight on till Morning, 1972
Fear in the Night, 1972
Demons of the Mind, 1972
To the Devil a Daughter, 1976

Se traileren på YouTube

Om filmen:

Instruktør: Roy Ward Baker
Udgivelsesår: 1970

Dracula – Price of Darkness

Dracula - Price of DarknessI 1958 var det første gang, at Christopher Lee spillede rollen som grev Dracula i Terence Fishers Dracula. Der skulle gå 8 år, før han igen iførte sig hugtænderne og den blodrøde kappe i Dracula – Price of Darkness, der ligeledes blev instrueret af Terence Fisher.

Fire englændere er på ferie i centraleuropa, hvor de bl.a. besøger byen Kleinberg. Her møder de munken Sandor, der advarer dem mod at besøge den nærliggende by Carlsbad – og i særdeleshed om at nærme sig slottet der. Men de ender naturligvis alligevel i nærheden af slottet, og da deres kusk nægter at køre dem videre og forlader dem med alt deres bagage, tager de op til slottet for at overnatte. Her venter allerede et måltid mad og en varm seng, men selvom de finder det underligt, er det kun Helen, som føler, at det er helt forkert. Hun trygler de andre om at tage af sted igen, men de overhører hende. Hendes mand, Alan, beder hende falde til ro, for i morgen ser alt bedre ud. Til det svarer Helen: “There will be no tomorrow for us“.

I løbet af natten vågner Helen ved en lyd, og hun vækker Alan, som går ud for at undersøge det. Han finder et mystisk rum under slottet, og her venter tjeneren Klove på ham. Alan dør, og hans blod vækker Dracula til live. Næste offer bliver Helen, men det lykkes for Charles og Diana at flygte, og de søger hjælp hos fader Sandor. Men er det lykkes dem at undslippe Dracula?

Dracula – Price of Darkness er en klassisk Dracula-film, hvor Christopher Lee med sine røde øjne, hugtænder og kappen, der er sort som natten udvendig og blodrød indvendig, spiller uden en eneste replik. Der var skrevet replikker ind i hans figur, men han nægtede at sige dem, for det var (ifølge Lee selv) “pure nonsens like – I am the apocalypse!” Trods manglen på replikker fungerer hans figur fint, og selvom vi i dag nok ikke ligefrem gyser over filmen, så er den bestemt ganske underholdende.

Om filmen:

Instruktør: Terence Fisher
Udgivelsesår: 1966

Hammer Films Dracula:

Horror of Dracula (1958) Instr. Terence Fisher, med Peter Cushing, Christopher Lee
The Brides of Dracula (1960) Instr. Terence Fisher, med Peter Cushing
Dracula – Prince of Darkness (1966) Instr. Terence Fisher, med Christopher Lee
Taste the Blood of Dracula (1970) Instr. Peter Sasdy, med Christopher Lee
Scars of Dracula (1970) Instr. Roy Ward Baker, med Christopher Lee
Dracula A.D. (1972) Instr. Alan Gibson,med Peter Cushing, Christopher Lee
The Satanic Rites of Dracula (1973) Instr. Alan Gibson, med Christopher Lee, Peter Cushing
The Legend of the 7 Golden Vampires (1974) Instr. Roy Ward Baker, med Peter Cushing

The Ultimate Hammer Collection:

She, 1965
The Nanny, 1965
Dracula – Prince of Darkness, 1966
The Plague of the Zombies, 1966
Rasputin the Mad Monk, 1966
The Reptile, 1966
The Witches, 1966
One Million Years B.C., 1966
The Viking Queen, 1967
Frankenstein Created Woman, 1967
Quatermass and the Pit, 1967
The Vengeance of She, 1968
The Devil Rides Out, 1968
Prehistoric Women, 1968
Scars of Dracula, 1970
The Horror of Frankenstein, 1970
Blood from the Mummy’s Tomb, 1971
Straight on till Morning, 1972
Fear in the Night, 1972
Demons of the Mind, 1972
To the Devil a Daughter, 1976

Quatermass and the Pit

Det er ikke så ofte, når jeg ser disse gamle horror-film, at jeg bliver rigtig grebet af historien. Som oftest er det underholdende kuriositeter, men for “Quatermass and the Pit” var det en anden sag. Her blev jeg fuldstændig optaget af historien uden at tænke over hverken tid eller sted.

Quatermass arbejder i British Experimental Rocket Group, da man i en udbygning af undergrundsbanen på Hobb Street finder skeletterne af nogle forhistoriske mennesker. Skeletterne ligger sammen med noget, der da det bliver gravet ud ligner en form for raketskib, hvorfor militæret bliver tilkaldt, og Quatermass får lov at følge med. Under udgravningen oplever Quatermass en meget ubehagelig hændelse sammen med oberst Breen, men hvor Quatermass ønsker at være forsigtig ud fra devisen, at de ikke ved, hvorfra raketten stammer, er oberst Breen overbevist om, at det er resterne af en tysk raket fra 2. verdenskrig. Og selvom de finder astropods inde i raketten med resterne af noget, der ligner insekter på størrelse med en stor hund, så holder Breen fast i sin overbevisning.

Mod Quatermass anbefaling, åbnes udgravningen op for pressen og nysgerrige borgere, men noget går helt galt, og pludselig er tilskuerne forvandlet til en blodtørstig pøbel, der overfalder alt og alle, mens alting kollapser omkring udgravningen.

Her er nogle efter min mening helt fantastiske scener, hvor genstande flyver gennem luften, øjensynligt pga. af fald i luftens atmosfære, og slutningen med pøblen, som går amok, er ligeledes eminent. De insektagtige skabninger er måske ikke så vellykkede, men forklaringen på dem er til gengæld tankevækkende, og jeg kom til at tænke på “2001: A Space Odyssey” af Stanley Kubrick, der kom året efter i 1968.

Quatermass spilles af Andrew Keir, som jeg synes var temmelig anonmy i “Blood from the Mummy’s Tomb“, men jeg må sige, at denne rolle fylder han anderledes godt ud. Han er overbevisende, og især mod slutningen hvor alle mister grebet om dem selv, fungerer han rigtig godt.

“Quatermass and the Pit” var den tredje serie om Quatermass lavet til BBC i 1950’erne. Serien bestod af i 6 afsnit, og den havde et noget større budget end de første to, som iøvrigt var store successer både på seer- og anmeldersiden. Rettighederne til at lave serien om til en biograffilm blev købt af Hammer Film, og manuskriptet blev skrevet af Nigel Kneale, der også stod bag tv-seriens manuskript. Instruktøren var Roy Ward Baker, som også står bag film som “Scars of Dracula” (1970) og “The Vault of Horror” (1973).

I USA udkom filmen iøvrigt med titlen “5 Million Years to Earth”.

Instruktør: Roy Ward Baker
Udgivelsesår: 1967

Læs mere på Wikipedia

The Ultimate Hammer Collection:

She, 1965
The Nanny, 1965
Dracula – Prince of Darkness, 1966
The Plague of the Zombies, 1966
Rasputin the Mad Monk, 1966
The Reptile, 1966
The Witches, 1966
One Million Years B.C., 1966
The Viking Queen, 1967
Frankenstein Created Woman, 1967
Quatermass and the Pit, 1967
The Vengeance of She, 1968
The Devil Rides Out, 1968
Prehistoric Women, 1968
Scars of Dracula, 1970
The Horror of Frankenstein, 1970
Blood from the Mummy’s Tomb, 1971
Straight on till Morning, 1972
Fear in the Night, 1972
Demons of the Mind, 1972
To the Devil a Daughter, 1976

Blood from the Mummy’s Tomb

Professor Julian Fuchs har en hemmelighed i sin kælder. For mange år siden ledede han en ekspedition til Egypten på jagt efter en grav, der skulle indeholde mumien af en fordømt egyptisk dronning, hvis sjæl venter på at blive genfødt. Ekspeditionen fandt gravkammeret, og i selvsamme øjeblik som dronningens navn, Tera, blev sagt højt, blev Fuchs datter, Margaret, født hjemme i London.

I de efterfølgende år forsker Fuchs i Teras historie, og imens vokser Margaret op og får en uhyggelig lighed med den egyptiske dronning. Nu nærmer sig tiden, hvor stjernerne igen står i samme position, som da Tera døde, og Corbeck, et andet medlem af ekspeditionen, vil gøre alt for at hjælpe dronningen til genfødsel.

“Blood from the Mummy’s Tomb” bygger på Bram Stokers roman “The Jewel of Seven Stars” fra 1903. Manskriptforfatteren var Christopher Wicking, og han ville egentlig gerne have beholdt titlen, men en gyserfilm kunne naturligvis ikke hedde noget med Jewel, så i stedet listede man alle de ord op, som kunne forbindes med mumier og med genren i det hele taget, og derfra kom titlen “Blood from the Mummy’s Tomb”.

Det var også Wicking, som foreslog at bruge Seth Holt som instruktør. Han havde tidligere lavet “The Nanny” for Hammer Film i 1965, som dog var mere i retning af en psykologisk thriller. Peter Cushing var tænkt i rollen som Margarets far, professor Julian Fuchs, men efter blot en dag på settet måtte han melde fra, da hans kone var alvorligt syg. I stedet overtog Andrew Keir rollen. I slutningen af filmoptagelserne døde også Seth Holt pludseligt af en hjerteanfald, og instruktørstolen blev overtaget af Michael Carreras, som gjorde sit bedste for at gøre filmen færdig i Seth Holts ånd.

På nogen måder er “Blood from the Mummy’s Tomb” rigtig underholdende. Jeg synes hele den egyptiske forhistorie er godt fortalt, og den kravlende hånd, der søger tilbage til gravkammeret, er efter min mening stadig rigtig uhyggelig. Ligeledes er scenen på sindssygehospitalet, hvor professor Berrigan er blevet indlagt og venter på, at dronning Tera skal komme efter sin slange, utrolig velfortalt. Klipningen, brugen af de skæve vinkler, og den overvældende baggrundsmusik er med til at skabe en skræmmende og forkvaklet stemning, der fungerer fuldt ud også i dag.

Til gengæld kan jeg næsten ikke holde ud at se på Valerie Leon, som spiller Margaret/Tera. Hun har en ualmindelig velformet krop, men hendes evner som skuespiller kan ligge et meget lille sted efter min mening. Uanset om hun skal se skræmmende ud eller være bange eller for den sags skyld glad, så er ansigtet bare glat og intetsigende.

Special effects er især blodet, som pumper ud af de mystiske sår, som slår de folk ihjel, der forsøger at komme i vejen for Tera. Det er generelt godt lavet, ligesom skygge-arbejdet også virker fint.

Som en lille detalje hedder Margarets kæreste Tod Browning. Gad vide om han er opkaldt som en hyldest til filminstruktøren af samme navn?

Instruktør: Seth Holt
Udgivelsesår: 1971

Se filmens trailer på YouTube

The Ultimate Hammer Collection:

She, 1965
The Nanny, 1965
Dracula – Prince of Darkness, 1966
The Plague of the Zombies, 1966
Rasputin the Mad Monk, 1966
The Reptile, 1966
The Witches, 1966
One Million Years B.C., 1966
The Viking Queen, 1967
Frankenstein Created Woman, 1967
Quatermass and the Pit, 1967
The Vengeance of She, 1968
The Devil Rides Out, 1968
Prehistoric Women, 1968
Scars of Dracula, 1970
The Horror of Frankenstein, 1970
Blood from the Mummy’s Tomb, 1971
Straight on till Morning, 1972
Fear in the Night, 1972
Demons of the Mind, 1972
To the Devil a Daughter, 1976

The Plague of the Zombies

I 1966 udgav Hammer Films “The Plague of the Zombies”. Filmen foregår i en landsby i Cornwall, der plages af en række mystiske dødsfald. Den lokale læge, dr. Thompson, ved ikke sine levende råd og sender bud efter sin gamle mentor, professor James Forbes, der tager dertil sammen med sin datter, Sylvia.

Sylvia og dr. Thompsons hustru, Alice, er gamle venner, og Sylvia aner, at noget er galt. En aften sniger Alice sig ud af huset, og Sylvia følger efter – blot for at se Alice blive dræbt af en mystisk mandsperson. Før Sylvia kan hente hjælp bliver hun omringet af en gruppe unge mænd, der tvinger hende med tilbage til godsejer Clive Hamiltons gods. Her bliver hun dog reddet af Clive Hamilton, så hun slipper bort og kan hente sin fader og dr. Thompson for at bringe Sylvias lig tilbage.

Professor Forbes er overbevist om, at der er mørke kræfter på spil, for det viser sig, at den mandsperson, Sylvia ser dræbe Alice, er en nylig afdød. Og da man åbner dennes kiste, er den tom! Professor Forbes får snart endnu mere grund til at løse mysteriet, for kort efter bliver også Sylvia ramt af den mystiske sygdom, der har fulgt før hvert dødsfald.

“The Plague of the Zombies” indeholder ikke store overraskelser for en moderne seer. Jeg synes dog alligevel om den, for selvom det er tydeligt, hvem der er ond og står bag det hele, så er der flere rigtig gode scener med. Bl.a. scenen, hvor Sylvia indfanges af de unge mænd i skoven, er decideret ubehagelig at se på, selvom der ikke er det mindste blod her. Ligeledes er en scene på kirkegården ganske uhyggelig, og så synes jeg slutningen er rigtig godt lavet for tiden.

Setuppet er den samme landsby, som blev brugt i “The Reptile“, der i øvrigt også er instrueret af John Gilling, og flere af skuespillerne går igen. Det ærger mig lidt, at jeg har set de to film så tæt på hinanden, for havde jeg ikke det, ville jeg formentlig slet ikke have skænket det en tanke. Nu har jeg i stedet siddet og sammenlignet steder og skuespillere fremfor kun at koncentrere mig om filmen.

Når det er sagt, så er “The Plague of the Zombies” bestemt værd at se. Bare man ikke forventer sig voldsomme overraskelser af plottet.

Instruktør: John Gilling
Udgivelsesår: 1966

The Ultimate Hammer Collection:

She, 1965
The Nanny, 1965
Dracula – Prince of Darkness, 1966
The Plague of the Zombies, 1966
Rasputin the Mad Monk, 1966
The Reptile, 1966
The Witches, 1966
One Million Years B.C., 1966
The Viking Queen, 1967
Frankenstein Created Woman, 1967
Quatermass and the Pit, 1967
The Vengeance of She, 1968
The Devil Rides Out, 1968
Prehistoric Women, 1968
Scars of Dracula, 1970
The Horror of Frankenstein, 1970
Blood from the Mummy’s Tomb, 1971
Straight on till Morning, 1972
Fear in the Night, 1972
Demons of the Mind, 1972
To the Devil a Daughter, 1976

The Nanny

The NannyFra mit Hammer Film bokssæt har jeg nu også fået set The Nanny fra 1965 med Bette Davis i rollen som Nanny. En vellykket og interessant psykologisk thriller.

Filmen handler om familien Fane, som gennem mange år har haft Nanny i huset. For to år siden skete dog noget, som medførte at sønnen Joey blev sendt på en institution. Nu kommer han hjem igen, men mrs. Fane er alt for oprevet og bekymret til at kunne tage med og hente ham. I stedet tager Nanny med mr. Fane. På institutionen bliver Joey dog meget oprevet, da han ser Nanny og nægter at sidde ved siden af hende. Hjemme igen vil Joey heller ikke bo i det værelse, der er gjort klar til ham, og han nægter også at spise den mad, Nanny har lavet.

Trods problemerne er mr. Fane nødt til at rejse bort nogle dage pga. sit arbejde. Mens han er væk, møder Joey overboens datter, og til hende betror han at Nanny slog hans lillesøster ihjel, og nu er ude på at slå ham ihjel også, men hun tror ham naturligvis ikke.

Jeg synes, at The Nanny’s store styrke er, at den viser den smalle grænse mellem normalitet og galskab. Nanny er en god barnepige, faktisk så god at hun har forsømt sit eget liv og sit eget barn for at passe familien Fane. Men det har sine konsekvenser til den anden side. I Fane familien er moderen trods sin priviligerede opvækst utrolig skrøbelig psykisk, og faderen glimrer ved sit næsten konstante fravær.

Jeg husker tydeligt Bette Davis fra What ever happend to baby Jane, så jeg var ret overbevist fra starten af, at Nanny ikke havde rent mel i posen. Men samtidig spilles Joey utroligt irriterende af William Dix, og set i bakspejlet er det helt korrekt, for på den måde bliver tilskueren holdt i uvidenhed længere. Er det den søde barnepige, der er noget galt med, eller er det den irriterende møgunge, som laver modbydelige drengestreger.

Seth Holt har bl.a. også instrueret Blood from the Mummy’s Tomb, der bygger på Bram Stokers historie The Jewel of Seven Stars, der bevæger sig i en helt anden genre – “new gothic”.

Om The Nanny:

Instruktør: Seth Holt
Udgivelsesår: 1965

The Ultimate Hammer Collection:

She, 1965
The Nanny, 1965
Dracula – Prince of Darkness, 1966
The Plague of the Zombies, 1966
Rasputin the Mad Monk, 1966
The Reptile, 1966
The Witches, 1966
One Million Years B.C., 1966
The Viking Queen, 1967
Frankenstein Created Woman, 1967
Quatermass and the Pit, 1967
The Vengeance of She, 1968
The Devil Rides Out, 1968
Prehistoric Women, 1968
Scars of Dracula, 1970
The Horror of Frankenstein, 1970
Blood from the Mummy’s Tomb, 1971
Straight on till Morning, 1972
Fear in the Night, 1972
Demons of the Mind, 1972
To the Devil a Daughter, 1976

The Reptile

The ReptileFor nyligt købte jeg et bokssæt med 21 film, alle udgivet af Hammer Film i 1960’erne og 1970’erne. Jeg er langt fra igennem bunken endnu, men indtil videre har det været et godt køb.

En af de film, jeg har nået at se, er The Reptile, som jeg ikke på forhånd havde hørt noget om. Harry Spalding arver et hus i en lille landsby i Cornwall, da hans bror pludselig dør. Han og hustruen Valerie rejser dertil for at flytte ind, men da de ankommer til huset, er det raseret indvendigt.

De lader sig dog ikke skræmme, heller ikke da pub-ejeren, Tom, advarer dem om, at der er sket flere mystiske dødsfald på egnen udover Harrys bror, og at de lokale beskylder “den sorte død” for at stå bag.

En dag bliver de inviteret til spisning hos naboen, dr. Franklyn, af dennes datter Anna. Det går dog hurtigt op for dem, at forholdet mellem fader og datter er anspændt, og aftenen ender også i et skænderi – efter at også dr. Franklyn har forsøgt at overtale dem til at flytte!

Sammen med Tom beslutter Harry sig for at finde ud af, hvad der har dræbt hans bror og de andre indbyggere i byen, og de opdager, at der gemmer sig en grusom hemmelighed bag svaret.

Selvfølgelig kan det mærkes, når en film er mere end 40 år gammel, men ikke desto mindre synes jeg, at The Reptile hører til i den gode ende af den skala. Som regel forskrækker de gamle film mig ikke, men her lykkedes det faktisk John Gilling at få mig til at hoppe lidt. Filmen er langsom i forhold til nutidens film, men suspensen er bedre end i mange andre film fra perioden. Jeg havde måske nok et gæt på slutningen, men jeg var alligevel spændt på at se, om jeg havde ret – og hvordan instruktøren ville forklare det!

Skuespillet var overraskende godt. Tidsmæssigt udspiller filmen sig formentlig i 1800-tallet, men alligevel er kvinderollerne forholdsvis stærke, og det gør nu engang filmen mere interesant, hvis kvinden ikke bare dåner konstant. Samtidig var makeuppen på dødsofrene helt okay, mens monstrets maske ikke er helt så vellykket. Alligevel er det et okay skræmmende monster, fordi vi ikke ser det så meget, og suspensen er derfor stor det meste af filmen.

The Reptile udkom i øvrigt samme år som Plague of the Zombies, også instrueret af John Gilling.

Om The Reptile:

Instruktør: John Gilling
Udgivelsesår: 1966

The Ultimate Hammer Collection:

She, 1965
The Nanny, 1965
Dracula – Prince of Darkness, 1966
The Plague of the Zombies, 1966
Rasputin the Mad Monk, 1966
The Reptile, 1966
The Witches, 1966
One Million Years B.C., 1966
The Viking Queen, 1967
Frankenstein Created Woman, 1967
Quatermass and the Pit, 1967
The Vengeance of She, 1968
The Devil Rides Out, 1968
Prehistoric Women, 1968
Scars of Dracula, 1970
The Horror of Frankenstein, 1970
Blood from the Mummy’s Tomb, 1971
Straight on till Morning, 1972
Fear in the Night, 1972
Demons of the Mind, 1972
To the Devil a Daughter, 1976

Hammer Film Productions

Det engelske filmselskab Hammer Film Productions blev grundlagt i 1934 af Will Hammer (William Hinds) og Enrique Carreras. Før krigen blev det kun til en håndfuld ikke særligt mindeværdige film, men i 1949 fik selskabet en saltvandsindsprøjtning, da James Carreras (Enriques søn) og Anthony Hinds (Will Hammers søn) samt Michael Carreras (James søn) blev en del af selskabet. Selvom filmene fra disse år ikke er særlige mindeværdige, var de med til at udviklet talentet hos instruktører som Terence Fisher, der senere lavede store successer for selskabet.

Det store kommercielle gennembrud for Hammer Film skete med “The Quatermass Xperiment” fra 1955, som byggede på en BBC tv-serie “The “Quatermass Experiment” skrevet af Nigel Kneale. Kneale var temmelig utilfreds med Hammers bearbejdelse og ikke mindst med titelændringen, som skulle understrege, at “The Quatermass Xperiment” var Englands første X-ratede horrorfilm. Tidligere havde filmselskaberne forsøgt at undgå X-ratingen, men Hammer besluttede sig for at bruge det som et middel i kampen om publikum, som i højere grad blev hjemme og så tv fremfor at gå i biografen. Satsningen tog kegler, og “The Quatermass Xperiment” blev en af selskabets største successer.

To år efter fortsatte Hammer Film med “The Curse of Frankenstein” instrueret af Terence Fisher og med Peter Cushing og Christopher Lee på rollelisten – denne gang i farver. Og da man i 1958 udgav “Dracula“, hvor yderligere en ingrediens – sex – blev tilsat, havde man fundet formlen for “Hammer horror“.

Under selskabets mest succesfulde periode havde man et samarbejde med flere af de store amerikanske selskaber, som distribuerede filmene i staterne, men i 1964 opsagde både Columbia og Universal deres aftaler. Det lykkedes dog for James Carreras at lave en ny aftale med 20th Century-Fox for biografrettighederne.

Fra 1966 markedsførte Hammer Film Productions sig som “The House of Horror” og testede censurens tålmodighed med film hvor blodige ofringer, satanisme og zombier fyldte skærmen. Hammer Film udsendte dog også en del fantasy fortællinger som “One Million Years B.C.” og “The Viking Queen”, hvor førstnævnte blev en stor succes og sidstnævnte en fiasko.

Nogle af højdepunkterne i Hammer Films udgivelser i 1960’erne var “Quatermass and the Pit” (endnu en BBC-serie købt til biografudgivelse) og “The Devil Rides Out”. Begge titler floppede dog i USA, hvor man ikke kendte til Quatermass eventyr og fejlagtigt troede at “The Devil Rides Out” var en western.

Fra midten af 1970’erne gik det for alvor ned ad bakke for Hammer Film, og selvom en ny ledelse producerede to tv-serier i 1980’erne (“Hammer House of Horror” og “Hammer House of Mystery”), så har Hammer Film indtil 2000 kun udgivet dokumentarer og retrospektiver.

I 2000 blev filmselskabet købt af et konsortium ejet af bl.a. Charles Saatchi, som dog solgte Hammer Film igen i 2007 til den hollandske producer John de Mol. Handlen inkluderede rettighederne til over 300 Hammer film. John de Mol har planer om at genstarte filmproduktionen, og i 2008 udkom “Beyond the Rave”, en moderne vampyrhistorie, som blev vist eksklusivt på MySpace i april måned som en serie på 20 afsnit á 4 minutter. D. 21 december proklamerede Hammer Film, at “Beyond the Rave” kommer på dvd i januar 2010 i et begrænset antal med alle former for ekstramaterialer med. Yderligere har selskabet også købt rettighederne til “Låt den rätte komma in“, og den er jeg da personligt lidt spændt på, hvad de får ud af. x

Læs mere:

Wikipedia
Booklet af Marcus Hearn “The Hammer Collection”
Hammer Films hjemmeside