juli 2019
M Ti O To F L S
« jun    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘krig’

Stir of Echoes 2 – the Homecoming

Stir of Echoes 2 - the HomecomingGanske som forventet når denne toer ikke den originale Stir of Echoes til sokkeholderne.

Rob Lowe spiller soldaten Ted Cogan, som under en mission i Irak fejlagtig beordrer sine mænd at skyde mod en vogn, som viser sig at indeholde en ganske almindelig familie. Efter hændelsen bliver Ted skudt, og i lang tid svæver han i livsfare. Så kommer han sig pludseligt mirakuløst og sendes hjem til familien i USA.

Men Ted vender ikke uændret hjem. Han forfølges af syner og ser hele tiden en brændt mand for sig. Først tror han, at det er familiefaren, der brændte ihjel, der vil have hævn, men et besøg hos den synske Jake Witzky gør det klart, at manden ikke er den, Ted tror, han er – og at motivet for hævn skal findes et helt andet sted.

Jeg er sikker på, at instruktør Ernie Barbarash gerne vil komme med et statement i forbindelse med Irak-krigen. Men Stir of Echoes 2 er ikke rigtig vellykket, og idet plottet twistes til sidst kan man også spørge sig selv, om filmen overhovedet har noget med soldatertraumer at gøre? Endelig er filmen i perioder decideret kedelig, og Rob Lowe formår ikke at fremstille Ted Cogan særligt overbevisende. Han er i hvert fald langt fra Kevin Bacons fremragende indsats i første film.

Bedst er afsløringen af, hvorfor Ted forfølges af spøgelset, selvom filmen her snyder lidt på plot-vægten. I det mindste kommer der lidt rigtig gru ind i fortællingen, og på alle plan føler man for de involverede. Men det er desværre kun 7 minutter ud af filmens samlede 89 minutter, så det batter alt for lidt.

Ernie Barbarash har også instrueret den efter min mening noget mere vellykkede They Wait.

Om Stir of Echoes 2:

Instruktør: Ernie Barbarash
Udgivelsesår: 2007

Outpost

OutpostI et ikke nærmere bestemt østeuropæisk land bliver lejesoldaten DC og hans kumpaner hyret til at følge en forretningsmand midt ind i et ingenmandsland, der konstant er skueplads for krigshandlinger. Hunt, som forretningsmanden hedder, siger, at han leder efter mineraler, men det viser sig at være løgn. Gruppen skal nemlig finde en gammel nazibunker, som gemmer på en grufuld hemmelighed.

Film som Outpost er som regel ikke særligt overraskende, og jeg sad da heller ikke og blev overvældet af fryd over uforudsete drejninger af historien eller et sindrigt plot. Ikke desto mindre følte jeg mig vældig godt underholdt, for trods et lille budget, er det lykkes instruktør Steve Barker at skrue en effektiv film sammen.

Filmen bæres delvist af okay skuespilspræstationer. Udover Paul Blair kan nævnes Richard Brake og ikke mindst Johnny Meres, der ikke siger et eneste ord under hele filmen, men alligevel er ham jeg husker  allerbedst efterfølgende. Derudover har Barker filmet historien godt. Billederne er farveløse og triste, og det bakker godt om historien. Nazibunkeren er en stor labyrint, og scenerne i skoven om natten, når lejesoldaterne får besøg, er også rigtig overbevisende (måske lige bortset fra bombesprængningerne *S*). Endelig er nazi-skurkene rigtig arketypiske og virker derfor totalt uhyggelige på mig.

Alt i alt synes jeg, at Outpost hører til i den bedre ende, og kunne du lide f.eks. Deathwatch, så skal du ikke gå glip af Outpost. Her er samme isnende stemning (næsten) og frygtelige fjender.

Om Outpost:

Instruktør: Steve Barker
Udgivelsesår: 2008

Red Sands

Red-SandsNogen gange har man urealistiske forventninger til en film, selvom man nærmest ikke har hørt om den. Sådan havde jeg det med “Red Sands”, og sikkert derfor blev jeg ganske skuffet.

En gruppe amerikanske soldater i Afghanistan bliver sat til at bevogtet en nærmest usynlig vej, som tilsyneladende bliver brugt af Taliban. Soldaterne slår sig ned i et nærvedliggende hus, der er blevet delvist bombet, og hvor de finder beboerne brændt til ukendelighed.

Men allerede første nat blæser en sandstorm ind over dem, og med den kommer en ung afghansk kvinde, der ikke taler et sprog de forstår. Kvinden skaber uro i gruppen, hvor en straks tænker voldtægt, men de andre bremser ham dog. Der begynder også at ske andre mystiske ting. De kan ikke få radiokontakt med overkommandoen – i stedet hører de brudstrykker af et SOS-kald. En af soldaterne påstår, at han ser en død kammerat, og stabssergeanten har syner om en lille pige, han skød ved et uheld. Og så forsvinder en af soldaterne …

Det lyder godt og kunne sikkert også have været det, men filmen fangede mig bare ikke rigtigt. Historien om Djinnen som lurer i ørkenen er ellers uhyggelig nok, og der er også et par gode scener, hvor den eneste overlevende soldat har mareridt. Instruktøren Alex Turner har arbejdet med filmens farver, så vi det meste af tiden befinder os i et gult-brunt scenarie, for så at vise fuld-farve i bl.a. drømmesekvenserne. Alligevel bliver det aldrig rigtigt uhyggeligt, og jeg vil til enhver tid hellere se f.eks. “R-Point“, som jeg tror Alex Turner har skelet en del til, da han lavede “Red Sands”.

Alex Turner debuterede som instruktør i 2004 med “Dead birds“. Se den i stedet for …

Instruktør: Alex Turner
Udgivelsesår: 2009

Også omtalt på Horrorsiden.dk

R-Point

R-PointNo. 1 Korean Horror Movie of the Year står der på bagsiden af “R-Point”, og det er nok lidt af en overdrivelse. Men det er helt sikkert en film med flere interessante scener i.

Vietnamkrigen er mod slutningen, da løjtnant Choi bliver sendt på en mission med sin enhed. De skal finde 9 soldater, der er forsvundet i det samme område – døde eller levende. Hvad Choi og hans mænd ikke ved, er at hovedkvarteret igennem længere tid har modtaget nødråb fra de forsvundne mænd, selvom en overlevende har sværget på, at alle er døde.

Redningsgruppen ankommer i god behold til R-Point, som området kaldes, og slår lejr i et gammelt tempel. Men snart begynder mystiske ting at ske. En af soldaterne i gruppen dør, og det viser sig, at han i virkeligheden var en af de forsvundne soldater. Hvor kom han fra? Og hvorfor kan gruppen ikke slippe væk igen?

Som sagt er noget af filmen noget værre hø, men der er også flere rigtig fede scener. “R-Point” er et udmærket valg til en krigsgyser, men “Deathwatch” er alligevel bedre.

Om filmen:

Instruktør: Su-chang Kong
Udgivelsesår: 2004

Også omtalt på Horrorsiden.dk

Jacob’s ladder

Jacob's ladderJeg forsøgte at se Jacob’s ladder for mange år siden, men blev overhovedet ikke grebet af historien, som jeg fandt meget forvirrende, og derfor fik jeg aldrig set den færdig. Nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at give den en chance igen, og sikke et held for det var en yderst intens oplevelse!

Jacob Singer var i 1971 soldat under Vietnam krigen. Under et angreb bliver han hårdt såret, og nu følger man ham, efter han er vendt tilbage til USA. Han er blevet skilt fra sin hustru, Sarah, som han har drengene Eli og Jed samt den døde søn Gabriel med, og nu bor han sammen med Jezabel fra postkontoret.

Men noget er ikke rigtigt. Jacob begynder at se mærkelige ting, mennesker der ligner dæmoner, og han bliver forfulgt. Han bliver opsøgt af en gammel soldaterkammerat, som oplever det samme, og da denne kammerat bliver dræbt af en bilbombe, beslutter Jacob sig til at bringe sagen op for de øvrige kammerater fra delingen. De er sikre på, at hæren har udsat dem for et eksperiment, og at det er derfor, de bliver forfulgt. Men intet er, hvad det ser ud til at være…

Jacob’s ladder er en intens, forvirrende, ubehagelig og meget skræmmende film, hvor historien i de sidste 10 minutter falder helt på plads og forklarer alt. Og da jeg ikke vil ødelægge slutningen, er min beskrivelse af handlingen derfor langtfra fuldstændig.

Der er masser af symbolik i filmen, og alene navnevalget af de to kvinder i Jacobs liv, Sarah og Jezabel, siger en del. Derudover er den filmet fantastisk. I en scene bliver Jacob kørt rundt på en båre på hospitalet, og omgivelserne bare bliver mere og mere sindssyge, og til sidst er det bare for rædselsfuldt. Men Jacob er fanget i det.

Hovedrollen Jacob spilles af Tim Robbins, og jeg har aldrig set ham bedre.

Jacob’s ladder er en film, som man absolut ikke bør snyde sig selv for, og som sagt så er starten lidt kringlet, men hæng på – for det ender i en fantastisk oplevelse.

Om Jacob’s ladder:

Instruktør: Adrian Lyne
Udgivelsesår: 1990

Også omtalt på horrorsiden.dk

Lysbrigaden af Peter J. Tomasi

LysbrigadenI 2004 udkom Lysbrigaden, som strengt taget ikke er rigtig gys, men jeg synes, den er så fed, at den fortjener en omtale alligevel.

36 amerikanske soldater holder en position i Belgien under 2. verdenskrig, da de pludselig bliver løbet over ende af en tysk division, der ikke er helt almindelig. Det lykkes en gruppe af de amerikanske soldater at slippe væk, og de giver sig til at lede efter et sted, hvor noget faldt ned fra himlen. Én af de amerikanske soldater er nemlig heller ikke helt almindelig.

Det viser sig, at der længe har været krig i himlen mellem forskellige grene af engle (kort fortalt), og nu har oprørsenglene fået fat i Sværdet og ønsker at tænde det ved Korset for at kunne slå Gud. De amerikanske soldater bliver hvervet til at hjælpe i kampen, men det er ikke uden omkostninger.

Lysbrigaden er en rigtig spændende og velfortalt historie med masser af action og et sammenhængende plot. Den virker ikke specielt religiøst, selvom den handler om Gud og engle, og på et tidspunkt fik jeg faktisk også en vis sympati for de oprørske engle, selvom de ikke er særligt behagelige.

Peter Snejbjerg har tegnet historien, som er skrevet af Peter J. Tomasi og farvelagt af Bjarne Hansen.

Læs også anmeldelsen på sleazehound.dk

Homecoming

I Masters of Horror serien er Joe Dantes bud ikke så meget en gyser som et politisk budskab. Godt nok er der zombier med, men en zombi gør ingen gyser. Alligevel er Homecoming en udmærket film. Man skal bare ikke forvente at sidde yderst på stolekanten og blive skræmt.

Det amerikanske præsidentvalg nærmer sig, og den siddende præsident har ikke meningsmålingerne med sig pga. en igangværende krig. Pludselig begynder de døde soldater at genopstå, og det viser sig, at det eneste, de ønsker, er at stemme ved valget. Det tillader præsidenten ud fra den tro, at det vil gavne ham. Men det er måske en misforståelse fra hans side…

Instruktør: Joe Dante
Udgivelsesår: 2005

Deathwatch

deathwatchJeg nåede ikke at se “Deathwatch”, da den kom på Natfilmfestivallen, men omtalen af den var ganske god, så i stedet købte jeg den på dvd – og det var bestemt ikke et dårligt køb.

Året er 1917, og vi er på slagmarken under 1. Verdenskrig. En deling kommer væk fra alle de andre under et gasangreb, og pludselig befinder de sig i tæt tåge i ukendt land. De finder en tysk skyttegrav, hvor de tre overlevende tyskere virker skræmte fra vid og sans. Løjtnant Jennings bestemmer, at de overtager skyttegraven og venter på, at deres egne skal finde dem igen. Men der er tilsyneladende andet end tyskere i skyttegraven. En efter en gribes mændene mere eller mindre af vanvid, og snart begynder de at forsvinde.

Michael J. Bassett har lavet en effektfuld gyser, der bestemt fik mig til at hoppe et par gange. Stemningen er trist og grå, og regnen siler nærmest konstant ned. Lyden er godt skruet sammen, og skuespillet er fint. Så her er tale om en god og effektiv gyser og så er det oven i købet hans første spillefilm.

Instruktør: Michael J. Bassett
Udgivelsesår: 2002

Dommens dag af Karl Larsen

Dommens dag af Karl LarsenEt neutralt Danmark kommer i klemme mellem Tyskland og England i fremtidsromanen Dommens dag fra 1908.

Normalt er jeg meget begejstret for Science Fiction Cirklens udgivelser, og jeg tager også hatten af for, at de forsøger at finde lidt anderledes og mere kuriøse ting at udgive. Jeg er dog ikke så vild med Dommens dag af Karl Larsen, selvom jeg godt kan se de kvaliteter i historien, som gør, at bogen også kan være interessant i dag.

Efter nederlaget i 1864 har Danmark erklæret sig neutralt, og prøver nu at klare sig diplomatisk gennem alle kriser uden at bruge penge på noget militært. Men Tyskland og England er på kollisionskurs, og da de to lande erklærer hinanden krig, invaderer Tyskland København for at forhindre englænderne i at benytte sig af Danmarks havne.

Invasionen sker praktisk talt uden modstand. Den tyske general ville også være blevet forbavset over andet for, som han udtrykker det, har danskerne den holdning at: ”Vi er politisk ganske magtesløse … men det netop det storartede ved det. Så kan det højtbegavede danske folk, uden at hindres af militærudgifter og værnepligtsbyrde, komme til at marchere i spidsen for Europas materielle og åndelige kultur!” Men desværre for danskerne, mener generalen, skabes kultur af noget, som ikke trives i et lille lands provinsluft.

Dommens dag er en fremtidskrigsfortælling, som f.eks. George T. Chesneys novelle Slaget ved Dorking, som også er blevet udgivet af Science Fiction Cirklen.

Historien blev udgivet anonymt i 1908, og selvom den tydeligvis er fiktion, så blev den alligevel en del af datidens debat om forsvarskommisionens anbefalinger til udbygning af landets forsvar. Anmeldelserne var blandede, men typisk var venstrefløjs aviserne negative, mens højrefløjen var positive.

Som der plejer at være i Science Fiction Cirklens udgivelser, er der også denne gang et fremragende efterskrift, denne gang ved Niels Dalgaard. Efterskriftet forklarer omstændighederne for historiens tilblivelse, og efter at have læst det blev Karl Larsens historie langt mere interessant i mine øjne.

Som sagt hører Dommens dag ikke til blandt mine yndlingsbøger, men på den anden side er det jo også interessant at læse noget anderledes ind i mellem. Og Science Fiction Cirklens kommende udgivelser vil jeg fortsat glæde mig til.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Dommens dag:

Udgivelsesår: 2008
Forlag: Science Fiction Cirklen, 90 sider

Below

BelowFra coveret:
“Below er en overnaturlig thriller, som fører os ned i den dybe klaustrofobi og følelsesmæssige tomhed i verden under havet. Poltegeist møder Das Boot. Af manden bag Pitch black.”

En amerikansk ubåd samler under 2. verdenskrig tre overlevende op efter et forlis. De kommer fra et hospitalsskib, som er blevet sænket af tyskerne. Den ene er sygeplejersken Claire. Hendes tilstedeværelse gør mændene utrygge, og snart begynder der også at ske andre mystiske ting ombord.

Below er både en rigtig god ubåds-film, fordi den på bedste vis skildrer de klaustrofobiske forhold, sømændene har i en ubåd. Den er også ret uhyggelig i perioder, og så spiller skuespillerne rigtig godt. Bruce Greenwood er overbevisende som Brice, der må overtage kommandoen efter kaptajnens uheld, og også Zach Galifianakis er ret underholdende som weird Wally.

The New York Times skriver om Below:
David Twohy is turning out to be one of those rare screenwriters who are actually better as directors. His films are distinguished by a clean, classic direction of action; a sophisticated sense of the relationships between people under stress; and a camera style that keeps the viewer intrigued without calling attention to itself.” Læs hele anmeldelsen her.

Om Below:

Instruktør: David N. Twohy
Udgivelsesår: 2002
Tagline: Six hundred feet beneath the surface terror runs deep