Det var en behagelig overraskelse at se den fjerde film i House-serien.
William Katt spiller igen Roger Cobb (som i første film). Han har arvet et hus efter sin far, men kort inde i filmen dør han i en bilulykke, som også lammer datteren, Laurel. Hun flytter dog ind i huset sammen med Rogers kone, Kelly (Terri Teras). Det viser sig hurtigt, at det ikke er et helt almindeligt hus. Og oveni vil Rogers stedbror have fat i huset – og han skyer ingen midler.
“House IV” går da bestemt ikke over i filmhistorien, men her er faktisk tale om en ganske vellykket B-gyser. Flere af effekterne var godt lavet, især i betragtning af filmens alder, og derudover er manuskriptet ikke så tosset.
Instruktør: Lewis Abernathy
Udgivelsesår: 1992