“The Return” er ikke en ret lang film – heldigvis – men desværre føles den ret langtrukken alligevel.
Joanna (Sarah Michelle Gellar) er en omrejsende sælger, som lider af mærkelige syner, under hvilke hun skader sig selv. En dag tager hun til den lille by La Salle i Texas, hvor hun har drømt om en bar. På baren opsøges hun af sin ex-kæreste, som overfalder hende, men hun reddes af den lokale Terry (Peter O’Brian), der ikke er populær i byen. Han har nemlig siddet i fængsel for drabet på sin kone.
Mens Joanna er i La Salle tager synerne til, og det går op for hende, at hun ser et mord, som er blevet begået, og at hun har muligheden for at afsløre morderen – hvis hun da ikke selv bliver hans offer!
Der er flere ting i “The Return”, som irriterer mig. Dels synes jeg, at Sarah Michelle Gellar konstant ser ud, som om hun lige kommer fra en botox operation. Det er muligt, at hun skal se sofistikeret lidende ud, men sådan virker hun ikke på mig. Dels har instruktøren (Asif Kapadia) valgt at lave lange dvælende passager, hvor vi ser fortiden, mens Joanna oplever noget tilsvarende, fx sko der nærmer sig en seng – og så uhyggeligt er det altså ikke. Endelig er jeg også ved at få fnidder af underlægningsmusikken, som er højspændt dramatisk nærmest konstant, og så irriterer det mig, at morderen ser 25 år ældre ud, mens helten ikke ældes.
Men okay, der er en fed scene i filmen, som hiver i den rigtige retning. På et tidspunkt sidder Joanna og ser sig i spejlet (for 138 gang – det billede skal nemlig også vises igen og igen), da hun kigger væk fornemmer seeren et andet ansigt, og da Joanna ser op, får hun også øje på det. Det var ret fedt lavet. Generelt vil jeg dog sige, at har man en anden film, så se den før “The Return”.
Instruktør: Asif Kapadia
Udgivelsesår: 2006
