Nu hvor julen står for døren (det mener butikkerne tilsyneladende, selvom vi kun er midt i oktober), bestemte jeg mig for at snuppe en herlig julefilm. Det blev til “Silent night, deadly night”, som helt klart har gode takter, men som pga. sin alder (1984) alligevel ikke blev rigtig skræmmende.
Det er juleaften. Billy er med sine forældre og sin lillebror på besøg på bedstefarens plejehjem. Mens alle de andre er gået, vågner bedstefaren pludselig op og advarer lille Billy mod julemanden. For har man ikke været sød HELE året, så kommer han og straffer én!
På vej hjem fra besøget stopper faren bilen for at hjælpe julemanden, der er kørt i stå med sin bil. Desværre er det ikke en hvilken som helst julemand, der står der. Det er nemlig en psykopat på flugt, og han slår begge forældre ihjel, men de to børn overlever og kommer på et børnehjem drevet af nonner.
Mother superior er af den overbevisning, at Billy intet kan huske fra ulykken, og derfor slår hun hårdt ned på hans “uartighed”, når han tegner døde julemænd og ikke vil sidde på skødet af dem til jul. Hun siger “Straf er nødvendigt!”
Og da Billy som stor teenager bliver tvunget til at spille julemand i en legetøjsbutik juleaftensdag, slår det klik, og en dødbringende Santa tager på togt for at belønne både artige og uartige i byen …
“Silent night, deadly night” har en god historie, og jeg synes egentlig også, at Robert Brian Wilson gør det udmærket som teenageren Billy. Også optakten hvor bedstefaren vågner op og forskrækker lille Billy er ret god. Lilyan Chauvin spiller mother superior, der ikke tror på alt det psykologiske pladder, men som alligevel holder af børnehjemsbørnene – så længe de opfører sig ordentlig! Og den rolle passer perfekt til hende.
Når filmen alligevel ikke bliver skræmmende, er det pga. af den meget langsomme opbygning. Musikken er også typisk 80’er, og virker mere irriterende end uhyggelig i dag med de mange disharmoniske toner. Endelig har jeg åbenbart fået fat i en dårlig udgave, for halvvejs i filmen begynder billedet at skifte mellem at være klart og være grumset. Og det ser bestemt ikke ud til at være bevidst.
Med til historien hører dog, at “Silent night, deadly night” var en af 80’ernes måske mest kontroversielle film, fordi morderen var udklædt som Julemanden. TriStar Pictures trak alle reklamer for filmen tilbage seks dage efter udgivelsen, og filmen blev kort efter også trukket tilbage. I 1986 udkom den dog hos det uafhængige selskab Aquarius Films med en ny reklamekampagne.
På IMDB kan jeg se, at der kommer en genindspilning af “Silent night, deadly night” d. 25. december i år. Jeg er spændt på, om den holder det gode plot fra originalen blot i bedre udførelse, eller om det bliver endnu en dårlig slasher b-film.
Om “Silent night, deadly night”:
Instruktør: Charles E. Sellier jr.
Udgivelsesår: 1984
