Ind i mellem falder jeg over en bog eller film, som jeg bare må anbefale her på siden, selvom den måske ikke rigtig kan siges at høre til de fantastiske genrer. Et sådan tilfælde er krimien Natstorm af Johan Theorin, der er anden selvstændige bog i hans Ølands kvartet (første bog hed Skumringstimen).
Øland har fået en ny betjent, Tilda Davidsson gamle Gerlofs niece. Hun er ikke den eneste tilflytter, for i den gamle gård på Åludden er en stockholmsk familie flyttet ind, Joakim og hans hustru Kathrine og deres to børn. Gården har en historie, og mange tror, at den er hjemsøgt af spøgelser. En historie Joakim dog ikke kender til.
Familien har ikke boet der længe, da Joakim en dag ringes op og får beskeden, at hans datter er druknet i en ulykke. Det viser sig dog at være hustruen, og det slår Joakim helt ud. Han forsøger at få en hverdag til at fungere, men kan ikke få sig selv til at fortælle børnene, at moren er død. Og så dukker spørgsmålet op, om hendes død overhovedet var et uheld? Og hvorfor føler både Joakim og børnene stadig Kathrines nærvær så stærkt?
Det fantastiske i Natstorm er den stemning, Johan Theorin får lullet læseren ind i. Afslutningen julenat er skrevet, så jeg helt fik gåsehud, og er grunden til at jeg omtaler bogen. Her lykkes det for Theorin at få en spøgelseshistorie til at virke lige så troværdig som en tur til købmanden efter mælk. Det er fremragende. Også resten af romanen er god og velfortalt, så uanset om du kan lide krimier eller ej, er Natstorm absolut værd at læse.
Om bogen:
Udgivelsesår: 2009
Forlag: Lindhardt & Ringhof, 413 sider
Om Natstorm på Litteratursiden
