Min veninde og jeg var i biografen og se “Harry Potter og halvblodsprinsen”, og bagefter viste hun mig en interessant filmbutik i Århus, som jeg ikke kendte. Det betød lidt ekstra filmoplevelser med hjem i posen til billige penge. En af de film jeg købte var “Rats – nattens terror” fra 1984. Måske ikke en supergod film, men i hvert fald sjov at se.
Efter en ødelæggende atomkrig er mennesket flygtet under jorden, hvor de lever videre. Efter et stykke tid bliver nogle af menneskene dog utilfredse med det underjordiske samfund og søger op til overfladen, hvor de lever et primitivt liv og snart glemmer deres højtavancerede slægtninge under jorden.
Kurt og hans gruppe lever et omflakkende liv på overfladen og husker ikke noget om fortiden. Da filmen starter, har de netop fundet et hotel i en forladt by, som de vil overnatte i. Det viser sig dog, at hotellet gemmer på masser af mad, rent vand og forskellig teknologi, som gruppen aldrig har set før. Det gemmer også på ligene af en række mennesker, som alle er spist af rotter!
Gruppen bliver dog i hotellet, men snart begynder de også at mærke til rotterne. En efter en bliver de rotternes ofre, og da der også opstår indbyrdes strid om lederskabet mellem Kurt og Duke, bliver det sværere og sværere for gruppen at klare sig igennem natten.
Udgaven jeg har set er blevet synkroniseret med engelsk tale, og det virker altid distraherende på mig, når munden bevæger sig forkert i forhold til lyden. Derudover er lyden i det hele taget dårligt synkroniseret, så brag fra ting, der bliver smidt, først høres sekunder efter osv. Baggrundsmusikken er til gengæld vældig betagende. Skiftevis orgelmusik og tekno-agtige rytmer giver en ekstra dimension til historie-fortællingen, selvom det nogen gange kammer lidt over.
Handlingen foregår i et post-apokalyptisk samfund, og det første jeg tænke på, da filmen startede var Mad Max. Det ser ud som om, at Bruno Mattei har været stærkt inspireret af det univers Mad Max filmene introducerede, med motorcykel-bander iklædt bizzare kostumer. Det er ikke helt så gennemført, men meget sjovt at se.
Filmens hovedskurke er rotterne, og der er også mange med (som vist i virkeligheden er sminkede marsvin). Nogle af scenerne med rotterne er rigtig vellykkede, mens andre snarere er grinagtige. Det virker bare ikke så farligt at gå op af en trappe, hvor rotterne pusler stille og roligt på hvert trin. Andre tider hældes rotterne nærmest i hovedet på skuespillerne for at illustrere en voldsom mængde, men det er bare ikke så godt lavet.
Slutningen indeholder et element af overraskelse, og kan man se bort fra den elendige lyd og det lidt teateragtige skuespil, så synes jeg faktisk, at “Rats – Notte de terrore” var ganske underholdende. Special effects mæssig kan den naturligvis ikke leve op til nutidens standard, men det ved man jo på forhånd.
Instruktør: Bruno Mattei
Udgivelsesår: 1984
