Jeg blev hooked på hule-horror efter at have set The Cave og The Decent, men er ikke lige faldet over noget siden. Derfor snuppede jeg uden betænkning The Cavern med, da jeg så den i min lokale bytte-biks. Men det er nu langt fra så god en film som de to ovenstående.
En gruppe hule-entusiaster skal udforske en ny hule et eller andet sted i Rusland. Allerede før de går ind, er de dog lidt betænkelige, for er den ikke unaturlig mørk? Men ind kommer de, og ikke langt inde i udforskningen forsvinder deres russiske guide. Da de finder ham, er han nærmest skåret midt over, og da de forsøger at få ham ud af hulen, opdager de, at indgangen er blevet lukket. De må forsøge at finde en anden vej, hvis de vil se dagslyset igen. Men hvad der end slog guiden ihjel, er stadig løs, og en efter en bukker gruppen under for det ukendte uhyre, indtil der kun er to tilbage …
Historien er egentlig okay. Selvfølgelig er den set før, men med lidt arbejde kunne der sagtens være blevet en god film ud af den. Desværre løfter filmen sig bare aldrig til noget nær skræmmende. Skuespillerne er ikke særligt overbevisende, og sidehistorien om, at de tidligere har mistet et holdmedlem, som måske kunne have klaret den, bliver bare ikke særlig interessant. Derudover er filmen optaget i et studie i modsætning til f.eks. The Cave, hvor man optog i virkelige huler. Det giver en helt anden stemning, og skuespillet bliver simpelthen ikke intenst på samme måde. Endelig er slutningen rigtig rigtig dårlig efter min mening.
Filmen skulle egentlig have heddet WithIn, men da flere film kom med samme navn, valgte man i stedet titlen The Cavern. Besøg filmens hjemmeside.
Om The Cavern:
Instruktør: Olatunde Osunsanmi
Udgivelsesår: 2005