Down er en fin blanding af gys og grin. Mod slutningen bliver tingene lidt vel overdrevet, men i det store hele er her tale om god underholdning til en aften i sofaen.
Elevator-reparatøren Mark (James Marshall) bliver sammen med kollegaen Jeffrey tilkaldt, da der er problemer med ekspres-elevatorene i Millennium bygningen i New York. En vogn fyldt med gravide kvinder sidder fast. Mark og Jeffrey kan dog ikke finde nogen fejl i elevatoren, som bliver sat i drift igen. Kort efter sker endnu et uheld. En blind mand træder ind i en tom skakt, og kort efter bliver en af opsynsmændene i bygningen også dræbt. Noget er helt galt, men Jeffrey vil ikke høre på Mark. Da Jeffrey også dør i en elevatorulykke, tager Mark sagen i egen hånd. Sammen med journalisten Jennifer (Naomi Watts) forsøger han at finde ud af, hvad der foregår, men virkeligheden overgår fantasien.
Down (som i USA blev markedsført under titlen The Shaft) var en rigtig positiv overraskelse for mig. Jeg havde forventet halvplat elevator-splat, men i stedet fik jeg en ganske morsom og sine steder perfekt ubehagelig historie. Filmen bygger på stereotype figurer – som f.eks. Jennifer, den sexede og irriterende journalist, som ender med at redde dagen sammen med Mark – men de får lov at udfolde sig så det passer til historien. Jeg morede mig i hvert fald gevaldigt over alle Jennifers forslag til, hvad der kunne være galt med elevatoren. Slutningen er ikke specielt realistisk, men hvad gør det. Down er underholdende alligevel, og jeg tror lige, det varer et par dage, før jeg kører med elevator igen.
Om Down:
Instruktør: Dick Maas
Udgivelsesår: 2001
