Clark Stevens ankommer til sindssygehospitalet Cunningham Hall, hvor han skal afslutte sin uddannelse. Stedet er temmelig nedslidt, og Clark er fuld af gode idéer til, hvordan man kan forbedre behandlingen af patienterne. Men overlægen Franks (Lance Henriksen) er ikke interesseret i Clarks forbedringer. I stedet bliver han sat til at tørre tis op og andre lige så fornøjelige beskæftigelser.
Clark bliver hurtigt gode venner med sygeplejersken Sara, der er noget på kant med oversygeplejersken Hendricks. Hendricks kører en stram linje overfor patienterne og er ikke bleg for at bruge en strømpistol på dem, hvis de ikke adlyder hende.
I kælderen findes en række livsfarlige patienter. De er låst inde under skumle forhold, og her møder Clark den mystiske Ben London, som aldrig viser sit ansigt. Alligevel han ved en masse, og Clark vender sig til ham for oplysninger, da Hendricks pludselig findes død.
Men noget er helt galt på Cunningham Hall. Hvem er den dreng, Clark ser løbe rundt på hospitalet om natten? Hvorfor bliver patienterne aldrig udskrevet fra hospitalet? Og hvem er Ben London i virkeligheden?
“Madhouse” er ikke en fantastisk film – det bedste ved den er nok i virkeligheden introen – men jeg fandt den alligevel ganske underholdende, selvom jeg ikke var ret imponeret over, Joshua Leonard, der spiller Clark Stevens. Filmen forsøger dog at fortælle sin historie med et twist, og det lykkes til en vis grad.
Om “Madhouse”:
Instruktør: William Butler
Udgivelsesår: 2004
