Der er ingen tvivl om, at Dario Argento er en mester indenfor gysergenren. Hans film er visuelle mesterværker, og han bruger ofte kameraet til at bringe tilskueren og filmens personer helt fysisk tæt, når morderen rækker hånden ud og griber ofret, og vi ser det hele, som var det vores hånd. Mordene i hans film er blodige, og tilskueren skånes ikke for detaljerne. Det bliver vi heller ikke i Profondo Rosso, som også kom i en kortere international udgave under titlen Deep Red.
Marcus Daily er pianist. En dag involveres han tilfældigt i et mord, da han ser en kvinde blive myrdet i sin lejlighed. Marcus løber ind i lejligheden, og aner en anden derinde og da han ser ud af vinduet, ser han en person i en regnfrakke forlade huset.
Ofret var en synsk kvinde, som samme dag havde set en morders tanker under sit foredrag. Nu stilles sagen an i aviserne, som om Marcus har set morderens ansigt, og for at undgå at blive det næste offer må Marcus finde frem til morderens identitet. Den kvindelige journalist Gianna hjælper, men alt hvad de har at gå efter er en stump af en børnesang og et billede af et hus, der har stået tomt i mange år.
Jeg så den originale italienske version på lidt over 2 timer, og jeg må indrømme, at jeg godt forstår, at man har forkortet den engelske udgave. En del af scenerne, synes jeg, var ligegyldige og måske endda lidt irriterende, fordi de for mig ødelagde stemningen. Det var især scenerne med politikommisæren Calcabrini, som er overdrevet komiske og slet ikke passer ind i resten af filmen efter min mening. Og ligeledes havde jeg også lidt svært ved at forlige mig med den konstante kappestrid mellem Gianna og Marcus om, hvem der var stærkest og klogest.
Men selve hovedhistorien var bestemt værd at se, og jeg beundrer den måde, Argento bruger musikken til at opbygge stemningen på sammen med den meget dynamiske brug af kameraet. Her er altid skæve og overraskende vinkler på scenerne, og det er stadigvæk rigtig klamt, når vi følger morderens synsvinkel under selve mordet.
Profondo Rosso blev en stor succes både kommercielt og blandt anmelderne, og selvom jeg sikkert aldrig vil vælge en Argento film bare for hyggens skyld, så bør man ikke snyde sig selv for at se den, for han kan noget i sine film.
Om Profondo Rosso:
Instruktør: Dario Argento
Udgivelsesår: 1975
