Flyder virkeligheden og fiktionen nogen gange sammen i vores verden? Det spørgsmål stiller Peter Straub i sin fremragende roman Natteværelset fra 2007, hvor vi igen møder Tim Underhill, som vi første gang blev præsenteret for i ”Skyggernes hus”.
Tim arbejder på en ny bog men arbejdet flyder ikke rigtig. Han går hele tiden i stå, og oveni er han begyndt at få nogle meget mærkelige mails. Mails som alle er sendt fra ukendte personer uden brug af @ og domænenavn, hvilket jo ikke burde kunne lade sig gøre. Samtidig opsøges han af en ubehageligt påtrængende fan, der insisterer på at få signeret ikke mindre end tre eksemplarer af Tims bog, mens han vrøvler løs om den rigtige bog, som ind i mellem dukker op blandt de gængse eksemplarer. Tim har en formodning om, at den påtrængende fan er noget andet og mere, men hvad?
Sideløbende med Tims historie hører vi om kvinden Willy, som mistede sin mand og datter ved en voldsom ulykke to år tidligere. Ulykken sendte Willy i et sort hul, men nu er hun ved at finde sig selv og står for at skulle giftes med Mitchell Farber, en tvivlsom forretningsmand med et mørkt sind. Men Mitchell får Willy til at føle sig sikker, så hun lader sig blot flyde med strømmen – indtil den dag sandheden går op for hende.
Fortællingen hopper mellem disse to spor, og man skal et godt stykke ind i romanen, før det går op for en, hvad sammenhængen er mellem dem.
Straub trækker også tråde tilbage til den foregående roman, som bl.a. handlede om seriemorderen Joseph Kalendar. Tim har skrevet om Kalendar i sine bøger, og nu er han tilsyneladende på vej ind i vores verden for at hævne sig over den måde, Tim har udstillet ham på.
Her er i det hele taget masser af intertekstuelle referencer, både til eksisterende værker som “Troldmanden fra Oz” og “Alice i Eventyrland”, hvis betydning begge er med til at bringe Straubs historie videre. Derudover er mange af hans personer forfattere, så deres tekster blandes også ind i teksten, så man skal holde rede på, om det nu er en ny linje i fortællingen, eller “blot” et dyk ind i litteraturen. Et særligt godt eksempel på sidstnævnte er, da romanfiguren Teddy Barton en morgen vågner op og opdager, at verden er mere mat og mørk, og han er sikker på, at noget nyt aldrig mere vil ske. Gæt selv hvorfor.
Peter Straub er en dygtig forfatter, og han formår at skabe et interessant og skræmmende univers i sine bøger. Hans fortællinger er komplekse, og som læser skal man holde tungen lige i munden for ikke at overse spor eller glemme tidligere oplysninger. Det betyder, at Natteværelset ikke er en roman, man læser lige inden sengetid. Den skal have god tid og masser af opmærksomhed. Giver man den det, får man til gengæld en spændende historie med både gys og eftertænksomhed.
Mange danske læsere kender ham måske mest for samarbejdet med Stephen King i de to fantasy/horror romaner “Talismanen” og “Det sorte hus“. Det vil være synd at lade kendskabet blive ved det, for Straub har en helt unik stemme, der er meget anderledes end King, og den står yderst fint alene.
Om Natteværelset:
Udgivelsesår: 2007
Forlag: TV2, 318 sider
Peter Straub på dansk:
Spøgelseshistorier, 2007 (genudgivelse af Ghost Story fra 1979. På dansk også under titlen Det forfærdeligste)
Natteværelset, 2007 (In the night room fra 2004)
Skyggernes hus, 2007 (Lost boy, lost girl fra 2003)
Det sorte hus, 2002 (skrevet sammen med Stephen King, Black House fra 2001)
Talismanen, 1994 (skrevet sammen med Stephen King, The Talisman fra 1984)
Mysteriet, 1992 (Mystery fra 1990)
Besøg Peter Straubs hjemmeside for en komplet oversigt over hans bøger
