Fem unge melder sig til en konkurrence, hvor de hver især har muligheden for at vinde en million. De skal blot tilbringe de næste seks måneder i et ensomt beliggende hus fyldt med kameraer, som konstant filmer dem og uploader deres daglige gøren og laden til Internettet, hvor udsendelsens fans trofast følger med døgnet rundt. Reglerne er simple – de skal blive i huset uden kontakt til omverdenen, uanset hvad der sker. Og hvis en forlader grunden, har de alle tabt!
Det hele starter meget godt, men så får Danny besked om, at hans bedstefar, som nærmest har været som en far for Danny, er død, og begravelsen finder sted om to dage. De andre overtaler Danny til at blive, men så sker der andre ting. Emma vågner op med en blodig hammer i sengen ved siden af sig. I stedet for den ugentlige madforsyning får de mursten. Og hvem er det der hele tiden sætter den udendørs alarm i gang?
På nogen måder er “My little eye” ganske uhyggelig. Den er filmet med skæve og kornede kameravinkler, som svarer godt til husets overvågningskameraer, og især Kris Lemche og Laura Regan spiller rigtig godt (henholdsvis Rex og Emma). Men det lykkes ikke helt for instruktør Marc Evans at skabe en overbevisende klaustrofobisk fornemmelse i huset, hvilket man synes burde komme efter 6 måneders indespærring.
SPOILER Der går derudover også utrolig lang tid, før historien for alvor begynder at blive skræmmende, og det virker altså underligt på mig, at firmaet gør så meget ud af at huse deltagerne så længe, hvis slutformålet hele tiden har været det samme?
“My little eye” er fra 2002 og er helt tydeligt inspireret af tv-programmer som f.eks. Big Brother. Måske har den været mere uhyggelig lige da den kom frem, fordi konceptet ikke var så kendt endnu. Personlig blev jeg ikke specielt skræmt af historien, og selvom den for så vidt er okay underholdende, så tror jeg ikke, at jeg husker “My little eye” som noget særligt i fremtiden.
Instruktør: Marc Evans
Udgivelsesår: 2002
