Bagsiden lover en gotisk gyser om mærkelige eksperimenter, og hvad det fører med sig af sex, vold, mord og ødelæggelse, og det er for så vidt også hvad man får.
Advokaten Henry tilkaldes en aften af sin gode ven Nicholas Marners tjener, Collins. Denne er dybt urolig for sin herre, og det lykkes ham at overtale Henry til at følge med for at hjælpe. Da de ankommer til Marners hus, bryder de døren op til hans laboratorium, og her finder de ikke alene liget af Marner men også liget af en ganske ung pige. Deres mistanke falder straks på Marners ubehagelige ven Arthur Owen, som tidligere har været under mistanke for mord, men en hurtig gennemgang af huset bringer ham ikke for lyset, og han har ikke på nogen måde kunne snige sig ud, uden nogen har set ham. Til gengæld finder Collins et brev til Henry fra Marner. Det tager han med sig hjem for at læse, før de tilkalder politiet.
Brevet indeholder rystende læsning. Marner viser sig at have ført et dobbeltliv, hvor han på den ene side var en mønsterborger, og på den anden side frekventerede de usleste bordeller som Arthur Owen hvor han mishandlede og misbrugte luderne på det groveste.
Lyder historien bekendt? Peter Legård giver os her sin version af Dr. Jekyll and Mr. Hyde, og den største forskel (bortset fra sproget) er, at han mere detaljeret beskriver Arthur Owens laster: “Jeg gjorde ting, som jeg har svært ved at beskrive bagefter. Jeg prøvede at have flere kvinder samtidig og urinerede op i endetarmen på én, mens jeg havde afføring i munden på en anden“. Spørgsmålet er, om det tilfører noget uundværlig til historien, som Stevensons original mangler? Ikke efter min mening.
I slutningen sørger Legård Nielsen dog for at give credit til originalen, idet han lader Stevenson besøge Henry. “Jeg blev opsøgt af en mand. Han blev vist ind i mit soveværelse og præsenterede sig som forfatter, men jeg kender ham ikke. Læser ikke den slags. Manden havde et langt hesteansigt, som understregedes af hans mørke hår, der nåede helt ned til kraven på hans jakke. På tværs i dette ansigt sad et stort overskæg, der forekom mig absurd, som om ejeren ikke havde vænnet sig til at bære det. Alligevel virkede han elegant, sikker på grund af tøjet … Hvis de skriver om Nicholas Marner, vil jeg sagsøge Dem for bagvaskelse, sagde jeg. Det kan de være sikker på. Selvfølgelig bruger jeg ikke de rigtige navne, sagde han. Jeg lader, som om alt kom til mig i en drøm.”
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om Nicholas Marners hemmelighed. På den ene side fanger Peter Legård Nielsen fint den gotiske stemning og laver på den facon en ganske vellykket roman. På den anden side synes jeg ikke, at han føjer noget nyt til historien. Som tidligere nævnt udpensler han nærmest blot Marners dyriske side, omend han også forsøger at give en forklaring på, hvorfor Marner i første omgang får problemer med sit indre følelsesliv. Alt i alt er her ikke tale om en dårlig bog, men i mine øjne bliver det en overflødig bog, da originalen er så meget stærkere.
Nicholas Marners hemmelighed er illustreret med fine stregtegninger af Janus René Andersen.
Om Nicholas Marners hemmelighed:
Udgivelsesår: 1998
Forlag: Aschehoug, 119 sider
