Da jeg så dokumentarfilmen Going to Pieces, opdagede jeg en masse titler, jeg af en eller anden grund aldrig har fået set. En af disse var Return to Horror High.
I 1982 blev Crippen High School scene for en række brutale mord, hvor morderen aldrig blev fanget. Nu vil filminstruktøren Josh Forbes og den skruppelløse producer Harry Sleerik lave en film om mordene – optaget i de selvsamme lokaler de fandt sted, i den nu lukkede Crippen High.
Men som filmen skrider frem, ændrer scenerne sig fra minut til minut. Manuskriptforfatteren Richard bliver hele tiden nødt til at skrive replikker og scener om, for Harry vil have mere blod i historien, og Josh vil også sætte sit fingeraftryk. Samtidig begynder personer at forsvinde fra settet. Først den ledende skuespiller Oliver (en meget ung George Clooney med et ufatteligt pop-hår) og siden andre.
Betjenten Steven Blake, som kom ind i filmen i stedet for Oliver, får sammen med den skuespillerinde Callie Cassidy en mistanke om, at noget er galt, og de beslutter sig for at finde ud af hvad.
Return to Horror High kan ses som en forsmag på senere film som Scream og Scary Movie med sin meta-agtige tilgang til genren. Den starter ud med, at en overlevende fortæller sin historie til politiet, og denne fortælling ser vi så i flashback. Men fordi vi ser optagelserne af en film, forsøger Froehlich hele tiden at snyde os ved hele tiden at flytte fokus, så vi ikke ved, hvornår vi ser scener i filmen, og hvornår det er virkelighed. I en scene ser vi f.eks. en afhøring, men pludselig vender betjenten sig mod kameraet og siger, at det altså ikke foregik sådan i virkeligheden.
Personerne ved også, at der findes horrorfilm, når de f.eks. kommenterer, at der altid kommer en sequal. Og så minder morderens maske ret meget om den, Wes Craven siden bruger i netop Scream.
Filmen har masser af plat humor og overdrevent brug af blod og splatter-effekter, og afsløringen af morderen er mere morsom end uhyggelig (eller overraskende for den sags skyld). Det passer meget godt til B-film, men her bliver det alligevel en lille smule anstregende til tider. Især fordi spændings-opbygningen er nærmest ikke-eksisterende, da personerne måske eller måske ikke bliver dræbt, for vi ved aldrig om det er filmen-i-filmen, vi ser.
Jeg vil ikke påstå, at Return to Horror High er en fantastisk film. Alligevel synes jeg dog, at jeg blev okay underholdt. Måske fordi det var lidt sjovt at se en film, som muligvis har været med til at inspirere Wes Cravens til hans (i en helt anden klasse bedre) film Scream.
Om Return to Horror High:
Instruktør: Bill Froehlich
Udgivelsesår: 1987
Læs mere på I-mockery.com
