I en blanding af The Texas Chainsaw Massacre og The Hills Have Eyes tager den franske instruktør Xavier Gens os ind i en verden fyldt med rå sadisme, trøstesløse farver, menneskelig ondskab og mod.
I Paris står gaderne i brand. Der er optøjer som følge af valget, hvor højrepartiet er gået stærkt frem. Fem unge af muslimsk baggrund har benyttet balladen til at begå røveri, men Sami bliver ramt af politiets kugler under flugten. Hans søster Yasmina og eks-kæresten Alex kører Sami til hospitalet, mens Farid og Tom kører mod Holland. Meningen er, at de skal mødes på et hotel nær grænsen.
Men alt går galt. Sami dør på hospitalet, og Yasmina og Alex må flygte fra politiet igen. Imens har Tom og Farid godt nok fundet et stille hotel at booke ind på, men værterne er ikke helt almindelige. Pludselig er også Tom og Farid på vild flugt, og da Yasmina og Alex finder frem til hotellet, er de to venner væk. Og snart går det op for Alex, at det ikke er et godt sted at være.
Frontiers er en barsk film, og jeg sad det meste af filmen med en ubehagelig fornemmelse i mellemgulvet. Man er bare ikke sikker på, at nogen klarer sig igennem i live, og de uheldige dør på virkelig modbydelige måder. I film som Wolf Creek bliver den blodige udpensling af volden for meget efter min mening. Men her i Frontiers virker det ikke påklistret og bliver dermed en naturlig del af historien. Så selvom her er nogle vildt klamme scener, bliver det aldrig torturporno.
Visuelt er filmen også værd at se. Det meste er filmet i meget trøstesløse farver, hvilket fuldkomment illustrerer den tilstand personerne befinder sig i. Skuespillet er i top, lige fra psykopat-familien til vores gruppe af unge helte – som under andre omstændigheder ligeså vel kunne have været skurkene.
Jeg blev fuldstændig blæst væk af Frontiers, og jeg må igen takke Rikke Schubart for at åbne mine øjne for den nye bølge af fransk horror. De har bare en helt særlig tone i deres film, som gør dem barske, realistiske og temmelig uhyggelige.
Efter at have set filmen læste jeg flere anmeldelser af den, og det var lidt pudsigt at opdage, at stort set alle amerikanske anmeldelser var dårlige, mens de europæiske var positive. På Uncut.dk har Caspar Vang f.eks. følgende at sige om Frontiers: “Først og fremmest er filmen en refleksion over grusomhed, og hvordan trinvis mere og mere ekstrem vold rykker vores grænser. Både for, hvad vi kan holde ud at se på, og hvem vi holder med. For hvordan har vi det, når protagonisterne koldt og kynisk basker en politibetjent til plukfisk? Den ene voldelige handling afløser den næste og sættes i perspektiv af ydmygende overgreb fra de nådesløse nazister, som fremstår som den ultimative terror. Tingene får nemlig yderligere en interessant vinkel, idet de unge flygter fra, hvad de opfatter som et rædselsregime, for blot at lande i et VIRKELIGT rædselsscenarium, der får sammenstødene i Paris’ forstæder til at ligne en udflugt med børnehaven. Nazirædslerne, de unge render ind i, fungerer som et ildelugtende ekko fra fortiden, og, vi kan let ende her igen, fortæller Frontier(s) os formanende, hvis vi ikke passer på. ”
Mens John Anderson på Variety.com har denne holdning: “Can a movie be an adrenalin-fueled, blood-gushing thrill ride and still be as boring as dirt? Apparently. The French answer to “Hostel” and “Saw” — which is like being the French answer to rock ‘n’ roll — “Frontier(s)” is a 100-minute hemorrhage that doesn’t bring anything to the operating table of torture-porn but more gore, cruelty and misery.”
Jeg synes dog på ingen måde, at Frontiers er kedelig og kan kun anbefale den.
Om filmen:
Instruktør: Xavier Gens
Udgivelsesår: 2007
Originaltitel: Frontière(s)
Ja, fransk gyser er virkelig kommet for at blive. Jeg kan forresten anbefale Inside med Beatrice Dalle. Men den har du sikkert allerede set 😉
Nej, det har jeg desværre ikke. Men den ligger ved siden af dvdafspilleren – jeg har bare ikke turdet endnu 🙂
Jeg har set de fleste af de “nye” franske gysere, og udover ‘Inside’ som allerede anbefales, så er ‘Martyrs’ et MUST. Det er absolut den bedste franske jeg har set.
Den skriver jeg også lige op til en tur på dvd’en, selvom jeg kan se, at den er instrueret af Pascal Laugier. Jeg var ikke så vild med hans “Saint Ange”, som jeg synes havde et supergodt oplæg, men mistede pusten halvvejs.
Der er ingen sammenligning mellem ‘Saint Ange’ og ‘Martyrs’. Man skulle faktisk ikke tro de er lavet af samme instruktør.
Så hopper jeg helt sikkert på “Martyrs” 🙂
Det rykker virkelig i ny fransk horror og FRONTIÈRE(S) er en fremragende film. Du må helt klart se À L’INTÉRIEUR (eller INSIDE), selv om den er grum som ind i helvede. Og MARTYRS er et must – som et af David Cronenbergs værste mareridt. HAUTE TENSION (eller SWITCHBLADE ROMANCE) er jo heller ikke tosset.
Jeg lover at tage mig sammen og holde fransk filmaften med Inside og Martyrs. Er vist nødt til at se Cronenbergs værste mareridt.
Haute Tension har jeg set (https://gyseren.dk/?p=362) og den er ganske rigtig super underholdende med en cool slutning og en fantastisk hovedrolleindehaver…