Sidney Wells har været blind, siden hun var 5 år gammel. Nu er stamcelle-forskningen kommet så langt, at hun kan få transplanteret nye hornhinder og få synet tilbage. Naturligvis er hun nervøs for operationen, men hun glæder sig i den grad til at se verden, at intet kan holde hende tilbage.
Og operationen går godt. Da Sidney vågner, har hun allerede fået en del af synet igen, og alt tyder på, at øjnene heler godt. Men så begynder hun at se ting, som ikke er der. I starten tror hun på sin læge, Paul Faulkner, når han siger, at det er helt naturligt. At hun skal vænne sig til en ny verden, og at den nye sans vil være både distraherende og besværlig i begyndelsen.
Men efterhånden går det op for hende, at hun ser døde mennesker og begivenheder, som har ført til deres død, og hun beslutter sig for at finde ud af, hvem hun har fået sine øjne fra. Det fører hende til en lille by i Mexico, og her venter hendes største prøvelse hende.
The Eye er ok underholdning, og Jessica Alba spiller rollen som Sidney uden de store dikkedarer. Det er amerikansk mainstream, så det er begrænset, hvor mange overraskelser filmen gemmer. Især hvis man har set originalen, for The Eye er en temmelig trofast genindspilning af Gin Gwai fra 2002 af Pang-brødrene.
Instruktører David Moreau og Xavier Palud står i øvrigt også bag den ellers udmærkede Ils fra 2006.
Om The Eye:
Instruktør: David Moreau, Xavier Palud
Udgivelsesår: 2008
Længe siden, jeg så de to film, men jeg erindrer svagt (eller husker måske forkert), at katastrofen på motorvejen havde et noget andet forløb i den amerikanske version, ligesom amerikanerne gav spøgelset i elevatoren (som skræmte livet af mig i Pang’s original) en ekstra tand med horror-skruen?