Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle forvente, da jeg satte den nye The Thing på dvd’en. Var det en genindspilning, en prequel eller hvad? Efterfølgende er jeg stadig lidt i tvivl, men jeg er i hvert fald sikker på, at instruktør Matthijs van Heijningen Jr. sætter stor pris på John Carpenters film fra 1982.
Plottet lyder: I 1982 tilkaldes Dr. Sander Halvorson til en norsk forskerstation i antarktis. Sammen med sig har han sin assistent Sam samt den unge biolog, Kate. Hun ved ikke helt, hvad hun går ind til, men da de kommer frem til basen, løftes sløret. Et kæmpe rumskib er fundet i isen, og ved siden af – nedfrossen i isen – ligger en af dets passagerer.
Væsenet skæres ud af isen og bringes tilbage til basen, hvor Halvorson insisterer på at tage en vævsprøve. Det får uforudsete konsekvenser, og pludselig er væsenet fri. Straks begynder myrderierne, og som om det ikke var nok, så opdager Kate, at væsenet også kan kopiere dem, således at ingen kan regne med, at folk er, hvem de udgiver sig for at være.
Nu starter et kapløb med tiden om at få bremset væsenet, før det overtager dem alle og undslipper til den civilserede verden.
Når man sådan genfortæller plottet, synes jeg, det mistænkeligt minder om en genindspilning. F.eks. har man jo også valgt at genbruge titlen fra 1982-filmen. Men i ekstra-materialerne fortæller instruktøren, at målet har været at forklare de scener, som MacReady og Blair så på den norske base, da de ledte efter overlevende, altså at uddybe forhistorien.
Det, synes jeg desværre ikke, er lykkedes særligt godt. Jo, vi ser væsenet bryde ud af sin isklump, og ja vi ser det tohovede-menneskevæsen blive skabt, men der gives absolut ingen forklaringer. Det hele vises kun. Skulle den nye The Thing have været vellykket i min verden, så skulle vi have været inde under huden på væsenet. Hvordan kom det hertil? Hvad er dens “tanker” om at vågne op efter tusindvis af år nedfrosset? Eller forskerne kunne have arbejdet mere med dets historie, så vi ad den vej fik nye oplysninger. Men nej, historien følger i store træk John Carpenters plot, blot med en kvindelig helt i stedet for.
Til gengæld så er den nye film mere actionpræget end Carpenters film, som var langt mere dyster. Her minder den således mere om den allerførste film The Thing From Another World fra 1951, hvor det også er jagten på væsenet, som er det altdominerende omdrejningspunkt. Men desværre mister den nye film hermed også det, som netop hævede 1982-versionen til en klasse for sig. Nemlig den dystre, paranoide stemning som gjorde, at publikum sad og hoppede på stolene, selv når væsenet ikke var synligt. For det KUNNE jo være der alligevel!
Så jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg synes. The Thing 2011 er på en måde en ganske god film – især hvis man ikke har set Carpenters version. Her er fede special effects og cool monstre, og det lykkes at aflevere slutningen, lige hvor 1982-filmen starter. At jeg havde håbet på meget mere, er jo bare mit problem.
Eric Heisserer har skrevet manuskriptet, som oprindeligt baserer sig på en novelle af John W. Campbell med titlen Who goes there?. Heisserer står også bag manuskriptet til bl.a. genindspilningen af A Nightmare on Elm Street og Final Destination 5.
Om filmen:
Instruktør: Matthijs van Heijningen Jr.
Udgivelsesår: 2011
Jeg var ikke vildt begejstret for “The Thing”.
Filmens special-effekter er hele vejen gennemført i orden, men handlingen er lidt for tynd efter min smag.
Husker også, at jeg ikke var helt så vild med 1982-versionen.
1982 versionen er jeg nu ret vild med, men enig i at 2011 udgaven ikke lever op til forventningerne 🙂