I 1973 så Guillermo Del Toro filmen Don’t Be Afraid of the Dark i tv, og det var en af de mest uhyggelige film, han nogen sinde havde set. Så stort et indtryk gjorde den, at han i 2010 producerede og skrev manuskript til en genindspilning med samme titel.
Pigen Sally flytter efter forældrenes skilsmisse modvilligt hjem til faren, en anerkendt arkitekt, som sammen med sin nye kæreste Kim er ved at istandsætte huset efter kunstneren og forfatteren Emerson Blackwood. Her opdager Sally en gammel kælder, som har ligget urørt hen de sidste mange år. I kælderen er en aflukket skakt, og herfra synes Sally at høre stemmer. Det lykkes hende at få åbnet skakten for at undersøge sagen nærmere, men noget, som har været skjult i mørket i mange mange år, dukker nu op og kræver et offer …
På nogen måder er Don’t Be Afraid of the Dark både vellykket og underholdende. Filmen spiller på de gammelkendte mareridt fra barndommen – noget der lurer i mørket under sengen; mærkelige ukendte lyde; og frustrationen når ingen tror på hvad man siger som barn.
Plottet er rimeligt sammenhængende, skuespillet helt ok, og CGI effects bærer Guillermos kendte fingeraftryk. Særligt nytænkende er den dog ikke, så derfor vil det garvede horror-publikum formentlig ikke få det store sus ud af den, mens det knap så genre-kendte publikum formentlig vil hygge sig vældigt i selskab med pigen Sally og hendes “små venner”.
Best-Horror-Movies.com skriver om filmen: “Overall Don’t Be Afraid of the Dark is a very good film with great performances and expert effects. The horror is a tad tame for fear junkies due to the lack of unseen or unknown, but the nightmare quotient is certainly too high for young 2children. This is a big production with a modest budget that is just as one would expect from Guillermo del Toro. If only it was a little scarier.”
Om Don’t Be Afraid of the Dark:
Instruktør: Troy Nixey
Udgivelsesår: 2010
Besøg filmens hjemmeside
Skægt, at jeg så den samme film på den samme aften som dig, Jette.
Jeg kan kun være enig med dig i dine synspunkter omkring filmen. Den manglede lige det sidste i intens spænding for at nå helt ind under huden på mig. De små uhyggelige skabninger er dog vanvittig skræmmende.
Ja, de var rigtig godt lavet. Jeg tænkte straks på “Pans Labyrint”, som også har nogle af de mest skræmmende uhyrer med.
Og ok underholdende trods alt 🙂