Sidste efterår løftede Henrik S. Harksen sløret for et nyt koncept på sit forlag H. Harksen Productions, nemlig den gotiske krimi som handlingsmæssigt befinder sig i krydsfeltet mellem the weird tale, horror og krimigenren. Serien udgives som selvstændige romaner, og på Harksens blog kan man se et udvalg af de forfattere, som bidrager til serien, bl.a. Patrick Leis, Lars Ahn Pedersen og Teddy Vork samt naturligvis Morten Ellemose, der har skrevet første bidrag: ”Killer Killer”.
Bagsideteksten lover ”i traditionen fra Hannibal Lecter-bøgerne”, og jeg kom da heller ikke mange sider ind i bogen, før Thomas Harris’ psykopat-psykiater og FBI-aspiranten Clarice Starling sås som en tydelig inspirationskilde. Ligeledes bringer en anden hovedkarakter, religionshistorikeren Mordechai Rheingold, tankerne hen på Dan Browns konspirationsthrillers. Det skal dog ikke opfattes negativt, for Morten Ellemose bruger måske nok karaktererne, men han opfinder sin egen historie.
New York hærges af en række bestialske mord, og vicekommissær Anatolli Barritch bliver indblandet, da han modtager et skrin adresseret personligt til ham. Skrinet blev afleveret i en kirke, og viser sig at indeholde et afhugget hoved, så sammen med profileren Karen Walsh og makkeren Richard Darby må Barritch nu gøre sit yderste for at fange den koldblodige og ualmindelig modbydelige morder.
Sporene henleder deres opmærksomhed på Rheingold og en hemmelig orden med tråde tilbage til Inkvisitionen, men intet er, som det ser ud til, og hver gang trekløveret tror, at de har opklaret sagen, dukker nye hemmeligheder og perverterede grusomheder op.
Mens jeg læste ”Killer Killer”, kom jeg til at tænke på de italienske Giallo-udgivelser, som forlaget Mondadori begyndte at udgive i 1929. Bøgerne var billige paperbacks med gule forsider som bragte historier om detektiver, mysterier og mord oftest oversat fra England og USA. Giallo-udgivelserne blev utroligt populære, og begrebet har siden også strakt sig over i filmens verden hos bl.a. instruktørerne Dario Argento og Lucio Fulci.
Harksens Gotiske Krimi-serie kunne være en dansk udgave af Giallo-serien. Handlingen er elementært spændende, bloddryppende og underholdende, dog uden større dybde i karaktererne eller særligt fokus på det sproglige. Alt det er helt ok, når man bare gerne vil have lidt uforpligtende underholdning, og det leverer ”Killer Killer”.
Men – og det er desværre et stort men – under læsningen blev jeg konstant irriteret over småfejl, som burde være fanget i korrekturlæsningen. Allerede på bagsiden er det galt, hvor Inkvisitionen bliver stavet forkert, og det fortsætter desværre gennem hele bogen og bremser fortællingens flow, fordi jeg ofte blev nødt til at læse samme sætning flere gange for at få fat i sammenhængen.
Jeg glæder mig dog alligevel til næste bind i serien, for konceptet bag er en rigtig god idé, og Ellemoses bidrag tyder godt for de kommende udgivelser. Der skal bare strammes lidt op på korrekturen, så jeg kan nøjes med at hygge mig med historien uden at skulle irriteres over stavefejl m.m.
Læs mere på Morten Ellemoses hjemmeside
Om bogen:
Udgivelsesår: 2014
Omslag: Henrik Sandbeck Harksen
Forlag: H. Harksen Productions
