Det er tolv år siden, Søren sidst satte sin fod i barndomshjemmet på Bringe Allé, men nu er moren alvorligt syg, og et løfte fra onkel Holger om, at Søren kommer til at arve hele familiens formue, overtaler ham til overtage rollen som morens plejeperson. Eneste klausuler er, at de begge skal bo i barndomshjemmet, og at Søren skal behandle sin mor godt.
Barndomshjemmet er dog fuldt af minder, som trænger sig på, nærmest før Søren er trådt ind i huset, så han beslutter sig for at friske stedet op. Så er det også lettere at sælge, når moren er død. Men al renoveringen af husets udseende kan ikke ændre på de hemmeligheder, der gemmer sig indenfor.
“Al kødets gang” af A. Silvestri udgives som en del af H. Harksens serie Gotisk Krimi. Her er dog klart mere gotik end krimi, så måske havde det været mere passende at udgive historien som en gotisk roman, ligesom forlaget gjorde med Martin Wangsgård Jürgensens fremragende “Åndemanerne“. Heldigvis er det dog ikke forlagenes og bibliotekernes etiketter, der bestemmer kvaliteten, og som sædvanligt er A. Silvestri garant for en velskrevet, udfordrende og interessant læseoplevelse.
På forfatterens blog kan man læse lidt om hans tanker bag romanen. Bl.a. skriver han lidt om, hvordan han opfatter begrebet gotik: “… gotikken handler i min optik om menneskets følelser, både i og når det udsættes for det modbydelige – men også om at mennesket grundlæggende er underlagt naturen, både sin egen og den med stort N.” Og hvordan han fandt inspiration ved at læse en masse gotisk litteratur, især Edgar Allan Poe hvis fortælling “Ushers fald” er en slags inspiration, idet Silvestri på forhånd havde besluttet, at romanen skulle handle om et hus og en slægt.
Resultatet er blevet en nutidig historie, der både er et realistisk hverdagsdrama om en drengs opvækst i et hus, hvor mormoren stod for omsorgen, mens forældrene festede og passede deres, og hvordan det har påvirket drengen/manden. Men der er også en historie under hverdagens fernis, hvor familiens hemmeligheder ikke er blot er for meget fest og alkohol, og hvor fortiden i høj grad lever i nutiden. Hvor familieforpligtelserne ikke kan frasiges, og hvor skræk blandes med lyst og had med kærlighed. Og som altid skrevet i et flot og virtuos sprog.
“Søren udstødte et suk af lettelse, da han befriede pikken fra de snærende bukset. Den stod lige ud i luften, et våben klar til at nedlægge fjenden. Med en blanding mellem et suk og et grynt faldt han på knæ på gulvet. Sveden løb ned over hans venstre tinding. Han plirrede med øjnene. Moren møvede sig længere væk, men det gik langsomt. Søren lagde den ene hånd på hendes balle, mens han spyttede i den anden. “Jeg er mand nok, mor”, sagde han og gned på pikken med den savlindsmurte hånd. Glansen vibrerede, klar til at affyre. “Synes du ikke?”
Læs mere på H. Harksen Productions eller på A. Silvestris hjemmeside
Om bogen:
Udgivelsesår: 2015
Omslag: shutterstock.com
