Sasja er netop flyttet til Køge. Efter en langvarig sygemelding er hun nu klar til at begynde på en frisk og glæder sig til at starte på sit nye job ved kommunen. Men fortiden har tilsyneladende ikke helt sluppet sit tag i Sasja. På trods af at hun tager sin medicin, begynder hun at opleve hallucinationer og får blackouts, og snart er hun overbevist om, at der er noget helt alvorligt galt. For hvem er den sære klient, der påstår, at hun er født i 1570? Hvorfor ser hun hele tiden en lille pige? Og hvad er der lige med den nye nabo?
Ifølge forfatter Michael Sørensen baserer Arvingen sig på hekseprocessen Køge Huskors, der foregik fra 1608 til 1615, hvor en lang række kvinder blev brændt på bålet for hekseri. Hovedparten af oplevelserne, som Sasja udsættes for i romanen, bygger således på vidneudsagn fra sagen, der blev nedskrevet af præsten Johan Brunsmand i 1674.
Michael Sørensen har udgivet en række børne- og voksnebøger, herunder også Arvingen, som Books on Demand, og det var faktisk en kommentar her på Gyseren, som gjorde mig opmærksom på hans forfatterskab.
Historien er som udgangspunkt underholdende. Sasjas figur er interessant, og der er flere gode takter i forhold til plottet, så man læser hurtigt romanens 187 sider. Jeg kommer dog ikke helt op at ringe over Arvingen, da det efter min mening lidt for tydeligt mærkes, at det er en selvudgivelse. Der mangler en kærlig, men fast redaktørhånd til at stramme op.
Jeg fandt f.eks. ikke rigtig ud af, hvad Sasjas drømme/syner/minder om en regnvåd nat havde med historien at gøre, ligesom den lille piges identitet heller ikke står helt klart for mig. Derudover kunne jeg også godt ønske, at man havde gjort lidt mere ud af korrekturen, hvor der dels er en del slåfejl og mærkelige linjeskift, og dels er deciderede fejl, som når Sasja på side 95 taler med kollegaen Anne, som pludselig kaldes Mette, der er navnet på Sasjas nabo. Den slags fejl er med til at ødelægge læseflowet og dermed oplevelsen.
Når alt dette er sagt, så tror jeg, at Arvingen med en professionel redaktør og korrekturlæsning kunne blive en virkelig god bog, for idéen bag er som sagt glimrende. Men den mangler altså efter min mening lige det sidste.
Udgivelsesår: 2014
Jeg har også læst Arvingen og bemærkede også en del småfejl, som trak ned, selv om jeg var rigtig godt underholdt. Især det levende sprog og de hurtige skift i stemning holdt mig fanget. Jeg har boet i Køge hele mit liv og synes at bogen rammer historien om Køge heksene ret så godt. Jeg forstod ikke slutningen, men tror at den lille pige var Sasjas døde datter, som hun aborterede med i den regnvåde scene der bliver gentaget.
Hej Pernille
Tak for din kommentar og input vedrørende den lille pige. Det kan du sagtens have ret i.
Bedste hilsner
Jette