Ørestadens nye turistattraktion, Sommerfugle Shangri-La, bliver scene for et ualmindeligt grusomt mord her i 4. bind af Dennis Jürgensens fremragende krimiserie med Roland Triel.
I Ørestaden er et entomologisk oplevelsescenter under opførelse. Her skal publikum om to måneder kunne opleve alverdens sommerfugle, eksotiske insekter og andre kriblekrabledyr. Men da to nattevagter gør et makabert fund under deres runde, bliver det i stedet for politiet, som bliver første gæster i centeret.
En mand bliver nemlig fundet død, uden id og næsten lemlæstet til ukendelighed. En tatovering af en skorpion på den ene hånd er eneste mulighed for at identificere ofret, og før man ved, hvem det er, kan politiet ikke finde morderen.
Roland Triel sættes på sagen, men uden helt at slippe sin private efterforskning efter morderen der slog hans kone ihjel og mishandlede hans datter, Andrea.
Sideløbende med nutiden følger vi danskeren David Schuster 32 år tidligere. Under en jordomrejse er han blevet bestjålet og ender derfor i en lille by i Andalusien, hvor en kammerat fra livgarden skaffer ham et chaufførjob.
Mens de to spor fortælles parallelt kommer vi også længere ind under huden på Inge Renee Janné, som vi fik sat navn på i Hviskende lig. Og det er ikke på nogen måde et behageligt sind, vi lukkes ind i.
Dennis Jürgensen tog første gang springet til voksen-forfatter med Løbende tjener i 2014. Han følte et behov for, at der skulle ske noget nyt i hans forfatterskab, og at det lige blev krimien han kastede sig over, var der flere grunde til. Dels vil Jürgensen gerne underholde, når han skriver. Dels giver krimien (ligesom gyset) mulighed for at undersøge menneskets dystre sider.
Jürgensens persongalleri er altid nuanceret og interessant at følge. Selv bipersonerne får kød på kroppen, så de føles som en reel del af historien. Nogle af dem har således også større roller i enkelte af bøgerne, mens de nærmest blot nævnes i andre. Triel har den altdominerende hovedrolle, og den udfylder han perfekt. Ikke en supermand, men et menneske med laster og fejl som vi andre, og det er med til at gøre romanerne så troværdige, selvom forbrydelserne er voldsomme og blodige.
Derudover er Jürgensen fremragende til at opbygge sin fortælling, så der skabes mest mulig suspense. Det gør han bl.a. ved at skifte fortæller-stemme; springe i tid og sted; og ikke mindst ved at lade det gennemgående plot i serien om hustruens morder blive flankeret af en ny sag i hvert bind. Men selvom der er mange bolde i luften, fanger Jürgensen dem alle igen med grusom elegance. Og denne gang efterlader han for alvor læseren med en næsten ubærlig cliffhanger!
Jeg læste Marcherende myrer som ebog, og selvom jeg normalt ikke får samme gode oplevelse, som når jeg sidder med en fysisk bog i hånden, så blev jeg endnu engang fanget af Roland Triels univers. Dennis Jürgensen skriver simpelthen bare fantastisk, uanset om det er til børn eller voksne. Om det er gys, krimi eller humor. Jürgensen kan det hele – og så har han en modbydelig god fantasi.
Om Marcherende myrer:
Udgivelsesår: 08.11.2017
Forlag: Tellerup, 507 sider
Omslag: Danielle Finster
Roland Triel-serien:
Løbende tjener, 2014
Dansende røde bjørne, 2015
Hviskende lig, 2016
Marcherende myrer, 2017
Læs mere om Dennis Jürgensen på Tellerups hjemmeside eller besøg Dennis-klubben.
Uh jeg er i gang med den 🙂 og har også læst de andre
hader de der “cliffhangers” 😄 når man ved, at man må vente i hvert fald et år før der er nyt.
Enig 🙂
Det er næsten ikke til at holde ud at vente så længe på den næste 🙂