I 2014 tog Jonas Wilmann os første gang med til Vømstrup i bogen Velkommen til Kadaverkøbing. Nu kalder Vømstrup igen.
Bjarke går i 7. C. Han er lidt for tyk og vild med heavy metal, og så er han bedste venner med Lampe. De bor i Vømstrup, som på overfladen er en super idyllisk lille by. I virkeligheden terroriserer Stenbæk-brødrene alt og alle, og for Bjarke og Lampe er det en god dag, hvis de ikke får tæsk.
Men en dag går Ronald, der leder Stenbæk-banden, alligevel for vidt, da han påstår, at “ingen er hårdere end Stenbæk-brødrene!” Den udfordring kan Djævelen ikke stå overhørig, og pludselig står Vømstrup – og Stenbæk-banden – overfor Djævelens køtere …
Som forgængeren Velkommen til Kadaverkøbing er Djævelens køtere en børnebog, men hold nu op hvor er det underholdende, når Wilmann lader fantasien løbe amok. Glem børne-etiketten og nyd splatteren og humoren der gennemsyrer hele Vømstrup-universet. Jeg kan i hvert fald ikke andet end føle mig godt underholdt, når Bjarke med Judas Priest i ørerne endelig ser sine plageånder få deres bekomst.
“Det var mandag. Lidt over otte. Matematiklæreren, Jacob, kom susende ind med et krus kaffe i hånden. Søndagen havde hensat Vømstrup i en slags undtagelsestilstand, efter nyhederne om de mange dødsfald havde spredt sig, men det var desværre ikke nok til, at skolen blev aflyst.
Graveren var død, hans hoved var røget af. Gerd og Søren var rigtig meget døde, den ene mere bizart end den anden, og Bjarke havde holdt sin kæft med det hele. Han turde simpelthen ikke komme i vejen for de helvedeskrigere. Det var et enormt held – eller nok nærmere et spørgsmål om god musiksmag – at han overhovedet var sluppet væk i live.” (s. 52)
Om Djævelens køtere:
Udgivelsesår: 2018
Forlag: Kaos, 82 sider
Omslag: Jonas Wilmann
Læs også:
De døde dukkers hævn af Ellen Holmboe
Klovn af Michael Kamp
Julefandens hævn af Patrick Leis
De utilpassede af John Kenn Mortensen
