Tænkehatten præsenterer: Er jeg smuk? af Michael Kamp

Er jeg smuk? af Michael Kamp

En smuk (?) japansk dame, en morderisk kaninmand og en grisedame der har fået nok. Michael Kamps nyfortolkninger af kendte vandrehistorier skal nok få hårene til at rejse sig hos målgruppen

Nu jeg ret stor fan af Michael Kamp. Til gengæld kendte jeg slet ikke Tænkehatten. Alligevel var jeg ikke i tvivl om, at jeg måtte læse bogserien, der er kommet ud af de herrers samarbejde. Også selvom jeg egentlig er flere årtier ældre end målgruppen.

På sin hjemmeside skriver Michael Kamp lidt om samarbejdet. Han fortæller, hvordan danske børn og unge læser mindre og mindre, mens de til gengæld bruger mere tid på for eksempel Youtube. Derfor har han indgået et samarbejde med youtuberen Tænkehatten, der har en serie kaldet Uhyggelige Historier på sin kanal, hvor han fortæller vandrehistorier fra hele verden.

Indtil videre kommer der fem bøger i serien, og alle er løst baseret på et udvalg af de vandrehistorier, der har været præsenteret på Tænkehattens kanal. Jeg har læst de tre første og kan kun anbefale dem.

Er jeg smuk? handler om de to brødre, Noah og Lucas. I SFO’en hører de en uhyggelig historie om en japansk spøgelsesdame, der dukker op, hvis man tænker på hende. Kuchisake-Onna bliver hun kaldt, og selvfølgelig tror drengene ikke på hende. Alligevel stikker de af, da en sorthåret dame indhyllet i et tørklæde pludselig står foran dem på hjemvejen. Men kan de slippe væk?

I Kaninmanden er Anton og lillesøster Ida sammen med deres forældre flyttet fra byen til et nedslidt hus ude på landet. Et hus de lokale kalder Dødshuset. Det eneste positive ved flytningen er, at Idas kaniner nu kan få et bur ude i haven i stedet for kun at gå indenfor. Men en nat dukker noget op i haven, og kort efter støder Anton på den lokale Laura, som kan fortælle en skræmmende historie, om noget der hjemsøger området i tiden omkring Halloween.  Heldigvis er det jo bare en historie … eller er det?

I Grisedamen er Clara lige begyndt i 5b. Hun har skiftet skole flere gange, fordi kommunen bliver ved med at genere hendes mor, så hun bliver overrasket og glad, da en gruppe piger inviterer hende med efter skole. På vejen beslutter de sig for at vise Clara Grisedamens gård. En forladt gård der fortælles en væmmelig historie om. Clara har egentlig ikke lyst, men går alligevel med. Det skulle hun ikke have gjort.

Hver bog i serien indeholder en uafhængig historie, men efterhånden som jeg fik læst mig gennem Er jeg smuk?, Kaninmanden og Grisedamen gik det op for mig, at der alligevel er en gennemgående figur. Michael Kamp sender nemlig ganske snedigt en lille hilsen af sted til Tænkehatten hver gang. Derudover indledes hvert bind med en kort introduktion til de to bagmænd, og afsluttes med et kort faktaafsnit hvor den bagvedliggende vandrehistorie præsenteres.

Serien er rettet mod de +10 årige, og sproget er i den lette ende. men der er bestemt ikke noget sødsuppe over Er jeg smuk? Uhyggen er i højsædet, og Michael Kamp skåner ikke sine hovedpersoner. Her er ingen garanti for en lykkelig slutning.

Flemming Schmidts fantastiske sort/hvide illustrationer bidrager til yderligere at hæve den dystre stemning, så serien er absolut ikke for svage sjæle. Men kender du en ung gyserentusiast, vil Er jeg smuk? med sikkerhed være et hit. Selvom her næsten er garanti for onde drømme …

Illustration af Flemming Schmidt side 27 i "Er jeg smuk?"Uddrag af Er jeg smuk?:

“Har du hørt om den smilende dame?” spurgte Lucas til sidst.

Noah rystede på hovedet. “Det er ikke noget klamt, vel?”

Lucas ignorerede spørgsmålet. “Hun hedder Kutisake Onna, tror jeg. Jeg kan ikke rigtig udtale det. De kalder hende Den Smilende Dame. Ved du hvorfor?”

Noah rystede på hovedet.

“Hun har fået skåret munden op fra øre til øre, så hele hendes ansigt er ét stort smil.”

“Ad.”

“Nu går hun rundt med en maske for munden – du ved, sådan én fra hospitalet – så hun kan skjule sårene. Hun stopper tilfældige mænd og spørger om de synes hun er smuk, og hvis de svarer ja, viser hun dem sit ansigt og spørger igen. Hvis de nu svarer nej, dræber hun dem med en saks, og hvis de svarer ja … ja, det kan jeg faktisk ikke huske, men de dør vist også. Man skal forvirre hende hvis man vil overleve.” (side 22-23)

Tak til Michael Kamp og forlaget Tellerup som har givet mig bøgerne til anmeldelse.

Om Er jeg smuk?:

Udgivelsesår: 14.09.2019
Forlag: Tellerup, 57 sider
Omslag og illustrationer: Flemming Schmidt

Læs mere på Michael Kamps hjemmeside eller besøg Tænkehattens Youtube-kanal

I samme serie:

Er jeg smuk?
Kaninmanden
Grisedamen
Blodige Mary
Sorte øjne

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.