Blod ved daggry er tredje bind i serien om den voldsdømte Hauge. En serie der bare bliver bedre og bedre.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har været begejstret for den atypiske hovedperson, Hauge, siden jeg læste første bind: De efterladte. Dels synes jeg, at Hauge er en spændende og troværdig hovedperson. Dels skriver Palle Schmidt isnende ondt og med masser af smæk for skillingen.
Hauge er bestemt ikke en svigermors drøm. Han har flere voldsdomme bag sig. Kontakten til broren er ikke-eksisterende, og kæresten skred, mens han sad inde. Så da han bliver løsladt før tid, er der intet for ham at komme ud til.
Efter flere dages intensiv druk bliver Hauge samlet op af rockerbossen Jimmy. De to kender hinanden via Bjarke, et rockeroverhoved der tog Hauge under sine vinger, selvom Hauge aldrig var en del af rockermiljøet. Nu er Bjarke død, og Hauge er sikker på, at mødet med Jimmy ikke kan ende godt. Men Jimmy beder Hauge om en tjeneste. Duncan, et højt respekteret medlem, er blevet fundet skudt, og Jimmy vil have Hauge til at finde ud af, hvem der har gjort det.
Umiddelbart er rockerne overbevist om, at den rivaliserende gruppe Compadres står bag mordet. Det er Hauge dog langt fra sikker på, for hvad skulle de få ud af at skyde Duncan? Men uanset hvem morderen er, har han kun indtil daggry til at opklare sagen. For når solen står op, udbryder der krig. Duncans ‘brødre’ kræver blod for blod.
Som sagt er jeg vild med hovedpersonen Hauge, og denne gang kommer vi endnu længere ind under huden på ham. Hauge lever i en barsk verden uden megen hjælp fra det etablerede samfund, der har afskrevet ham som uforbederlig kriminel. Alligevel har han hidtil forsøgt at holde sig på afstand af rockermiljøet. Men hvor længe kan man blive ved med at banke på en lukket dør, når døren ved siden af står åben? Det spørgsmål begynder at trænge sig ind på Hauge, efterhånden som natten skrider frem.
Hauge er ikke betjent, så han har en helt anden tilgang til opklaringsarbejdet. Men det virker troværdigt, og hans forsøg på at finde Duncans morder fører ham vidt omkring. Har Duncan haft en sidegesjæft kørende? Er det en fjende fra fortiden? Eller handler det måske om en kvinde? Palle Schmidt binder dog elegant samtlige knuder før den hæsblæsende afslutning.
Sproget er kort og kontant, og fortællingen nærmest som en film. Beskrivelserne af rockermiljøet er skræmmende realistiske, og det mærkes tydeligt, at der ligger et stort researcharbejde bag. Schmidt får både vist den brutale og kriminelle del af miljøet, men giver os også et glimt af sammenholdet og loyaliteten, der også findes.
Jeg var så privilegeret at få lov til at læse et tidligt udkast til bogen. Allerede der kunne jeg se, at Blod ved daggry kun kunne blive god. Nu hvor jeg har læst den endelige version, kan jeg konkludere, at jeg havde ret.
Blod ved daggry er hæsblæsende action, iskold krimi noir og underholdende som bare p….
Uddrag af bogen:
Fire rockere så op på mig. Skaldede isser, tatoveringer, lædervest, ringe på fingrene. Tavse ansigter med mord i øjnene.
“Hvad så nu, Karl Smart,” sagde Køter og hev en pakke smøger frem ad lommen på sin læderfrakke.
Jeg trådte ned ad den lille trappe og gik hen imod ham. De andre spredte sig ud i en vifte og omringede mig. To unge fyre holdt sig lidt i baggrunden, lænede sig op ad en bil. Der kunne være flere skjult i mørket omkring os.
“Hvor er Jimmy?” sagde jeg.
“Han er kørt.” Køter tændte cigaretten og oplyste sit ansigt i et gulligt skær. “Han skulle tale med ledelsen.”
Selvfølgelig. Røvhullet havde efterladt mig med provins-tumperne og til at tage skraldet, hvis det gik galt. Nu stod jeg i en mørk skov og anede ikke, hvor jeg var. Jeg lovede mig selv, at det ville blive sidste gang, Jimmy fik mig til at gøre noget som helst. (side 33)
Reklame: Tak til forlaget Avanti og til Palle Schmidt som har foræret mig bogen til anmeldelse.
Om Blod ved daggry:
Udgivelsesår: 01.02.2021
Forlag: Avanti, 256 sider
Omslag: Palle Schmidt
Besøg Palle Schmidts hjemmeside
Serien om Hauge:
Sidste omgang, 2024
EXIT, 2022
Blod ved daggry, 2021
Ulv blandt ulve, 2020
De efterladte, 2018
Læs også:
Jeg er Sif af Thomas Clemen
Paria af David Jackson
Den sidste gode mand af A.J. Kazinski, illustreret af Palle Schmidt
Dexters dunkle drømme af Jeff Lindsay
Møde med fortiden af J. Wallis Martin
Retfærdig vold af Aske Munk-Jørgensen
Tre små kinesere af Niels Søndergaard
