For anden gang modtager esbjergensiske Teddy Vork prisen for Årets Danske Horrorudgivelse, denne gang for romanen “Mulm“, der udkom d. 13. marts 2020 på forlaget Kandor. Første gang Vork modtog prisen var for novellesamlingen “Sprækker” fra 2014.
Prisen vil blive overrakt på Krimimessen i Horsens, der grundet COVID-19 er flyttet til d. 9. og 10. oktober.
Siden 2012 er prisen for Årets Danske Horrorudgivelse blevet uddelt af en uafhængig jury. I år bestod juryen af professor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet Anne-Marie Mai, boghandler Jette Sønderbek, bibliotekar Pia Bechmann, boghandler Søren Vangsgaard og ansvarshavende redaktør for Kulturkapellet Torben Rølmer Bille.
Juryens motivation:
Gennemgående i juryens beskrivelse af årets vindende udgivelse er ordene snigende og urovækkende, og det kendetegner romanen meget godt. Vi møder en familie på tre, hvor uhyggen kryber ind i sprækkerne mellem fornuft og følelse. Moderen, Maja, er indlagt på psykiatrisk skadestue, og faderen, Jacob, er derfor ladt alene med deres femårige søn, Johannes, der påvirket af situationen har fået en usynlig ven. En usynlig ven, som Jacob får svære og svære ved at ignorere.
Hverdagen og det almindelige liv skildres eminent, og vi oplever med stigende ubehag, hvordan den kendte verden krakelerer og det ukendte siver ind i historien som en underliggende summen af rædsel. Fortællingen balancerer på en skarp knivsæg af banal hverdagstrivialitet og en mørk, dæmonisk domestic noir, hvor kræfter udefra vender dagligdagen på hovedet. Sigmund Freud bruger begrebet Das Un-heimliche, der sidestiller uhygge med uhjemligt og utrygt. Uhyggen opstår i mødet med noget overnaturligt eller uforklarligt.
Teddy Vork tager fat i alle forældres værste mareridt – ”Hvad, hvis mit barn rammes af noget, som jeg intet kan gøre imod, og måske ikke forstår?” og skriver sig ind i en tydelig identifikation hos de voksne læsere – ”Ægtefællen, der rammes af sygdom, og efterlader sin partner i sorg, frygt og afmagt med en hverdag, der skal fungere og køre videre”. Det psykologiske tvist i historien danner perfekt grobund for den spirende ondskab. Er det Jacobs psyke, der skaber det parallelle univers; er det Majas oplevelser i huset inden indlæggelsen, som Jacob finder beskrevet i dagbøger; er det Johannes’ forsvarsmekanisme mod moderens fravær, der åbner hans sind for sagninspirerede hallucinationer?
Læseren gribes af de effektive virkemidler og karakterernes troværdighed. Man føler empati og rystes i grundvolden af det mareridt Jacob trækkes længere og længere ind i. Det onde i denne fortælling er en urgammel kraft bundet til stedet. Romanens uhygge er både sanselig og overrumplende.
Bogen er velskrevet og velkomponeret og den har mulighed for at nå ud til et bredt publikum, der ikke nødvendigvis kender horrorgenren på forhånd. Det er en horror-fortælling, som man gerne vil anbefale til alle. Bogen udmærker sig rent udgivelsesmæssigt ved at være godt håndværk – både typografisk, korrekturmæssigt og indbindingsteknisk. Der er tale om bundsolidt redaktionsarbejde, som Forlaget Kandor kan være stolt af.
Det gode gys er som oftest det, der bliver siddende i knoglerne længe efter lyset igen er tændt, og sådan et gys er “Mulm”. Derfor er vi i juryen enige om, at Teddy Vork skal vinde prisen for årets danske horrorudgivelse i 2020.
Interview med Teddy Vork om “Mulm”:
1) Allerførst tillykke med at du nu for anden gang har vundet prisen for Årets Danske Horrorudgivelse. Hvad betyder sådan en pris?
Mange tak. Det betyder utrolig meget at vinde og få den form for anerkendelse. Det betyder at alt den tid og energi, man har viet til at blive god til sin kunstform, har haft en effekt. Det giver en form for vederkvægende ro koblet med endnu mere skaberlyst.
2) Dansk Horror Selskab blev oprettet for at fremme udbredelsen af dansk horror for voksne. Herhjemme bliver horror jo ofte anset som en genre for børn, så hvad betyder det, når juryen kalder ”Mulm” for ”velskrevet og velkomponeret”, og mener, at den har mulighed for at nå ud til et bredt publikum, der ikke nødvendigvis kender horrorgenren på forhånd?
Det betyder forhåbentligt, at det helt basalt er en rigtig god bog. Det er jeg selvfølgelig glad for. Form er meget vigtig for mig som forfatter, og jeg forsøger at være meget formbevidst. Sproget er jo både mit værktøj og selve det, jeg frembringer. Værktøjet, men også materialet. Måske er det koblingen mellem fokusset på sprog og så det mere uhyggelige indhold, der har gjort juryen glade for Mulm? Jeg har også forsøgt at kombinere en mere anglo-amerikansk måde at skrive på, hvor der kan være mere plads til fantastiske elementer med en mere nordisk stil med fokus på hverdagen, det realistiske og afdæmpede.
3) Hvorfor tror du, at horrorgenren er så underkendt her i Danmark?
Det er et ret kompliceret spørgsmål, som er svært at svare bare nogenlunde kort på. Men jeg synes, de to litterære kredsløb, jeg tror findes i alle landes litteratur: populær/genrelitteratur og den mere formbevidste litteratur, er meget skarpt optegnet i DK. Måske fordi det er et lille sprogområde. Litteratur med klare genretræk, som fx horror, anses som dårligere litteratur end den mere formbevidste eller realistiske litteratur. Sådan har det vel været i århundrede og i de fleste lande. Som med de fleste ting definerer man bl.a sig selv ud fra de grupper, man ikke tilhører, og der er selvfølgelig et hierarki mellem grupperne. Sådan vil det altid være, tror jeg. Realisme har fx højere kunstnerisk status i litteratur i Danmark. Sådan er det bare. Det er ikke noget, jeg ser ændre sig i fremtiden. Men det sjove sker jo, når der går hul på grupperne, og de bløder over i hinanden og inspirerer hinanden, så der skabes noget nyt.
4) Fortæl lidt om hvad ”Mulm” handler om, og hvordan idéen opstod.
“Mulm” handler om en lille familie, som pludselig står i en krise, da moren, Maja, bliver indlagt på et psykiatrisk hospital. Jacob, faren, er alene med deres femårige søn, Johannes, i deres nyerhvervede hus. I løbet af forholdsvis kort tid, oplever Jacob, at noget i huset stemning har ændret sig, især når mørket falder på. Jacob føler sig overvåget af nogen eller noget med ond vilje, Johannes taler med en usynlig ven, og Jacob bliver i tvivl om, hvad det egentligt er der foregår. Har den mærkelige stemning i huset haft indflydelse på Majas indlæggelse? Da mystiske og uhyggelige hændelser eskalerer, forsøger Jacob at finde ud af, hvad der ligger til grund for det hele, da det er umuligt at handle, hvis man ikke ved, hvad man har med at gøre. Og Jacob må handle i tide, hvis han skal redde Johannes, Maja, og ikke mindst sig selv.
Ideen opstod, fordi jeg har oplevet at være alene med min lille søn i vores nykøbte hus, mens hans mor var indlagt i flere måneder. Jeg havde svært ved at falde i søvn. Lå i sengen og stirrede op i mørket, alt for bevidst om nattens lyde. Bange for fremtiden for os alle. På et eller andet tidspunkt brød en tanke ind: Hvad nu hvis … hvis jeg ikke kunne passe ordentligt på min søn … hvis jeg ikke kunne regne med mig selv i den her situation … hvis der var noget her i mørket, som ville os ondt. Det var en tvedelt tanke. Rationelt vidste jeg godt, det var noget vås, men hvad nu hvis … Da min søns mor kom hjem igen, tænke jeg, at det jeg havde oplevet, måske kunne være udgangspunktet for en bog.
5) Vil du fortælle lidt om arbejdet med bogen?
Jeg satte nogle begrænsninger op for mig selv, inden jeg begyndte at skrive. Det hjælper ofte på min kreativitet at have nogle rammer, jeg skal forsøge at bevæge mig indenfor. Begrænsningerne i “Mulm” var ret simple, men de skulle hjælpe med at trække indholdet frem. Jeg ville have, det skulle være et kammerspil. Altså meget få medvirkende karakterer og få steder. Det blev til familiens tre medlemmer, og huset, hvor de bor (næsten en af de andre titler, der var i spil: Huset, hvor vi bor). Jeg håbede, denne begrænsning kunne hjælpe mig med at skabe den rette stemning af klaustrofobi og isolation … at læseren som Jacob skulle opleve at være fanget … af stedet og omstændighederne. Det syntes jeg, er lykkes godt, men det var også et af de elementer, som gjorde bogen svær at skrive og fik færdiggørelsen til at trække ud i omkring ti år.
Det tog selvfølgelig ikke ti år at skrive romanen fra ende til anden, men teksten var igennem mange udkast og har set meget anderledes ud, end den gør nu. Der var flere indflettede fortællinger, nærmest en novelle eller to vævet ind, og et par avisartikler. Men mine betalæsere syntes ikke, det fungerede. I øvrigt havde jeg fire af dem til at læse manus igennem, hvilket er flere, end jeg plejer, og ad flere omgange. Så jeg havde tilsyneladende længe en grundlæggende tvivl på, om teksten fungerede. Jeg kan se nu, at det skyldtes tvivl på lige netop den præmis, jeg grundlagde for mig selv, nemlig at historien skulle være et kammerspil. Men jeg havde flettet for mange sidehistorier ind, fordi jeg ikke stolede på, at fortællingen kunne bære at være at være så bar og simpel, hvilket jo er dens styrke. Mine betalæsere og redaktør hjalp mig tilbage til det syn på teksten, og det skal de have stor tak for.
6) ”Mulm” handler om en helt almindelig familie, og dit forfatterskab generelt tager oftest udgangspunkt i hverdagen. Hvor de fleste af os ser normalitet, ser du noget andet. Hvorfor/hvordan gør du det almindelige så skræmmende?
Edvard Munch, i øvrigt en af mine yndlingsmalere, sagde noget i retning af, at man ikke skulle male det, man ser, men det, man så. Det, man så, mens man var i en særlig følelses vold. Man kan måske på en anden måde sige, at man ser det gennem mørktonet glas eller i et troldspejl. Måske bare et glimt, og det kan man så lege med, udvide, når man skriver en historie. Det er vel det, jeg gør. Det er så det mørke og dystre, mit blik falder på. Grunden til at det er lige der, min opmærksomhed rettes, er nok et spørgsmål om personlighed og psykologi, hvad man er fascineret af, og hvad der slår en genklang an i ens sjæl. På mit civile arbejde har jeg mange kollegaer med sundhedsfaglig baggrund. En af dem, en ret så indsigtsfuld psykiatrisk sygeplejerske, havde læst nogle af mine bøger, og hun spurgte mig engang om det at skrive mine historier “gav mig mere kontrol over angsten, eller slap den fri, gjorde den værre?”
Øh … jeg vidste ikke, det handlede om angst. Og jeg har stadig ingen ide om, hvorvidt skrivning inddæmmer eller slipper den fri. Men interessant betragtning fra hende.
Med hensyn til at hvordan man gør det almindelige skræmmende: Jeg synes, det er mere interessant, og lettere, at gøre det almindelige uhyggeligt end det usædvanlige. Det almindelige har større potentiale for gyset. Hvis man vil overbevise læseren om, at der findes en anden, usynlig verden, må man går varsomt til værks, så illusionen ikke brydes. Det almindelige er jo netop almindeligt og derved umiddelbart genkendeligt, og hvis det genkendelige på et tidspunkt ikke længere er genkendeligt, er det per definition uhyggeligt. Hvis man langsomt og næsten umærkeligt introducerer små brud i det normale, kan man forføre læseren til at, at det utrolige måske kunne ske, eller at man under de rette omstændigheder kunne være presset psykisk nok til, at man ville opleve det som sandt. Små sprækker, detaljer, gisninger, reaktioner. En dæmon er jo ikke uhyggelig, hvis den står i fuldt flor med rød, skællet hud og sorte horn omspændt af flammer, så bliver den mere komisk og utroværdig. Men en dæmon man ikke kan se, kun ane gennem næsten umærkelige sansninger, som måske ikke engang er til at stole på, bare en fiks ide … måske? Det er noget helt andet og mere faretruende, fordi det eroderer det fundament, man har bygget sin forestilling om verden på.
7) Historien har også tråde til gamle sagn og myter. Hvad fascinerer dig ved fortidens fortællinger og tro?
Jeg har en mistanke om, at sagn og myter hvisker til os på tværs af årtusinder, erkendelser vi mennesker har gjort os, som udtrykkes gennem ord, men alligevel ikke helt kan udtrykkes med ord. De slår en streng an i os, som resonerer, men vi ved ikke helt hvorfor. Det er på samme måde, som når vi ved, uden refleksion, hvornår noget er smukt. Det er proportionerne. Men hvorfor er det lige de proportioner, der tiltaler os som art. Nogle forskere mener, det er genetisk nedarvet, et slags kollektivt ubevidste. Det er virkelig interessant
Der en hel scene i “Mulm”, som handler om myter, hvordan de har formet vores forståelse af verden, og at vi ikke altid er bevidste om, at fortællinger er det brilleglas igennem hvilke, vi ser verden. Fortællingerne og myterne er fulde af figurer og handlingsmønstre, vi har brugt til at forstå verden i utallige generationer, ad omveje fordi vi ikke kan erfare det direkte og håndgribeligt. Det glider os af hænde, så snart vi ser direkte på det.
8) Hvad håber du, at læseren tager med sig, når de har læst ”Mulm”?
Først og fremmest håber jeg, at læseren blev bange, eller utryg, et øjeblik i tvivl om verdens beskaffenhed. Tvivl er vel central i “Mulm”, hvordan tvivl kan æde sig ind og forgifte og lamme. Forhåbentlig har læseren også oplevet et intenst og nærgående portræt af en mand og en familie i kamp med ødelæggende kræfter, hvor kærlighed er et mægtigt våben, men ikke altid tilstrækkeligt.
9) Arbejder du på et nyt projekt, og i givet fald hvilket?
Jeg arbejder vist altid på noget nyt. De få gange, jeg ikke har haft gryden i kog med et eller andet, bliver jeg i utrolig dårligt humør og er umulig at være sammen med. Lige nu er jeg i gang med at lægge sidste hånd på en ungdomsgyser, der foregår på en gammel skole, som er meget inspireret af den gamle katolske skole min søn går på. Den ligger klods op ad en katolsk kirke, nedlagt kirkegård og nedlagt hospital. Det er jo en ren foræring til en forfatter som mig.
10) Vil du her til sidst komme med nogle forslag til andre spændende horrorforfattere, som du enten har fundet inspiration i eller blot vil anbefale andre at læse?
Jeg er meget benovet over og inspireret af John Langans The Fisherman, Paul Tremblays A Head Full of Ghosts og Caitlín R. Kiernans The Drowning Girl samt Mark Z. Danielewskis House of Leaves, som alle er fantastiske romaner og helt sublime horrorromaner.
Hvis man har lyst til at kaste sig over nogle af de mange dygtige danske forfattere, så er jeg også meget begejstret for f.eks. “Slør” af A. Silvestri, “Frygtfilerne” af Jonas Wilmann, “Dæmoner” af Carina Evytt, “Randvad” af Jacob Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen, “Fluernes hvisken” af Steen Langstrup og “Den nat vi skulle have set Vampyros Lesbos” af Lars Ahn.
Udvalgt bibliografi:
Mulm / Kandor, 2020. – 202 sider
Forglemmigej / Storytell, 2018. – 10 episoder
Mare, mare minde / ill. Thomas Hjorthaab. – Calibat, 2017. – 59 sider
Ønskehuset / SMSPress.dk. – 2015
Sprækker / Kandor, 2014. – 213 sider
Ex / Tellerup, 2012. – 327 sider
Diget / Tellerup, 2010. – 182 sider
Hvor skyggen falder : seks horrornoveller / Tellerup, 2008. – 110 sider
