Nogle gange har jeg en alt for stor ‘to-read-bunke’. Det er grunden til, at jeg først nu har fået læst John Kåre Raakes drønspændende thriller Isen, selvom jeg købte den til Krimimessen i foråret.
Den tidligere elitesoldat, Anna Aune, blev under sin sidste mission hårdt kvæstet. Efter en lang genoptræning har hun nu vendt ryggen til militæret og er rejst tilbage til Norge. Her har hun isoleret sig hjemme hos faderen, indtil hun tager med den ældre forsker Daniel Zakariassen til Arktis.
Zakariassen skal dokumentere klimaændringernes ødelæggelser af isen på Nordpolen, og Anna skal være hans praktiske hjælper. For Anna er de mange måneder med monotone mørke dage fyldt med søvn, kulde og ensformige opgaver endnu en flugt. Her kan hun endelig være fuldstændig i fred. Men så bliver der affyret en nødraket fra den kinesiske polarbase 8 kilometer fra den lille norske lejr.
Anna og Zakariassen forsøger at tilkalde hjælp fra både russerne og amerikanerne. En storm er dog på vej, og ingen andre end nordmændene kan nå frem til den kinesiske base, inden den rammer. Men da de ankommer, går det hurtigt op for dem, at noget er helt galt. Lejren virker fuldstændig livløs – og så opdager de en gruppe kinesiske forskere, der ser ud til at være frosset til is på et splitsekund. Hvad er der sket på basen? Er det et uheld? Sabotage? Mord? Og hvis det er sidstnævnte, hvor er den skyldige så nu?
Jeg kan kun ærgre mig over, at jeg var så længe om at kaste mig over Isen. Jeg lagde den nemlig nærmest ikke fra mig, da jeg først begyndte at læse. Siderne vendte sig selv, og jeg blev lynhurtigt fanget ind af John Kåre Raakes actionfyldte og vellykkede debut.
Historien er dels elementært spændende, når vi følger Annas forsøg på at gennemskue, hvad der er sket på den kinesiske base. Samtidig er setuppet på Arktis imponerende beskrevet. Kulden, mørket og paranoiaen gennemsyrer historien og giver en ekstra dimension til plottet.
Sideløbende med begivenhederne på den kinesiske polarbase hører vi i flashback om Annas sidste mission. En mission der ikke bare sårede hendes krop, men i høj grad også hendes sind. Et ar hun har forsøgt at løbe fra, men som finder hende helt oppe i Nordpolens mørke is.
Opbygningen af fortællingen med spring i tid og sted understøtter spændingen og skaber masser af suspense. Vi venter hele tiden på en ny brik i puslespillet, hvad enten det er nutidens højspændte drama på isen eller opklaringen af fortiden.
For mig har Isen alt det en god thriller skal have. Højt tempo og et vellykket plot med gode twists hvor man ikke kan gennemskue, hvordan det hele skal ende. Et dybere lag der sætter tanker i gang hos læserne omkring klimaændringernes påvirkning af polerne, men også hele det politiske slagsmål om rettighederne til Arktis, som bl.a. Danmark drømmer om at få adgang til. Og ikke mindst en troværdig hovedperson man bliver involveret i. Jeg var underholdt hele vejen.
På norsk er der allerede udkommet en efterfølger til Isen med titlen Dybet. Forhåbentlig bliver den også snart oversat til dansk.
Isen er som nævnt John Kåre Raakes romandebut. Han er dog langt fra uvant med at skrive, og har bl.a. skrevet manuskript til katastrofefilmene Bølgen og Skælvet. Jeg har endnu ikke fået set sidstnævnte, men Bølgen kan absolut også anbefales.
Uddrag af bogen:
Kulingen fra den russiske tundra ramte hende som et usynligt godstog. Zakariassen stod få meter længere fremme foran en dør, der klaprede i vinden.
Dunk. Dunk. Dunk.
Han stirrede på noget i døråbningen, vendte sig langsomt rundt mod hende. Hun så projektørlysene over ham blive reflekteret dobbelt i de store skibriller, der dækkede ansigtet og brillerne inde bagved.
“Er der noget galt?” Hendes spørgsmål blæste væk i vinden. Det var iskoldt. Piskende snefnug borede sig ind i den bare hud mellem elefanthuen og munden.
Vinden tog igen i den åbne dør.
Dunk.
Dunk.
Dunk.
Anna tvang sig selv til at sætte den ene fod foran den anden. Gik gennem den dybe sne over mod Zakariassen. Nu så hun også det, han så. I døråbningen stod en mand på alle fire. Hovedet var bøjet, manden så lige ned i gulvet, som om han ledte efter noget.
Da døren slog mod manden igen, tænkte hun, at han var nødt til at flytte sig for ikke at få klemt fingrene. Men døren blæste op igen, og manden blev stående nøjagtig samme sted. (side 47)
Om Isen:
Udgivelsesår: 16.03.2022
Forlag: Straarup & Co., 417 sider
Omslag: Bjørn Kulseth
Originaltitel: Isen (norsk)
Oversætter: Louise Ardenfelt Ravnild
Læs et interview med John Kåre Raake
Læs også:
Frosne sjæle af Giles Blunt
Bjerget af Luca D’Andrea
Fanget i isen af Dean Koontz
Lyden af stilhed af Rosamund Lupton
Åndemaneren – Blodengel 2 af Lotte Petri
Blodmanden af Robert Pobi
Skyggernes skov af Franck Thilliez
Under sneen af Yrsa Sigurðardóttir
Is i blodet af Robert Zola Christensen
