Børn af havet er en overrumplende og vild roman. Helt anderledes end jeg troede, og langt bedre end jeg forventede.
Historien fortælles i nutid, og skiftevis af de to jeg-fortællere Frank og Klara. De er begge midt i tyverne og har været venner siden barndommen.
Det står hurtigt klart, at Frank er en plaget sjæl. Allerede på første side kaster han sig i havet fra en boreplatform. Noget forfølger ham, men ingen andre kan se det. Han har ingen kontakt med sine forældre og stort set ingen venner. Kun Klara kan han ubetinget regne med. Hun har hjulpet og beskyttet ham, så godt hun kunne.
Men også Klara har sine dæmoner. Hendes mor var en berømt biolog, der døde, da Klara var barn. Nu kæmper hun for at træde ud af moderens skygge.
Børn af havet fortælles kronologisk i et næsten hæsblæsende tempo. Fra chokstarten på side et bringer hvert kapitel nye tråde til plottet, og i lang tid var jeg usikker på, hvor historien egentlig var på vej hen. Jeg var ligeledes i tvivl, om jeg kunne stole på fortællerne. Og om de overhovedet kunne stole på dem selv …
Sproget er nøgternt med en hård kant, der passer til den forråede stemning i romanen. Esbjerg er ikke et sted, man har lyst til at besøge her, men samtidig er det heller ikke et sted, man forlader.
Børn af havet bringer på én og samme tid mindelser til Jack Finneys roman Invasion of the Body Snatchers såvel som til Nordkraft af Jakob Ejersbo. Her er krybende uhygge, modbydelige skabninger og følelseskold vold. Men her er også tanker om identitet, venskab, kærlighed og forsøg på at bryde traumets magt.
Leon S. Dantoft har skrevet en overrumplende og vild roman, der bryder både genrer og forventninger. Jeg blev øjeblikkeligt indfanget af fortællingen, der ligesom en russisk babushka dukke løfter sløret for nye hemmeligheder i hvert kapitel. Det er godt lavet.
Jeg er simpelthen også nødt til at tage hatten af for forlaget Leitura. Endnu en gang har de udgivet en bog, man som læser nyder at sidde med i hænderne. Fangende forside, lækkert papir og flot layout, hvor den nederste kant af hver side viderefører vand-illustrationen fra første side. Og så er bogen ovenikøbet både Svanemærket og trykt på bæredygtigt papir.
Børn af havet får en stor anbefaling herfra.
Uddrag af bogen:
Døren til toilettet går op. Jeg kan høre fodtrin, og jeg sætter mig på toiletbrættet.
Skrabende fodtrin, slæbende hen over flisegulvet.
Nogen sætter sig tungt på toilettet ved siden af mig. Jeg kan høre manden trække vejret gennem de tynde toiletvægge. Sort vand siver ud på gulvet, spreder sig i en pøl, løber mod mine sko. Jeg trækker benene op under mig. Kryber sammen og gør mig lillebitte.
Der er et hul i væggen, i skridt-højde. I vandspejlet kan jeg se undersiden af mine sko, toilettet og den beskidte pære i loftet. I den anden toiletbås er der kun mørke.
Vridende, pulserende mørke.
Jeg læner mig frem, stirrer ind i hullet på mørket inde på den anden side.
Et øje åbner sig, omkranset af sort hud. En pupil, omgivet af en muggengrøn iris. Så endnu en iris, endnu en pupil i det samme øje. De ser gennem mig, støder mod hinanden som billardkugler og glider rundt i det vanvittige øje. Noget bevæger sig bag pupillerne, noget slimet og leddeløst. (side 60-61)
Om Børn af havet:
Udgivelsesår: 16.09.2022
Forlag: Leitura, 365 sider
Omslag: Francisco M. Zepeda G.
Læs også:
Alena af Kim W. Andersson
Fjeldgænger af Julie Clausen
Silhuet af Nick Clausen
Forbandet onDsdag af Ane Gudrun
Håbet er som en muskelhund af Nanna Gyldenkærne
Frankenstine af Lars Kramhøft
NYX – Wannabe af Joe Quesada
Dead World af Bo Sejer
Hundene af Allan Stratton
Den usynlige verdens undere af Teddy Vork
