At Aske Munk-Jørgensen er en velskrivende og underholdende forfatter, beviser han endnu en gang i Når frosten kommer.
Musikeren Thomas mister sin hustru, Maddy, i en bilulykke. Efterfølgende falder Thomas helt fra hinanden i sit forsøg på at drukne sorgen med sprut. Han kan ikke længere holde ud at bo i parrets hjem i skoven, men kan heller ikke finde ud af at flytte væk, før hans bedste ven Nick griber fat i ham. Thomas flytter ind på sofaen hos Nick og kæresten, men et par nætter bliver til et par måneder, og så får kæresten nok. Da Thomas samtidig får et spillejob i Ribe, flytter han fra Sorø til Sønderjylland.
Ved vadehavet er der ingen træer, der kvæler ham som i det gamle hus. I stedet ligger havet som en uendelig flade bag diget, som en fysisk grænse mellem land og hav. Thomas falder godt til i sit lille røde bindingsværkshus og bliver gode venner med naboen, den ældre maler Erik. Snart møder han også Louise, der gør et uudsletteligt indtryk på ham. Hun har godt nok en hidsig eksmand og to børn i bagagen, men Thomas forelsker sig over hals og hoved og for en stund er livet lyst.
Louise er dog ikke den eneste med bagage. Thomas plages af dårlig samvittighed over Maddys død og hjemsøges af mareridt. Og snart er det idylliske bindingsværkshus ikke længere den rolige oase, han håbede på.
Jeg lagde mig ned og prøvede at få hjertet til at holde op med at slå så hurtigt. Skrækken sivede langsomt ud af mig. Dynen var alt for varm, og jeg slog den af mig.
Problemet var ikke, at jeg blev ved med at drømme om ulykken, eller at mareridtene skræmte mig fra vid og sans. Selvom det var afskyeligt, havde jeg faktisk vænnet mig til de natlige møder med panikken. Det var det, at drømmene føltes, som om de blev værre.
De havde været der hele tiden, undtagen lige i starten. Da var jeg i chok, og min hjerne fungerede ikke. Først efter nogle dage begyndte jeg at kunne foretage simple opgaver igen som at tage tøj på, vaske hænder eller binde mine sko. Det var der, de dukkede op. Underbevidstheden var åbenbart begyndt at fungere igen sammen med de kognitive funktioner og motorikken.
Jeg antog, det var en naturlig del af sorgprocessen, men når jeg så nøgternt på det, var mareridtene blevet mere uhyggelige. Det var, som om de mærkede, jeg forsøgte at gøre mig fri. De ville ikke glemmes. Derfor strittede de imod. De krævede deres ret. (side 64)
Jeg kunne nærmest ikke slippe Når frosten kommer, da jeg begyndte at læse. Historien flyder let og bæres frem af kapitler, der stort set alle ender med en cliff-hanger helt frem til den dramatiske slutning.
Aske Munk-Jørgensen er i særklasse, når det handler om personportrætter. Her minder han mig om en forfatter som Stephen King, der med få ord formår at få sine hovedpersoner til at fremstå lyslevende på siderne, så man får lyst til at lære dem bedre at kende. Portrætterne er nuancerede, og selvom Thomas ikke altid lever op til sit bedste selv, så får vi sympati for ham.
Romanen fortælles dels i nutiden af jeg-fortælleren Thomas, og dels i korte drømmesekvenser og tilbageblik på Thomas og Maddys forhold. Via disse begynder vi at forstå dybden af Thomas’ sorg og grunden til hans dårlige samvittighed. Vi kommer ikke helt så tæt på Louises forhold til eksmanden, men til gengæld beskrives den komplekse forældrekærlighed smukt. Og selvom Thomas er hals og hoved betaget af Louise, bliver også hun skildret nuanceret.
Udover at kunne skrive troværdige personer har Aske Munk-Jørgensen også en særlig evne til pludselig at ændre stemningen i sin fortælling. Der er sjældent langt fra idyl til rædsel, og det er ofte de små detaljer der gør det. Ligesom i den anbefalelsesværdige Gamle venner fra 2019 bevæger Når frosten kommer sig i et 100% realistisk univers – indtil den uden varsel tager et skridt ind i tusmørkezonen. Der hvor vi bliver i tvivl om, hvorvidt der findes monstre, eller om vores hemmeligheder og undertrykte følelser ‘blot’ føles som fysiske entiteter. Nogle synes måske, at det er lidt snyd. Jeg elsker til gengæld, når det lykkes, og det gør det her.
Skal jeg komme med en enkelt anke, så ville jeg ønske, at vi fik lidt mere at vide om Erik. Hans forhistorie er interessant, men jeg synes desværre, at der mangler lidt kontekst omkring ham i nutiden. Men det er ikke sikkert, at andre sidder med samme følelse.
Under alle omstændigheder er Når frosten kommer både hamrende uhyggelig horror og et betagende indblik i sorgens væsen. En klar anbefaling herfra.
Andre skriver:
Bibliotekernes lektørudtalelse:
En meget velfungerende og velskrevet dansk gyser, hvor selve gyserdelen bruges behændigt og overbevisende. Thomas er en spændende karakter og det psykologiske lag med sorgen, spiller fornemt sammen med det mere mytologiske/overnaturlige gyserlag. For hvem er de ægte monstre? Miljøskildringen er god og stemningen intens.
Din boganmelder:
Det er længe siden jeg har læst en rigtig gyser og jeg kan mærke det skal jeg gøre noget mere, for det kan noget. Og Når frosten kommer er ingen undtagelse. Man står med en utrolig fortælling i hånden, hvor en mand i sorg flygter fra sin virkelighed. Først flygter han fra sin sorg ved at se i bunden af en flaske, så flytter han til den anden ende af landet. Fortidens dæmoner ligger dog konstant og ulmer, selvom han prøver at flygte fra dem. Man kan ikke flygte fra sine dæmoner, eller kan man? (Læs hele anmeldelsen her)
Reklame: Tak til forlaget Superlux der har foræret mig bogen til anmeldelse
Om Når frosten kommer:
Udgivelsesår: 23.06.2023
Forlag: Superlux, 321 sider
Omslag: Malene Vinther
Læs også:
Søstre af Daisy Johnson
Knogler af Stephen King
Skadedyr og tulipaner af Steen Langstrup
Menneskehavn af John Ajvide Lindqvist
Gamle venner af Aske Munk-Jørgensen
Ex af Teddy Vork
Skyggelandet af Taichi Yamada
